Billigt internet fra tidligere Tiscali-ansatte

Fire tidligere Tiscali-medarbejdere, der for to år siden solgte bredbåndsfirmaet Internord til Tiscali, har købt forretningsområdet Tiscali Cable tilbage. Under navnet Nordit vil de nu sælge billigt internet til små antenneforeninger.

Små antenneforeninger med helt ned til 300 medlemmer, som er langt fra andre internetudbyderes fokus, udgør målgruppen for det nye danske firma Nordit, der sælger bredbåndsinternet.

Nordit sørger for internetservere og kabelmodemmer, ligesom selskabet også tager sig af kontakten til slutbrugerne. Antenneforeningerne selv skal blot sørge for, at der er etableret returveje i nettet.

- Med vores koncept kan vi lave en fornuftig opsætning i antenneforeninger med 300 medlemmer og opad, uden at de skal investere noget. Men vi sætter selvfølgelig krav om høj tilslutning, for at der skal være penge i det, siger salgsdirektør Poul Pedersen fra Nordit til Computerworld Online.

Priserne vil begynde ved 199 kroner i måneden og 495 kroner for oprettelse.

Tiscali spin-off

Nordit er skabt af fire tidligere Tiscali-medarbejdere, som fulgte med over i Tiscali, da Internord - et firma med kompetence inden for kommunale bredbåndsnet - 1. januar 2001 blev solgt til World Online, det nuværende Tiscali.

Men med de seneste nedskæringer i Tiscali er også forretningsområdet Tiscali Cable droppet. I stedet har Nordit per 1. oktober i år overtaget aktiviteterne, som består af omkring 400 kunder samt Tiscalis lokaler i Nørresundby.

Poul Pedersen vil ikke ud med det beløb, Nordit har måttet betale for Tiscali Cable, men han siger, at det er mindre, end hvad Tiscali i sin tid købte Internord for.

- Beløbet har været mindre denne gang, for Tiscali har ikke haft succes på det her område. Samtidig er det et helt andet forretningsområde, vi har købt tilbage, siger Poul Pedersen.

Delvist selvfinansieret

Finansieringer til Nordit er således i høj grad kommet fra stifterne selv.

- Vi har nogle af pengene selv, og så har vi en god aftale med en bank om de første antenneforeninger, vi kører i gang. Vi har penge til at køre i halvandet til to år, men derefter skal der til at ske noget, for så begynder der at komme udgifter, siger Poul Pedersen.

Poul Pedersen nævner den teknologiske udvikling som grund til, at selskabet overhovedet kan sælge internet til mindre antenneforeninger, hvor andre selskaber ofte kræver over 1.000 medlemmer.

Han peger således på antenneforeninger, der selv etablerer internet, som den største konkurrent til Nordit.

- Muligheden for det her hænger sammen med, at der har været en teknologisk udvikling, så prisen for udstyret er kommet ned i et rimeligt leje. Hvor et kabelmodem tidligere kostede 4.000 kroner, kan det i dag fås for 1.500 kroner, siger Poul Pedersen.

Nordit har en aftale med Tiscali, der skal levere båndbredden, mens det tekniske udstyr skal komme fra Sun Microsystems samt netværksproducenterne Cisco og Zyxel.

Annonce

Netcompany A/S

Test Consultant

Københavnsområdet

HusCompagniet A/S

Senior data engineer

Københavnsområdet

Netcompany A/S

Erfaren Linux Operations Engineer

Københavnsområdet

Event: Computerworld Summit 2027 - København

Digital transformation | København

Styrk din digitale strategi med konkret brug af AI og ny teknologi. Mød 250 it-professionelle, få indsigter, løsninger og netværk på én dag. Computerworld Summit i København viser hvordan teknologi skaber forretningsværdi – her og nu.

20. maj 2027 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

Vektus A/S har pr. 22. oktober 2026 ansat Jim Neble som Consultant Manager. Han skal især beskæftige sig med konsulentchefopgaven i Jylland. Han kommer fra en stilling som ERP Manager hos Kvik. Han er uddannet indenfor økonomi og Business Andministration samt Cand.merc. i strategi, organisation og ledelse. Han har tidligere beskæftiget sig med Konsulentopgaver indenfor Business Central i partnerkanalen. Nyt job

Jim Neble

Vektus A/S

Arctic Wolfs Network har pr. 1. september 2026 ansat Victor Dohlmann som Sales Director for Nordics. Nyt job

Victor Dohlmann

Arctic Wolfs Network

IFS Danmark A/S har pr. 1. oktober 2026 ansat Annette Macsay Mostrup som Channel Manager Nordics. Annette skal især beskæftige sig med at udvikle og styrke IFS’ kanal- og forhandlerøkosystem i Norden. Annette kommer fra en stilling som Regional Partner Manager Nordics hos Keepit. Annette har tidligere beskæftiget sig med partnerudvikling og kanalstrategi i virksomheder som Citrix, VMware, Splunk og Zscaler. Nyt job

Annette Macsay Mostrup

IFS Danmark A/S

Sophie Dalsgaard Myhrmann, er pr. 1. september 2026 ansat hos Elbek & Vejrup A/S som Project Manager i Logistik & Produktion. Hun skal især beskæftige sig med projektledelse indenfor logistik og produktion. Hun er nyuddannet cand.it, i IT, kommunikation og Organisation fra Aarhus Univeristet. Nyt job

Sophie Dalsgaard Myhrmann

Elbek & Vejrup A/S