Netudbyder anker ransagning til landsretten

Catpipe Systems har anket politiets ransagning af netudbyderens lokaler og servere under EU-topmødet til Østre Landsret. Direktør Peter Christensen mener, at kendelsen søger at stemple Catpipe Systems som ansvarlig for, at hans kunde, Globale Rødder, opfordrede til cyberangreb.

Direktøren for webfirmaet Catpipe Systems, Peter Christensen, vil rense sit firmas navn oven på en storstilet politiransagning af virksomhedens lokaler og servere den 13. december, under EU-topmødet.

Aktionen blev omtalt i mange medier, herunder den internationale presse.

Peter Christensen, der tidligere var formand for IT-fagforeningen Prosa, har anket ransagningen til Østre Landsret.

30 uniformerede og civilklædte betjente mødte op med en kendelse til ransagning af firmaets lokaler og servere. Årsagen var de opfordringer til oversvømmelsesangreb - Denial of Service - mod EU-formandskabets officielle side, eu2002.dk, som netværket Globale Rødder kom med på hjemmesiden ulydighed.dk.

Catpipe drev de servere, som hjemmesiden lå på.

Peter Christensen udleverede filer med indholdet fra ulydighed.dk og de relevante logfiler, men det skete først efter en snak med lederen af ransagningen.

Han pegede på, at dommerkendelsen fra Københavns Byret egentligt gav lov til at fjerne alt hos Catpipe Systems, hvis det var nødvendigt.

Kendelsen var afsagt i medfør af Straffelovens paragraf 193 om forstyrrelse af samfundets samfærdsel, hvor datalinjer også hører under.

Det er den brede formulering af kendelsen, som Peter Christensen er så utilfreds med, at han anker kendelsen til Landsretten.

- Vi gik endda ud og lukkede for ulydighed.dk, før politiet troppede op. Alligevel er vi i kendelsen gjort til ansvarlig for den aktion, som ulydighed.dk opfordrede til. Dermed er vores navn besmudset, og vi vil have det renset, siger forklarer direktøren til Computerworld Online.

Skadelig kendelse

Peter Christensen peger på, at selskabet netop er ved at forhandle en stor kontrakt på plads og få nye investorer. Omtalen af Catpipe Systems i forbindelse med en politiransagning kan måske gøre investorerne nervøse, så de trækker sig.

Derfor er det vigtigt at få kendt ransagning uberettiget, understreger direktøren.

Desuden er Peter Christensen kritisk over for de principielle følger, som ransagningskendelsen har - nemlig at en netudbyder kan gøres direkte ansvarlig for, hvad kunderne offentliggør på deres hjemmesider. Også selv om udbyderen fjerner det, når han bliver opmærksom på det ulovlige materiale.

Tilbyder politiet en kattelem

Catpipe Systems har hyret advokat og IT-iværksætter Martin von Haller Grønbæk til at køre ankesagen. Ifølge Peter Christensen vurderer advokaten chancerne for en sejr i landsretten som gode.

I første omgang vil de kræve en mundtlig forhandling i landsretten, blandt andet fordi det drejer sig om IT i en kompliceret sammenhæng. Det giver også selskabet en mulighed for at høre politiets begrundelse for at bede om ransagningen og at få at vide, hvem der anmeldte Catpipe Systems.

Politiet får dog en mulighed for selv officielt at kende ransagningen for uberettiget. Efter jul vil Catpipe Systems henvende sig og forelægge argumenterne for at få firmanavnet renset uden retsforhandlinger.

Skulle det vise sig, at nogle af investorerne trækker sig på grund af politiransagningen, vil sagen blive ført for landsretten. I så fald vil Catpipe Systems kræve erstatning for tab i forbindelse med ransagningen.

Annonce

Navnenyt fra it-Danmark

Arctic Wolf Networks har pr. 3. august 2026 ansat Johnny Krogsboll som Head of Sales Engineering for Norden.Med base i Stockholm får han ansvaret for Arctic Wolfs samlede Sales Engineering-organisation i den nordiske region.<br /><br />Johnny Krogsboll skal være med til at udbygge Arctic Wolfs tilstedeværelse i Norden og hjælpe virksomheder og organisationer med at stå stærkere over for et stadig mere komplekst cybertrusselsbillede. Det skal blandt andet ske i tæt samarbejde med Arctic Wolfs vigtigste kanalpartnere i regionen.<br /><br />Gennem sin karriere har Johnny Krogsboll arbejdet med og rådgivet virksomheder hos blandt andre Hewlett-Packard, Trend Micro og Palo Alto Networks med fokus på at skabe konkret værdi af deres teknologiinvesteringer. Nyt job

Johnny Krogsboll

Arctic Wolf Networks

Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Thomas B. Steffensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som Senior IT/OT Network Consultant hos Frontmatec. Nyt job
Norriq Danmark A/S har pr. 3. august 2026 ansat Jeppe Lindberg som Developer. Han skal især beskæftige sig med at være med til at analysere, designe og udvikle skræddersyede forretningsløsninger til vores kunder i Business Central. Han kommer fra en stilling som Business Central Developer hos Evexo. Han er uddannet hos Aalborg Universitet- Master's degree, Computer Software Engineering. Nyt job

Jeppe Lindberg

Norriq Danmark A/S

Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Ronni Randrup som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Aalborg. Han kommer fra en stilling som Operations Consultant hos Complea. Nyt job

Ronni Randrup

Netip A/S