RTX Telecom i Nørresundby er gået i samarbejde med den østrigske virksomhed Vertical om at tilbyde et fikst og færdigt design af mobiltelefoner.
Kunderne kan dermed koncentrere sig om produktion og marketing af mobiltelefonerne, og i praksis vil produktionen ofte blive outsourcet til andre partnere.
Ifølge administrerende direktør Jørgen Elbæk er RTX stort set færdig med at udvikle design til to modeller, en til forretningsfolk og en til private. De er primært rettet mod det asiatiske marked.
Samarbejdet med Vertical skal sikre, at kunderne kan vælge mellem forskellige design af telefonerne, farver og interfaces, selv om telefonerne er baseret på det samme koncept. Det betyder, at kunderne kan få udviklet en produktionsklar telefon på seks måneder, og det er ifølge Verticals driektør, Philipp Lerchner, unikt i mobilindustrien. (bred)