Amerikanske mobilnet bliver overrendt

Amerikanerne har i en sådan grad taget mobiltelefonerne til sig, at mobilnetværkene langt fra kan følge med. 61 procent af kunderne har på et år ringet til deres operatører og brokket sig over manglende dækning eller udfald.

De amerikanske mobilselskaber er i øjeblikket ofre for deres egen succes.

Anvendelsen af mobiltelefoner stiger så hurtigt, at kapaciteten i mobilnetværkene ikke kan følge med, og det giver utilfredse kunder, skriver avisen New York Times.

Kunderne oplever typisk, at en mobilsamtale pludselig bliver afbrudt, at lyden går dårligt igennem, eller at det slet ikke lykkes at få forbindelse til modtagerens mobiltelefon.

Problemet lader kun til at blive større, efterhånden som mobiloperatørerne frister kunderne med kameratelefoner eller internetbaserede spil, der kræver endnu større kapacitet af netværkene.

Siden 1995 er andelen af amerikanske husstande med mindst et mobilabonnement blevet fordoblet til 56 procent, og det skyldes ikke mindst, at den gennemsnitlige minutpris er faldet fra over fire kroner i 1995 til blot 80 øre i dag.

Behovet for at opsætte flere og større basestationer i de travle områder vokser, men mobiloperatørerne er ramt af krisen i telebranchen og har sat investeringerne på vågeblus.

Derfor vælter klagerne ind hos teleselskaber og forbrugerorganisationer.

Andelen af mobilkunder, der har ringet og klaget til kundeserviceafdelingerne i teleselskaberne mindst én gang i det forløbne år, er således steget fra 53 procent i 2001 til 61 procent i år, skriver New York Times.

De største mobilselskaber i USA hedder Verizon Wireless og Cingular Wireless, der begge er ejet af regionale Bell-teleselskaber, og de børsnoterede selskaber AT&T Wireless Services og Sprint PCS, hvis aktiekurser er faldet med 45 procent siden nytår.

Læses lige nu

    Annonceindlæg tema

    Offentlig digitalisering

    Fra effektivisering til digital suverænitet. Hvordan skaber det offentlige en digital fremtid med AI, sikkerhed og kontrol i centrum?

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Ida Hyllested Friis som Key Account Manager ved netIP's kontor i Thisted. Hun kommer fra en stilling som Key Account Manager hos Københavns erhvervshus. Nyt job
    Netip A/S har pr. 1. juli 2026 ansat Jacob Holm Jensen som Supportkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som IT Supporter hos Revisionsselskabet RSM. Han er uddannet Datatekniker hos netIP - Jacob vender dermed hjem igen. Nyt job

    Jacob Holm Jensen

    Netip A/S

    Steen Marquard,  Jabra, er pr. 15. juni 2026 udnævnt som Regional President for Norden og UK. Han er uddannet HD(O). Han beskæftiger sig med I sin nye rolle får Steen ansvar for at videreudvikle salget af virksomhedens professionelle lyd- og videoløsninger, samt styrke samarbejdet med channel teams og partnere på tværs af regionen. Udnævnelse
    Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Morten Thune som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Rønnede. Han har tidligere beskæftiget sig med tilsvarende opgaver og har derudover 30 års erfaring med IT i alle afskygninger. Nyt job

    Morten Thune

    Netip A/S