Internettet taler dansk

Portalen "Adgang for alle" er en del af Det Digitale Nordjylland og gør det muligt at få læst tekst op fra danske hjemmesider. Portalen er ment som et nyt tilbud til de 1,3 millioner læsesvage personer, der findes i Danmark. Det kniber dog med kapaciteten.

Bedre adgang til information på internettet for 1,3 millioner læsesvage danskere er målet for projektet "Adgang for alle", som blev offentligt lanceret tirsdag.

Via en hjemmeside og et lille down­loadet program er det muligt at få læst tekst op fra danske hjemme­sider.

Projektet hører under Det Digitale Nordjylland.

Delvist selvfinansieret

Bag det står et konsortium bestående af Specialskolen for Voksne i Hjørring, Teknologicentret for Handicappede i Aalborg, Center for Person­kommunikation på Aalborg Universitet og Escom Data, der ligger i Hjørring.

Projektet har kostet i alt 3,7 millioner kroner. Heraf har de fire deltagere selv spyttet to-tredjedele i kassen.

- Selve ideen om at læse tekst op på nettet er ligetil. Det, som har været svært, har været at finde ud af, hvor lidt brugerne kan nøjes med, for vi ville gerne lave en tjeneste, der er let at gå til, siger projektleder Christian Hjulmand, Specialskolen for Voksne i Hjørring, til Computerworld Online.

Danskerne læser dårligt

Initiativet til projektet kom efter en OECD-rapport, der i år 2000 viste, at 46 procent af danskerne læser så dårligt, at de har svært ved at klare sig i det moderne informationssamfund.

"Adgang for alle" har købt 10 licenser til talesyntese-softwaren fra Speech-Ware, som også bruges af blandt andre Kvindeligt Arbejderforbund og Videnskabsministeriet.

De 10 licenser burde ifølge Christian Hjulmand være nok, for hver enkelt bruger anvender kun softwaren i ganske kort tid.

- Vi kan se, at der er mange brugere på, men det skulle lige køre. Vi har kapacitet til 10 samtidige brugere, men det er et relativt tal, for de skal klikke sig ind i samme nano-sekund for, at vi ikke har serverkapacitet nok, siger Christian Hjulmand, der lige før samtalen med Computerworld Online har haft en bekymret server-ansvarlig i telefonen.

Det kunne således tyde på, at projektet allerede fra første dage lider under nyhedens interesse, for heller ikke Computerworld Online er i stand til at komme i kontakt med programmet.

Penge indtil 2003

Udover de penge, som konsortiet selv har skudt i projektet, har en filantropisk HP-fond doneret udstyr til en samlet værdi på godt 160.000 kroner.

I alt har "Adgang for alle" økonomiske midler til at køre indtil 2003.

- Vi har til udgangen af 2003, og så har vi ikke flere penge. Men vi har en intention om, at det her skal drives videre, så vi håber på en rig onkel, siger Christian Hjulmand.

Han håber på velvilje i det politiske liv eller hos private firmaer, for brugerbetaling bliver det ikke til.

- Brugerbetaling ligger os meget fjernt. Det er næsten utænkeligt, for vi er et delvist offentligt selskab. Vi skal ikke tjene penge på det. Vi vil bare gerne stille en tjeneste til rådighed for samfundet.

Relaterede links:
Adgang for alle

Annonce

Paychex Europe

Seniorudvikler til Danløn

Københavnsområdet

BEC Financial Technologies

Development Manager for Core Banking

Region Sjælland

BEC Financial Technologies

Senior Platform/System Engineer

Region Sjælland

Netcompany A/S

Operations Engineer til drift af Infrastruktur

Københavnsområdet

Navnenyt fra it-Danmark

IFS Danmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Gustav Olsen som Business Development Representative. Gustav skal især beskæftige sig med forretningsudvikling & identificering af muligheder med fokus på AI, automatisering og optimering af forretningsprocesser. Gustav kommer fra en stilling som Business Development Specialist hos SAP Danmark A/S. Gustav er uddannet Cand.merc Sales Management. Gustav har tidligere beskæftiget sig med forretningsudvikling og salgsstrategi inden for ERP-teknologi. Nyt job

Gustav Olsen

IFS Danmark A/S

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. august 2026 ansat Maria Binger, 44 år,  som CFO. Hun skal især beskæftige sig med den finansielle styring i takt med Iduras vækst i Danmark og internationalt med fokus på blandt andet forecasting. Hun kommer fra en stilling som Director Business Finance hos Danelec. Hun er uddannet cand.merc.aud. fra Copenhagen Business School. Hun har tidligere beskæftiget sig med finance hos Agillic, Cobham SATCOM og Saxo Bank. Nyt job

Maria Binger

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

Netip A/S har pr. 17. august 2026 ansat Jesper U. Sørensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Chief Technology Officer hos NetSec ApS, hvor han også var partner. Nyt job
Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Alfredo Paladino, 32 år,  som Account Manager for det danske marked. Han skal især beskæftige sig med salg af Iduras MitID- og signaturløsninger i Danmark. Han kommer fra en stilling som Head of Business Development hos Goodwings. Han er uddannet kandidat i e-business. Han har tidligere beskæftiget sig med at opbygge Goodwings' kommercielle funktion og lede et internationalt BDR-team på 12 personer. Nyt job

Alfredo Paladino

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,