International magtkamp i Orange

Der er udsigt til kamp om tronfølgen i det store internationale mobilselskab Orange. Opgaven bliver ikke nem: Moderselskabet, France Telecom, har en gæld på 520 milliarder kroner. Flytningen af hovedkvarteret til London er udskudt, og Orange er langt fra at nå målet om at dække 50 lande i 2005.

På torsdag præsenterer France Telecom en plan over nødvendige omstruktureringer i koncernen, og det rammer ikke mindst datterselskabet Orange, den internationale mobiloperatør, der står til at blive kastet ud i en magtkamp om topposterne.

Den nuværende administrerende direktør for Orange, Jean-Francois Pontal, melder ifølge Wall Street Journal sin afgang på torsdag, og flere topchefer kandiderer nu til at overtage hans taburet.

Det gælder underdirektøren og finansdirektøren Graham Howe samt chefen for Orange Frankrig, Didier Quillot. En tredje, intern kandidat kan dog også komme på tale, skriver avisen.

En ny Orange-direktør skal ikke være alt for sårbar over for stress: France Telecom har en gæld på 520 milliarder kroner, som der snart skal gøres noget ved. Store nødvendige nedskæringer ligger lige for, og den tilhørende tumult kræver et godt tag i medarbejderne, skriver Wall Street Journal.

Orange vil bremse sin udrulning af 3G-netværk som en del af omstruktureringerne i France Telecom og i forlængelse af fyringsrunderne i Danmark og Holland.

En planlagt flytning af hovedkvarteret til London er blevet udskudt på ubestemt tid, og Orange får mere end svært ved at nå tidligere mål om at dække 50 lande i 2005. I dag er landet repræsenteret i omkring halvt så mange lande, og ekspansionsplanerne er i bedste fald sat på hold, skriver Wall Street Journal.

Navnenyt fra it-Danmark

Renewtech ApS har pr. 1. april 2026 ansat Boris Sudar som Senior IT Specialist. Han skal især beskæftige sig med at sikre, at Renewtech cloudbaseret infrastruktur fortsætter på sit højeste niveau, mens han også skal drive system udvikling. Han kommer fra en stilling som Senior IT Specialist hos Eurowind Energy. Han har tidligere beskæftiget sig med Microsoft 365, Intune og sikker endepunktsstyring for hybrid og cloudbaseret infrastrukturer. Nyt job

Boris Sudar

Renewtech ApS

Comsystem A/S har pr. 15. april 2026 ansat Iver Jakobsen som Technical Key Account Manager. Han skal især beskæftige sig med teknisk løsningssalg. Iver Jakobsen har 25 års erfaring fra TelCo-branchen. Han kommer fra en stilling som Key Account Manager hos E.ON Drive ApS. Han har tidligere beskæftiget sig med rådgivning og løsningssalg. Nyt job

Iver Jakobsen

Comsystem A/S

Guardsix har pr. 1. april 2026 ansat Annbritt Andersen som Global Chief Revenue Officer (CRO). Hun skal især beskæftige sig med at geare organisationen til en markant skalering i Europa. Hun har tidligere beskæftiget sig med globale kommercielle strategier for nogle af branchens allerstørste spillere, herunder Microsoft. Nyt job