Så billig kan en IT-specialist umuligt være. Det signal har Udlændingestyrelsen sendt i tre konkrete sager om jobkort til en IT-folk fra udlandet.
Arbejdsgiverne bag ansøgningerne har fået afslag på ansøgning om jobkort, fordi lønnen i kontrakten var for lav.
Oplysningen findes som en note på den seneste liste fra Udlændingestyrelsen over de IT-profiler, der har fået jobkort til at arbejde i Danmark.
Laveste månedsløn: 20.500 kroner
Den står i skarp kontrast til, hvad integrationsminister Bertel Haarder (V) sagde i et interview i TV-Avisen forleden. Her udtalte ministeren i en kommentar til anklager om løntrykkeri fra lavtlønnede udenlandske IT-folk: "Lønniveauet - det blander vi os ikke i."
Ministeren blødte dog udsagnet op med tilføjelsen: "Men vi skal jo heller ikke lade os bruge i en lønkamp. Det er klart."
Generelt tyder de to nyeste jobkort-lister på, at der er sket et vist kursskifte i importen af IT-folk til Danmark. Nu kommer der ikke længere nogen hertil med lønninger lavere end kassedamers. Men dog i en række tilfælde lige i omegnen.
I alt blev der importeret 53 IT-folk til Danmark i fjerde kvartal 2002. Den lavestlønnede fik 20.500 og den højstlønnede 120.000 kroner om måneden.
Bertel Haarder: Løn efter danske forhold
I et svar på et spørgsmål fra Socialdemokratiets Thomas Adelskov hævder Bertel Haarder, at de importerede IT-folk i Danmark alle får "løn efter danske forhold".
Ministerens overbevisning om, at jobkortet fungerer godt, er dog ikke større, end at han i sit svar inviterer IT-fagforeninger og IT-arbejdsgiverorganisationer til et møde i foråret for at "evaluere" ordningen.
IT-fagforeningen Prosas næstformand Niels Berthelsen ser frem til at få lejlighed til at stille Bertel Haarder en række spørgsmål. Blandt andet hvor lav en løn skal være, for at det får Udlændingestyrelsen til at afvise at udstede jobkort.
Niels Berthelsen mener nemlig fortsat, at ordningen misbruges af arbejdsgivere, der går efter almindelig, billig IT-arbejdskraft fra udlandet og får grønt lys af Udlændingestyrelsen.
S: Minister må forholde sig til løn-dumping
Den opfattelse deler Thomas Adelskov.
- Det er, som om ministeren ikke tager problemerne med dumping-lønninger alvorligt. Men det er han er nødt, for de vil eskalere i en tid, hvor pressede IT-selskaber vil gå efter de billigste medarbejdere, siger han.
- Ministeren bør sende et signal til branchen om, at de skal lede blandt de arbejdsløse herhjemme eller efteruddanne de medarbejdere, de har, i stedet for at hente nye medarbejdere i udlandet, tilføjer han.
Thomas Adelskov betegner Bertel Haarders svar på spørgsmålet om misbrug af jobkort-ordningen som en "non-besvarelse".
§20 spørgsmål fra Socialdemokratiets Thomas Adelskov til ministeren for flygtninge, indvandrere og integration
Spørgsmål:
Hvilke tiltag vil ministeren iværksætte for at sikre, at jobkort-ordningen ikke bliver brugt til at importere billig arbejdskraft udefra, som kan fungere som løntrykkere på områder, hvor der er dansk arbejdsløshed.?
Svar fra integrationsminister Bertel Haarder:
Efter Udlændingelovens § 9a stk. 1, kan der gives opholds- og arbejdstilladelse til en udlænding, hvis væsentlige beskæftigelsesmæssige eller erhvervsmæssige hensyn taler for at imødekomme ansøgningen, herunder hvis udlændingen kan få ansættelse inden for et fagområde, hvor der er mangel på særlig kvalificeret arbejdskraft (jobkort-ordningen).
Ordningen indebærer, at udlændinge, som har fået arbejde inden for et beskæftigelsesområde, hvor der er mangel på særlig kvalificeret arbejdskraft - for tiden IT-specialister, ingeniører, videnarbejdere inden for naturvidenskab og teknologi, læger og sygeplejersker - umiddelbart vil kunne få opholds- og arbejdstilladelse, såfremt udlændingen er i besiddelse af et konkret jobtilbud, og løn- og ansættelsesforhold er sædvanlige efter danske forhold. Ved udlændingemyndighedens vurdering af løn- og ansættelsesforhold tages der udgangspunkt i gældende overenskomster eller andre lønsatser.
Udlændingestyrelsen underetter hvert kvartal de relevante lønmodtager- og arbejdsgiverorganisationer om antallet af meddelte opholds- og arbejdstilladelser inden for jobkort-ordningen, de enkelte udlændinges aflønning, stillingsbetegnelse og uddannelsesmæssige baggrund. Udlændingestyrelsen har i den anledning ikke modtaget henvendelser - herunder om at der skulle være givet tilladelser til personer uden de rette uddannelsesmæssige kvalifikationer eller til en ringere løn end sædvanligt efter danske forhold - fra de relevante lønmodtager eller arbejdsgiverorganisationer. På IT-området har således hverken Prosa eller Ingeniørforeningen i Danmark rettet henvendelse til Udlændingestyrelsen i anledning af de modtagede kvartalsoversigter.
Udviklingen inden for de beskæftigelsesområder, der er omfattet af jobkort-ordningen, vurderes imidlertid løbende af udlændingemyndighederne. Udlændingestyrelse planlægger således i foråret 2003 at afholde et møde med deltagelse af lønmodtager- og arbejdsgiverorganisationer på IT-området med henblik på at evaluere ordningen vedrørerende IT-specialister.
Jeg finder på denne baggrund ikke grundlag for at iværksætte yderligere tiltag i relation til jobkort-ordningen.
