To ud af tre multimediedesignere uden job

Kun 35 procent af de multimediedesignere, der blev uddannet i juni, har fået job, mens 20 procent er i gang med en ny heltidsuddannelse, viser en undersøgelse foretaget af uddannelsesstederne.

To ud af tre multimediedesignere (MMD), der blev uddannet i juli, står stadig uden job, viser en undersøgelse, som det landsdækkende uddannelsesnetværk for multimediedesignere har gennemført i slutningen af oktober. 20 procent er begyndt på en ny heltidsuddannelse.

Undersøgelsen kommer, efter MMD-uddannelsen i sommer var under skarp kritik for at optage for mange studerende i forhold til markedets behov.

Med den nye undersøgelse mener Peer Jespersen, der er koordinator for multimediedesigner-uddannelsen, at det slet ikke står så slemt til endda.

- Da vores studerende kom ud, blev vi hurtigt skudt i skoene, at de ikke fik job, selv om man for to år siden, da uddannelsen blev oprettet, sagde, at det var lige, hvad branchen brug for. Vi kan nu se, at de rent faktisk kommer i job, og at der er brug for nogle af de kompetencer, de har fået. Det er positivt, siger Peer Jespersen.

Også hos ITEK, Dansk Industris branchefællesskab for IT og tele, er der optimisme.

- Jeg synes, det er glædeligt, at der er så mange, der har fået job. Det er godt gået i betragtning af, at vi har et stramt arbejdsmarked, siger direktør Tom Togsverd.

Han mener dog stadig, at optaget på MMD-uddannelsen er for stort.

- Hvis man ser på virksomhedernes behov og de kompetencer, uddannelserne giver, så vil jeg foreslå, at flere end de 20 procent tager en overbygningsuddannelse, siger Tom Togsverd.

Forkert metode

Hvor Peer Jespersen, koordinator for multimediedesigner-uddannelsen, er tilfreds med undersøgelsens resultat, er han mindre tilfreds med undersøgelsens spørgeramme. Således viser undersøgelsen ikke nøjagtigt, om det er selve MMD-uddannelsen, der gør at folk har fået det job, som de nu sidder i.

- Selve det, at 35 procent er i job og 20 procent er under videreuddannelse, er tilfredsstillende. Det er derimod ikke tilfredsstillende, at vi i spørgerammen ikke kan se, hvilke forbindelser der er mellem jobbet og multimediedesigner-uddannelsen, siger Peer Jespersen og fortsætter:

- Jeg tror, det er svært at definere et multimediedesignerjob. Der er mange, der er i fagrelaterede jobs, men der er også en enkelt, der er præst.

Derfor vil det landsdækkende uddannelsesnetværk nu udarbejde en ny undersøgelse, som vil blive præsenteret til januar.

Læses lige nu

    Event: Platform X 2026: Forretning, teknologi og transformation

    It-løsninger | København V

    Mød verdens stærkeste og mest effektive platforme der driver den digitale transformation samlet i København - og dyk ned i den nyeste teknologi.

    27 maj 2026 | Gratis deltagelse

    AL Sydbank A/S (tidligere Arbejdernes Landsbank)

    Tech Lead til Datacenter Operations

    Københavnsområdet

    Politiets Efterretningstjeneste

    IT Sikkerhedsarkitekt i PET

    Københavnsområdet

    Navnenyt fra it-Danmark

    Comsystem A/S har pr. 15. april 2026 ansat Iver Jakobsen som Technical Key Account Manager. Han skal især beskæftige sig med teknisk løsningssalg. Iver Jakobsen har 25 års erfaring fra TelCo-branchen. Han kommer fra en stilling som Key Account Manager hos E.ON Drive ApS. Han har tidligere beskæftiget sig med rådgivning og løsningssalg. Nyt job

    Iver Jakobsen

    Comsystem A/S

    Renewtech ApS har pr. 1. april 2026 ansat Boris Sudar som Senior IT Specialist. Han skal især beskæftige sig med at sikre, at Renewtech cloudbaseret infrastruktur fortsætter på sit højeste niveau, mens han også skal drive system udvikling. Han kommer fra en stilling som Senior IT Specialist hos Eurowind Energy. Han har tidligere beskæftiget sig med Microsoft 365, Intune og sikker endepunktsstyring for hybrid og cloudbaseret infrastrukturer. Nyt job

    Boris Sudar

    Renewtech ApS

    Netip A/S har pr. 1. april 2026 ansat Claus Berg som Account Manager ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Client Manager hos itm8. Nyt job

    Claus Berg

    Netip A/S