Ericsson får sin anden danske 3G-kontrakt

Ericsson er udpeget som leverandør af netværksudstyr til mobilselskabet 3's danske 3G-mobilnetværk. 3 og Ericsson har de samme finansmænd i ejerkredsen. TDC har tidligere valgt Ericsson som leverandør.

Den svenske teleproducent Ericsson skal levere netværksudstyr til mobilselskabet 3's danske 3G-netværk.

Valget er langt fra nogen overraskelse, da selskaberne er tæt forbundet igennem deres ejere.

Den svenske Wallenberg-familie ejer gennem holdingselskabet Investor AB 40 procent af aktierne i 3-selskabet Hi3G, der har vunder UMTS-licenser i både Sverige og Danmark.

Investor-koncernen ejer også fem procent af Ericsson og kontrollerer 38 procent af stemmerne.

- Ericsson havde den bedst egnede løsning for os. Vi har kigget på alle tekniske og kommercielle aspekter for at sikre, at vores kunder får den bedste oplevelse af mobile videotjenester, siger Christian Jørgensen, administrerende direktør for 3 i Danmark.

Ericsson blev allerede i 2001 valgt som leverandør af 3G-netværk til Hi3G i Sverige, og det er meningen, at netværkene i begge lande skal spille sammen og fungere på den samme platform.

Dansk dominans

- Aftalen understreger Ericssons dominans på det danske og skandinaviske marked for UMTS-netværk, siger Steinar Tveit, direktør for Ericssons nordiske og baltiske markedsenhed.

TDC Mobil pegede kort før jul på Ericsson som leverandør af et dansk 3G-netværk. Tilbage mangler Orange og Telia at udpege leverandører.

Ingen af selskaberne oplyser værdien af kontrakten, eller hvornår Ericsson skal begynde at levere udstyret. Analytikere har tidligere anslået, at det koster mindst tre milliarder kroner at bygge et dansk 3G-netværk.

Mangler roaming-aftale

Selskaberne, der har vundet UMTS-licenser i Danmark, er forpligtet til at dække 30 procent af befolkningen med 3G-netværk ved udgangen af næste år.

3 mangler endnu at annoncere, hvilket af de etablerede teleselskaber der skal levere netværksadgang (roaming) til 3G-kunderne, når de bevæger sig uden for 3's eget dækningsområde.

Ericsson oplyser, at koncernen med den nye kontrakt sidder på 41 ud af 78 offentliggjort 3G-kontrakter efter WCDMA-standarden over hele verden.

Læses lige nu

    Navnenyt fra it-Danmark

    Freja Egelund Grønnemose, junior automation developer hos WITRICS A/S, har pr. 16. juni 2026 fuldført uddannelsen diplomingeniør i softwareteknologi (B.Eng Software Technology) på Danmarks Tekniske Universitet - DTU. Færdiggjort uddannelse
    Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. august 2026 ansat Gitte Lykke Holm som Senior Payroll Consultant. Hun skal især beskæftige sig med opsætning og implementering af 365Løn til Business Central. Hun kommer fra en stilling som BC/NAV seniorkonsulent. Hun er uddannet inden for informatik og data processing. Nyt job

    Gitte Lykke Holm

    Elbek & Vejrup A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. januar 2026 ansat Christoffer Andersen som Sales Manager ERP. Han skal især beskæftige sig med fokus på at skalere ERP-salget og videreudvikle teamet i Valby så vi fortsat understøtter og opbygger stærke kunderelationer. Han kommer fra en stilling som Senior Key Account Manager hos NNIT A/S. Han er uddannet hos Aalborg Universitet som IT Management. Han har tidligere beskæftiget sig med Kommercielt ansvarlig for nogle af NNIT’s største strategiske enterprise-kunder. Nyt job

    Christoffer Andersen

    Norriq Danmark A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 2. marts 2026 ansat Sarah Strøyer Hove som Consultant ERP. Hun skal især beskæftige sig med de nyeste teknologiske muligheder sammen med forretningsprocesserne. Hun kommer fra en stilling som Business Controller hos NGI A/S. Hun er uddannet hos Professionshøjskolen UCN som markedsføringsøkonom og International Handel og Markedsføring. Hun har tidligere beskæftiget sig med lager og logistik. Nyt job

    Sarah Strøyer Hove

    Norriq Danmark A/S