CSC på vej mod rekord-ordre fra PFA

En ordre fra pensionsselskabet PFA på et nyt IT-system til en halv milliard kroner lander efter alt at dømme hos CSC Danmark. Kontrakten er endnu ikke underskrevet, og Danske Bank har i sidste øjeblik tilbudt at levere en mindre del af systemet.

En af de største IT-investeringer i Danmark de seneste par år skal hjælpe PFA med at holde på kunderne. I alt en halv milliard kroner vil forsikringsselskabet over de næste tre til fem år bruge på at skifte alle sine IT-systemer ud.

En lang række IT-firmaer har budt på rekord-ordren, men PFA har i et forløb, der har kørt siden forsommeren, sorteret dem fra en efter en, så CSC Danmark nu står tilbage som systemintegrations-partner.

- CSC har et meget stort, moderne og fleksibelt forsikringssystem. Det systemlandskab, de tilbyder, er rigtigt stærkt, og vi mener, at det løser vores behov, siger underdirektør Søren Espersen fra PFA til Computerworld Online.

Elementer af forsikringssystemet AIA mangler dog at blive tilpasset danske regler.

- Fordi det er et udenlandsk udviklet system, skal vi have tilpasset beregningskernen til danske forhold, så den følger de danske pensions- og skatteregler. Det skal vi måske ud at købe os til, siger Søren Espersen.

Danske Bank ind fra højre

Selv om PFA har valgt CSC?s løsning som den bedste, mangler de to selskaber stadig at forhandle den omfattende kontrakt på plads. Samtidig har Danske Bank i sidste øjeblik tilbudt at levere teknologi til dele af løsningen.

- Danske Bank er kommet ind lidt fra højre. De kontaktede os midt i november og tilbød muligheden for at vi kunne købe dele af det livsforsikringssystem, som banken har udviklet til Danica, fortæller Søren Espersen.

Danica Pension er udover at være en del af Danske Bank-koncernen også konkurrent til PFA, så Danske Bank vil kun tilbyde teknologien og ikke selve systemintegrationen.

- Vi vil nu i en kort og intens periode prøve at kigge på, om vi kan bruge dele af Danske Banks system. Samtidig forhandler vi videre med CSC om den endelige kontrakt, siger Søren Espersen.

Vil ansætte over 100 personer

Han kan ikke sige, hvor stor en del af kagen Danske Bank kan snuppe fra CSC, men det da handler om teknologien til et ud af fem delsystemer, vil det være begrænset.

CSC har i kampen om at levere systemet slået danske IT-giganter som IBM, Mærsk Data, Cap Gemini og senest Accenture, så de danske medarbejdere i CSC sidder med hænderne i vejret disse dage.

CSC?s tilbud til PFA består ud over forsikringssystemet også af en kundestyring (CRM) fra SAP eller Siebel, workflow-systemet AWD, personale- og lønsystemer fra SAP samt et system til ledelsesinformation fra SAS Institute.

Ifølge Computerworld Onlines oplysninger planlægger PFA at ansætte over 100 medarbejdere i forbindelse med det nye IT-system. De skal blandt andet bruges i teknologiprogrammet, der er den afdeling, som bliver ansvarlig for det kommende IT-system.

Annonce

Annonceindlæg fra Computerworld

Cyber Security Festival 2026:

Årets program sætter fokus på cybersikkerhed som samfundssikkerhed

Navnenyt fra it-Danmark

Elbek & Vejrup A/S har pr. 15. august 2026 ansat Anne-Sofie Andreasen som Project Manager i Projekt & Service. Hun skal især beskæftige sig med ledelse og koordinering af projekter og serviceopgaver. Hun kommer fra en stilling som konsulent med fokus på digitale løsninger hos XFLow. Hun er uddannet cand.it. i IT, Kommunikation og Organisation. Hun har tidligere beskæftiget sig med analyse, udvikling, test og implementering af løsninger samt udarbejdelse af brugervejledninger. Nyt job

Anne-Sofie Andreasen

Elbek & Vejrup A/S

Arctic Wolf Networks har pr. 3. august 2026 ansat Johnny Krogsboll som Head of Sales Engineering for Norden.Med base i Stockholm får han ansvaret for Arctic Wolfs samlede Sales Engineering-organisation i den nordiske region.<br /><br />Johnny Krogsboll skal være med til at udbygge Arctic Wolfs tilstedeværelse i Norden og hjælpe virksomheder og organisationer med at stå stærkere over for et stadig mere komplekst cybertrusselsbillede. Det skal blandt andet ske i tæt samarbejde med Arctic Wolfs vigtigste kanalpartnere i regionen.<br /><br />Gennem sin karriere har Johnny Krogsboll arbejdet med og rådgivet virksomheder hos blandt andre Hewlett-Packard, Trend Micro og Palo Alto Networks med fokus på at skabe konkret værdi af deres teknologiinvesteringer. Nyt job

Johnny Krogsboll

Arctic Wolf Networks

Netip A/S har pr. 1. september 2026 ansat Michelle Sørensen som Operation Coordinator ved netIP's kontor i Hernng. Hun kommer fra en stilling som Koordinator hos Norlys koncernen. Nyt job

Michelle Sørensen

Netip A/S

Systematic A/S har pr. 1. august 2026 ansat Casper Voldstedlund, 52 år,  som Director, Products. Han skal især beskæftige sig med drive produktudvikling inden for national sikkerhed og kritisk infrastruktur (NSI). Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Stibo Systems A/S. Nyt job

Casper Voldstedlund

Systematic A/S