TDC vinder domæne fra utilfreds kunde

TDC har vundet retten til domænenavnet teledenmark.dk, som en sur kunde havde registreret. Men teleselskabet skal ikke bruge navnet til noget, for det vil aldrig nogensinde benytte navnet Tele Danmark igen.

Timingen var måske lidt uheldig. Mens TDC's hjemmeside fortæller, at selskabet ikke vil bruge navnet Tele Danmark mere, vinder koncernen efter en årelang strid retten til domænenavnet teledenmark.dk.

Det er Klagenævnet for Domænenavne, der har afgjort striden. Den opstod, da en multimediedesigner-studerende - og oprørt TDC-kunde - fra Tønder i april 2001 registrerede det famøse domæne, hvor teleselskabets navn så at sige er oversat til engelsk.

TDC troede, at den studerende var i færd med at etablere sit eget teleselskab, og at han derfor ville kapre de kunder, som tastede Tele Danmark-navnet forkert i browseren.

Hjemmesiden teledenmark.dk viste nemlig følgende hilsen: "On the 1st of July 2002, we got an offer for you" (Den 1. juli 2002 har vi et tilbud til dig).

Hjemmeside var et CV

Men tilbudet var ikke konkurrencedygtig telefoni. Den 1. juli skulle den studerende og nogle af hans studiekammerater afslutte deres uddannelse til multimediedesignere og var dermed jobsøgende.

Formålet med hjemmesiden var derfor blot at fungere som CV for de studerende. Derudover blev der også plads til at en opfordring til at stemme på Anders Fogh Rasmussen ved valget 20. november 2001.

Sådan forklares det i baggrunden for den afgørelse, som klagenævnet netop har truffet.

At den studerende nogensinde registrerede domænet teledenmark.dk har en simpel forklaring:

I forbindelse med sin uddannelse var han nødt til at have en ADSL-forbindelse, men da TDC har "monopollignende status" i Tønder, følte han sig "stavnsbundet til at være kunde" hos teleselskabet.

TDC forlangte at få domænet og henviste til varemærkeloven.

TDC siger farvel til Tele Danmark - men goddag til domænenavnet teledenmark.dk.
Ytringsfrihed
Selskabet har for længst registreret navnet Tele Danmark som et varemærke, og teledenmark.dk kunne nemt forveksles med teledanmark.dk, der indtil for nylig var en vigtig del af TDC's ansigt udadtil på internettet.

Den forklaring købte den studerende - ifølge klagenævnet - ikke. Han mente, at han blot udnyttede individets grundlovssikrede ytringsfrihed.

Klagenævnet er ikke i tvivl: Den studerende har været "illoyal og chikanøs", og ved at registrere et domænenavn, der ligger så tæt op af Tele Danmark-navnet, er der tale om "en åbenlys
krænkelse af klagerens (TDC, red.) legitime interesser".

Trods flere henvendelser er det ikke lykkedes Computerworld Online at få svar på, hvad TDC vil bruge sit nye domænenavn til.

Relevant link

Klagenævnet for Domænenavnes afgørelse (PDF)

Statens IT

ISO Informationssikkerhedskonsulenter

Københavnsområdet

Capgemini Danmark A/S

AI Data Architect

Københavnsområdet

AL Sydbank

Afdelingschef til IT Servicedesk

Københavnsområdet

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Morten Thune som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Rønnede. Han har tidligere beskæftiget sig med tilsvarende opgaver og har derudover 30 års erfaring med IT i alle afskygninger. Nyt job

Morten Thune

Netip A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 1. januar 2026 ansat Caroline Nolsø Tofft som Senior Advisor, Data & AI. Hun skal især beskæftige sig med at styrke vores kommercielle pipeline og relationen til både nye og eksisterende kunder. Hun kommer fra en stilling som Integration Partner Manager hos DataLøn. Nyt job

Caroline Nolsø Tofft

Norriq Danmark A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 2. marts 2026 ansat Mahyar Farshi som Senior Developer. Han skal især beskæftige sig med omsætte vores kunders forretningsbehov til skræddersyede ERP-løsninger ved hjælp af den nyeste Microsoft-teknolog. Han kommer fra en stilling som Business Central Developer hos TRIMIT DK A/S. Han er uddannet hos Dansk teknologisk institut og har en bachelor degree hos Erhvervsakademiet Lillebælt. Nyt job

Mahyar Farshi

Norriq Danmark A/S

Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Peer Leerbæk som Key Account Manager ved netIP's kontor i Herlev. Han kommer fra en stilling som IT-Sikkerhedsrådgiver hos SeeSafe IT. Han har tidligere beskæftiget sig med kunderådgivning og account management bla. som KAM hos Comit gennem godt 4 år. Nyt job

Peer Leerbæk

Netip A/S