Holbæks IT-Gruppen snupper TDC-ordre

Danmarks største leverandør af IT til detailhandlen, IT-Gruppen, har vundet en ordre på et Navision-system til TDC's 63 telebutikker.

Det ukendte firma IT-Gruppen med hovedkontor i Holbæk slog WM-data i opløbet om at levere et nyt IT-system til TDC's 63 telebutikker.

Der er endnu ikke sat værdi på ordren, fordi TDC og IT-Gruppen først nu skal til at gå i detaljer med, hvor meget tilretning af systemet, der er nødvendigt.

Ifølge direktør Morten Skovby fra IT-Gruppen er der tale om et millionbeløb, som kan blive både encifret og tocifret. Ordren omfatter også service og drift på systemet, der bliver udviklet i år og installeret næste år.

IT-Gruppen skal levere et Navision-baseret system til TDC's butikker. Det bliver kombineret med berøringsfølsomme skærme udstyret med IT-Gruppens egenudviklede software til ekspedienterne.

WM-data, som til det sidste var med i kampen om TDC-ordren, var en af telekoncernens leverandører i forvejen, mens IT-Gruppen specialiserer sig i systemer til detailhandlen.

Det er gået godt siden starten i 2000. Da blev IT-Gruppen dannet ved en fusion af aktiviteter fra dagligvaregrossisten Dagrofas IT-enhed og et IT-selskab, som administrerende direktør Per Erland drev.

I dag har Per Erland og Dagrofa hver 50 procent af aktierne i IT-Gruppen, som har nogle af de store dagligvarekæder, der køber ind hos grossisten, som kunder, blandt andre Spar og SuperBest.

Der er dog også en række andre kunder i forretningen, blandt andet Matas og DSB's restauranter. Ifølge Morten Skovby ligger omsætningen omkring de 100 millioner kroner om året. Der er overskud i virksomheden, som har 100 medarbejdere.

Annonce

Annonceindlæg fra Geoinfo

Digitale tvillinger: GIS skaber sammenhæng på tværs af systemer

GIS forbinder modeller, sensordata og drift i en geografisk sammenhæng. Sådan skaber det værdi – og her er de centrale valg for IT.

Navnenyt fra it-Danmark

Norriq Danmark A/S har pr. 1. april 2026 ansat Sascha Trebbien Klinggaard som Lead Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at facilitere tæt partnerskab og strategisk behovsafdækning hos vores kunder. Hun kommer fra en stilling som Senior Business Analytics Consultant hos Twoday Kapacity. Hun er uddannet hos Copenhagen Business School og har en Master's degree,Finance & Strategic Management 2014 - 2016. Nyt job

Sascha Trebbien Klinggaard

Norriq Danmark A/S

Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Thomas B. Steffensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som Senior IT/OT Network Consultant hos Frontmatec. Nyt job
Netip A/S har pr. 14. september 2026 ansat Andreas Thorø Møller som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Aarhus. Han kommer fra en stilling som Endpoint Consultant hos Fellowmind Denmark A/S. Han er uddannet Datatekniker. Nyt job
Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Ronni Randrup som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Aalborg. Han kommer fra en stilling som Operations Consultant hos Complea. Nyt job

Ronni Randrup

Netip A/S