CSC overtager TDC's IT-systemer

I en af Danmarks hidtil største outsourcing-ordrer overtager CSC en væsentlig del af TDC's IT-systemer. Aftalen løber over fem år og har en værdi på mere end en halv milliard kroner.

TDC og CSC har indgået en af de hidtil største outsourcing-aftaler herhjemme.

Aftalen har en værdi på mere end en halv milliard kroner og betyder, at CSC i de næste fem år skal drive og vedligeholde en stor del af TDC's IT-systemer.

Det drejer sig om drift og vedligehold af de systemer, der kører kunde- og ordrebehandling samt fakturering for TDC.

Sejrsstemning

Hos CSC hersker der i øjeblikket sejrsstemning i direktions-gangen.

Ordren kan nemlig meget vel blive et gennembrud for selskabet, der længe har kæmpet for at blive en seriøs konkurrent til outsourcing-kæmper som for eksempel IBM herhjemme.

- Vi er utroligt glade. Med denne aftale sender vi jo et signal om, at vi er stærke indenfor outsourcing af både drift og vedligehold af applikationer. Vi ser det som et stort gennembrud, siger CSC's administrerende direktør, Ingelise Bogason, til Computerworld Online.

TDC oplyser, at selskabet kan spare store summer ved at outsource de pågældende systemer. Desuden passer det godt i selskabets kram, at outsourcingen vil efterlade plads til udvikling.

- Aftalen betyder, at TDC kan fokusere mere på udvikling og drift af vitale IT-systemer, siger IT-direktør i TDC Services, Erling Madsen.

Overtager medarbejdere

Den nye outsourcing-aftale vil betyde, at afsender-adressen på 183 medarbejderes lønseddel bliver ændret fra TDC til CSC per 1. april, hvor outsourcing-ordren formelt træder i kraft.

Når det sker, vil CSC nemlig overtage de 183 TDC-medarbejdere, der har drevet og vedligeholdt de pågældende systemer for TDC.

Også store selskaber som Lundbeck og NKT Cables har i løbet af det seneste år overladt driften af IT-systemer til CSC, der ellers i flere år har stået i skyggen af IBM, når det gælder outsourcing.

Det har for alvor givet selskabet blod på tanden.

- Vi satser helt klart på et langsigtet samarbejde med TDC, og vi håber, at aftalen med tiden kan udvides til også at omfatte andre opgaver for TDC, siger Ingelise Bogason.

CSC har herhjemme i omegnen af 1800 ansatte og er især stærk indenfor den offentlige sektor.

Annonce

Annonceindlæg fra itavis

AI er en stresstest af virksomhedernes digitale fundament

Brug af AI afslører de svagheder, virksomheder allerede har opbygget gennem års cloud-transformation, nye SaaS-løsninger og fragmenterede sikkerhedssystemer.

Navnenyt fra it-Danmark

Systematic A/S har pr. 1. august 2026 ansat Casper Voldstedlund, 52 år,  som Director, Products. Han skal især beskæftige sig med drive produktudvikling inden for national sikkerhed og kritisk infrastruktur (NSI). Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Stibo Systems A/S. Nyt job

Casper Voldstedlund

Systematic A/S

Arctic Wolfs Network har pr. 1. september 2026 ansat Victor Dohlmann som Sales Director for Nordics. Nyt job

Victor Dohlmann

Arctic Wolfs Network

Fellowmind Denmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Morten Jakobi som Business Unit Director. Han skal især beskæftige sig med at samle og udvikle Fellowminds forretning inden for Managed Services, Cloud Infrastructure & Security. Han kommer fra en stilling som Chief Executive Officer hos Inventio.it A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med Ledelse og udvikling af Managed Services, serviceforretninger og transformation i Norden og Benelux. Nyt job

Morten Jakobi

Fellowmind Denmark A/S

Arctic Wolf Networks har pr. 3. august 2026 ansat Johnny Krogsboll som Head of Sales Engineering for Norden.Med base i Stockholm får han ansvaret for Arctic Wolfs samlede Sales Engineering-organisation i den nordiske region.<br /><br />Johnny Krogsboll skal være med til at udbygge Arctic Wolfs tilstedeværelse i Norden og hjælpe virksomheder og organisationer med at stå stærkere over for et stadig mere komplekst cybertrusselsbillede. Det skal blandt andet ske i tæt samarbejde med Arctic Wolfs vigtigste kanalpartnere i regionen.<br /><br />Gennem sin karriere har Johnny Krogsboll arbejdet med og rådgivet virksomheder hos blandt andre Hewlett-Packard, Trend Micro og Palo Alto Networks med fokus på at skabe konkret værdi af deres teknologiinvesteringer. Nyt job

Johnny Krogsboll

Arctic Wolf Networks