Peoplesoft afviser Oracles købstilbud

Oracles tilbud om at købe konkurrenten Peoplesoft for 32 milliarder kroner er et udtryk for "oprørende dårlig opførsel", mener Peoplesofts direktør. Tilbudet kommer kun for at forpurre Peoplesofts køb af J.D. Edwards, tilføjer han.

Softwarevirksomheden Peoplesoft afviser klart og tydeligt Oracles købstilbud på 32 milliarder kroner.

Tilbudet er et udtryk for "oprørende dårlig opførsel", siger Peoplesofts direktør, Craig Conway.

Han tilføjer, at tilbudet kun kan opfattes som et forsøg på at spolere Peoplesofts nyligt annoncerede opkøb af en tredje spiller på markedet for virksomhedssystemer, J.D. Edwards.

På et møde i weekenden skulle Peoplesofts bestyrelse tage stilling til tilbudet og komme med en anbefaling til aktionærerne, men endnu er der ikke meldt officielt ud om resultatet.

Ifølge Financial Times er det dog meget usandsynligt, at Peoplesoft vil godtage det fjendtlige opkøb, der angiveligt vil føre til, at Peoplesofts produkter fjernes fra hylderne til fordel for Oracles.

Oracles øverste chef, Larry Ellison, er til gengæld vred over, at Peoplesoft fra første øjeblik har afvist et købstilbud, som hverken bestyrelse eller ledelse kan have nået at gennemlæse.

Fusion var Peoplesofts idé

Han siger, at idéen om en fusion i virkeligheden kommer fra Peoplesoft selv.

- For cirka et år siden ringede Craig Conway til mig for at sige, at han ønskede at lægge de to softwareforretninger sammen. Det var altså deres idé at vælge os som partner, siger Larry Ellison.

- Dengang var vi ikke enige i strukturen og prisen, så nu har vi udfærdiget et alternativ og valgte at gå direkte til Peoplesofts aktionærer, tilføjer han.

Ifølge analytikere kan det blive svært for Oracle at overtage Peoplesoft, hvis Craig Conway og hans bestyrelse stritter imod.

Amerikanske virksomheder er godt beskyttet mod fjendtlige overtagelser med fastlagte aktionærrettigheder, der gør det muligt at hæve prisen på en virksomhed betydeligt, når det fjendtlige købstilbud dukker op.

Peoplesoft står øjeblikkeligt som den store taber. Uanset udfaldet af Oracles tilbud er der nu skabt så megen uro omkring virksomheden, at den kan få svært ved at lukke de sidste og vigtige ordrer i dette kvartal.

Vinderen kan blive markedslederen, tyske SAP, der står klar med hele sin salgsstyrke, hvis Peoplesofts og J.D. Edwards kunder skal tage stilling til at skifte softwareleverandør.

Læses lige nu

    Navnenyt fra it-Danmark

    Trafikstyrelsen har pr. 1. maj 2026 ansat Nihad Hodzic som IT og Digitaliseringschef. Han skal især beskæftige sig med med IT-projekter og digital transformation, herunder især det strategiske løft af Trafikstyrelsens digitale niveau. Han kommer fra en stilling som Kontorchef hos Udviklings og Forenklingsstyrelsen. Han er uddannet i statskundskab og har en lederuddannelse fra MIT Sloan, samt en igangværende Master i IT-Ledelse. Han har tidligere beskæftiget sig med IT-udvikling og større projekter på momsområdet, hvor han har ledet et projekt- og udviklingskontor. Nyt job

    Nihad Hodzic

    Trafikstyrelsen

    Steen Marquard,  Jabra, er pr. 15. juni 2026 udnævnt som Regional President for Norden og UK. Han er uddannet HD(O). Han beskæftiger sig med I sin nye rolle får Steen ansvar for at videreudvikle salget af virksomhedens professionelle lyd- og videoløsninger, samt styrke samarbejdet med channel teams og partnere på tværs af regionen. Udnævnelse
    netIP har pr. 1. juni 2026 ansat Heidi Winther som Supportkonsulent ved netIP's kontor i Herning. Hun kommer fra en stilling som IT-Supporter hos Holstebro Kommune. Nyt job
    Netip A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Kristina Svingel Jeppesen som bogholder ved netIP's kontor i Thisted. Hun kommer fra en stilling som Kontorassistent hos DFI Geisler. Nyt job