IDC: Slut for altid med rekordvækst

Væksten for det nordiske softwaremarked blev i 2002 den laveste i 10 år. Samlet steg omsætningen med blot tre procent i forhold til året før. Det er nu endegyldigt slut med tocifrede vækstrater, lyder vurderingen.

Væksten for det nordiske softwaremarked er stort set stoppet. En ny undersøgelse fra analysehuset IDC viser, at markedet for software i Norden kun voksede med tre procent i 2002.

Der blev i 2002 solgt software i Norden for omkring 31 milliarder kroner, men det trøster ikke IDC, der konkluderer, at væksten på markedet i 2002 var den laveste i de seneste 10 år.

Den rekordlave vækst skyldes den generelle økonomiske afmatning, der har ramt IT-investeringerne over en bred kam.

Især applikationer ramt

I IT-sektoren har den stigende uvilje mod ny-investeringer især kunne mærkes inden for nye applikationer, hvor der stort set har været nulvækst i 2002, konkluderer IDC.

IDC vurderer, at IT-sektoren er ved at nå til et vendepunkt på den udvikling, der begyndte allerede før den økonomiske afmatning for alvor satte igang.

Afmatningen har muligvis fremskyndet denne udvikling, men den ville være kommet i IT-sektoren under alle omstændigheder, mener IDC.

- Samlet set betyder det, at væksten i de kommende år vil være mindre, end vi hidtil har set. Vi forventer ikke, at væskten vil være i to-cifrede procenter, som den ellers har været i de seneste 20 år, siger Per Andersen, der er administrerende direktør i IDC Nordic.

Det til trods vil enkelte IT-områder dog fortsat opleve høje vækstrater, vurderer IDC.

Det gælder blandt andre content management, systemer til talegenkendelse og CRM-applikationer, ligesom også markederne for sikkerhed, storage, web-service og systemer til netværks-styring vil være vækstmarkeder, hedder det.

Syv af 20 største er nordiske

På trods af stor fremgang for mange udenlandske software-leverandører holder flere af de nordiske leverandører fortsat godt fat i det nordiske marked.

Blandt dem er danske EDB Gruppen, svenske Intentia og norske Superoffice, der hver især er blandt de 20 største spillere på det nordiske software-marked.

I alt er syv af de 20 største softwareleverandører nordiske, viser undersøgelsen.

IDC konkluderer, at IT-sektoren vil fortsætte med at konsolidere sig en rum tid endnu. Det vil medføre store fusioner og opkøb i den nordiske IT-sektoren.

Annonce

Event: Årets CIO 2027

Andre events |

Vi samler Danmarks stærkeste digitale ledere til en dag med viden og visioner. Årets CIO 2027 afholdes for 22 gang, og NEXT CIO sætter spotlight på næste generation. Deltag og bliv inspireret til at forme fremtidens strategi og eksekvering.

3. juni 2027 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 17. august 2026 ansat Jesper U. Sørensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Chief Technology Officer hos NetSec ApS, hvor han også var partner. Nyt job
Dansk AM Hub har pr. 1. november 2026 ansat Rasmus Pedersen som Chief Digital Officer. Rasmus skal især beskæftige sig med fokusudviddelse fra additive manufacturing til produktinnovation gennem AI, automatisering og andre nye teknologier. Rasmus er uddannet maskiningeniør med speciale i produktudvikling og med ph.d. i udvikling af modulære produktplatforme. Rasmus har tidligere beskæftiget sig med transformation og digitalisering i værdikæden fra produktudvikling til produktion. Nyt job

Rasmus Pedersen

Dansk AM Hub

Genetec har pr. 1. august 2026 ansat Jan Julin som Channel Account Executive. Han skal især beskæftige sig med styrke samarbejdet med partnere og kunder i Danmark, Finland og Baltikum. Han kommer fra en stilling som Senior Business Development Manager hos Dahua Technology. Han har tidligere beskæftiget sig med videoovervågning, adgangskontrol, sikkerhedsteknologi, salg og forretningsudvikling. Nyt job

Jan Julin

Genetec