Don’t get high on your own supply er en populær vending i visse lyssky miljøer.
Det er nu ikke et råd, man bruger hos verdens mest værdifulde virksomhed, Nvidia.
Chipgiganten bruger i høj grad selv det, som selskabet sælger og har skabt sin formue på – nemlig mikrochips og kunstig intelligens.
Og det er slet ikke nogen dum idé, hvis man skal tro Nvidias øverste videnskabschef William Dally. Ifølge ham gør AI ingeniørernes arbejde med at designe mikrochips tusindvis af gange hurtigere.
Et af de bedste eksempler, William Dally kommer med for at forstå, hvor meget mere effektive Nvidia er med AI, er, når Nvidia skal sætte produktionen af en nyudviklet chip i gang. Og nu bliver det en anelse teknisk.
Et af de mest tidskrævende skridt i at sætte produktionen op af en ny chip er at portere et såkaldt cellebibliotek, der typisk indeholder 2.500 til 3.000 celler, og tilpasse biblioteket til den nye produktion af chips.
Den proces krævede hidtil et team på otte ingeniører, der arbejdede i ti måneder, for at løse opgaven.
I dag kan Nvidia gennemføre det samme arbejde i løbet af ét døgn og på et enkelt grafikkort.
Chips skal stadig laves af mennesker
Ifølge William Dally opnår selskabet ved hjælp af AI en produktivitet, der er mange størrelsesordener højere end før, og i nogle tilfælde leverer AI'en endda bedre resultater end mennesker, siger han.
Alligevel understreger videnskabschefen, at man endnu er meget langt fra, at man kan udvikle mikrochips uden menneskelig involvering.
"Jeg vil gerne nå dertil, hvor jeg bare kan sige: 'Design mig det nye grafikkort.' Men jeg tror, vi er langt fra det," siger William Dally ifølge mediet Tom’s Hardware.
William Dally peger på, at mennesker stadig ikke kan undværes i arbejdet med designverifikation, hvor man tester og beviser, at mikrochippen faktisk virker, som den skal, inden man begynder at producere den. Det er en af de absolut mest vigtige og tidskrævende faser i hele udviklingsforløbet.
På lang sigt ser Nvidias chefvidenskabsmand for sig en model, hvor specialiserede AI-agenter håndterer hver sin del af designprocessen, ligesom menneskelige teams gør i dag. Men den fuldt automatiserede chip-designer er ikke nær.
"Det, vi virkelig gerne vil løse, er designverifikation. Vi ser særligt på, hvordan vi kan bruge AI til hurtigere at bevise, at designs fungerer," siger William Dally.
Skaber AI flere jobs end det tager?
Nvidias udmelding falder midt i en ophedet debat om, hvad AI egentlig gør ved it-arbejdsmarkedet, og hvorvidt og hvordan teknologien vil erstatte mennesker.
Så sent som i går varslede Snap, selskabet bag det sociale medie Snapchat, at man vil fyre 1.000 medarbejdere – svarende til 16 procent af staben. Samtidig meldte selskabet, at AI nu genererer mere end 65 procent af al ny kode.
Fyringsrunden fra Snap lægger sig i strømmen af mere end 80 techvirksomheder, der alene i 2026 har afskediget over 71.000 medarbejdere.
Men selvom det er let at drage konklusionen, at AI lige nu er i gang med at erstatte mennesker, advarer den danske softwareingeniør og AI-forsker Thomas Kobber Panum fra Aalborg Universitet mod netop at drage den konklusion.
AI-forskeren mener nærmest det modsatte – ifølge ham bliver behovet for udviklere og it-eksperter større, når flere og flere får adgang til at bygge software.
"Jo billigere det bliver at bygge software, desto mere software får vi – og dermed vokser behovet for folk, der kan bygge, vedligeholde, lappe og rydde op," siger han til Computerworld i dette interview:
Han sammenligner udviklingen med et velkendt paradoks fra byplanlægning: Når man bygger flere motorvejsspor for at aflaste trafikken, ender det ofte med at tiltrække endnu flere biler. Mere kapacitet skaber mere efterspørgsel.
Han peger også på, at teknologiorakler har taget fejl før. Turing-prisvinder Geoffrey Hinton forudsagde, at radiologernes dage var talte, fordi maskinerne var blevet så gode til billedgenkendelse. Det gik anderledes.
"Nu er der nogen i 2026, der har fulgt op på påstanden. Der har aldrig været flere radiologer i USA," siger Thomas Kobber Panum.
Han er ikke blind for, at AI reelt forandrer arbejdsmarkedet. Men han gør op med den skråsikre fortælling om massearbejdsløshed og minder om, at nogle af de mest højrøstede stemmer i debatten også har en naturlig interesse i at tale deres egne produkter op.
