Basse Bergqvist prøver igen

Den svindelsigtede stifter af det konkursramte bredbåndsselskab Dixa Net, Basse Bergqvist, er på banen med et nyt bredbåndsselskab med næsten samme koncept. Nu går han efter boligforeninger.

Han er ikke til at holde nede, den tidligere formand for de danske internetudbydere, Basse Bergqvist.

Selv om han er sigtet af Lyngby Politi i en svindelsag i forbindelse med den spektakulære konkurs i hans seneste bredbåndsselskab, Dixa Net, er han nu klar til at forsøge sig på det danske bredbåndsmarked en gang til.

Basse Bergqvist har før forsøgt sig med at sælge websystemer til internethandlende.

Nu driver han bredbåndsselskab med navnet Orza med kontorer på Refshaleøen i København.

Målet er nu som tidligere at få foden inde for på det danske bredbåndsmarked med et koncept og noget hardware, han selv har udviklet.

Flat rate-telefoni

Priserne er også de samme i dag som dengang.

Det vil sige knap 400 kroner om måneden for en bredbåndsopkobling, tre telefonnumre og fri telefontrafik til alle danske fastnetnumre.

Der er også en fax/modem-linie, og den boks, som Basse Bergqvist selv har udviklet, indeholder en switch og en firewall.

Mens disse priser var enestående på markedet i 2001, er de i dag ikke helt så exceptionelle.

Det skyldes først og fremmest, at Orza modsat Dixa Net ikke satser på at benytte TDC's kobbernet til sine bredbåndsforbindelser. Kun boligforeninger med over 100 tilslutninger kan komme i betragtning, og så kræver det et internt netværk.

Mindre boligforeninger og folk i lejligheder kan komme ud over det krav ved at slå sig sammen om en DSL-forbindelse. Så installerer Orza et trådløst lokalnetværk (WLAN), hvor der er taget hånd om sikkerheden.

Den forretning kører ned til fire tilslutninger, men det bliver billigere, jo flere der er til at dele linien.

Umuligt med normal forretning

Basse Bergqvist siger selv, at sagen mod ham har gjort det umuligt for ham at drive forretning på normal vis herhjemme.

- Derfor fortrak jeg til England, hvor jeg har arbejdet med finansiering og videreudviklet og forfinet produktet, forklarer han.

Der er dog ingen tvivl om, at armbevægelserne bliver mindre denne gang, end da Dixa Net gik i luften med 120 millioner kroner i ryggen. ´

Direkte adspurgt om han selv har penge til at starte et nyt selskab, antyder han, at han har penge på kistebunden.

- Nu har jeg jo klaret mig uden indtægter i to år, siger han.

Nemt at skaffe finansiering

Desuden mener Basse Bergqvist, at det er enkelt nok at skaffe finansiering, hvis kunderne er der, og "man ved, hvordan man gør".

Orza er først ved at være klar til at gå i luften nu, og i løbet af de kommende uger sender Basse Bergqvist brochurer ud til udvalgte boligforeninger og går dermed i gang med at skaffe kunder.

Han har nu i 19 måneder været sigtet i forbindelse med et tyveri af computerudstyr fra Enrum Slot i Nordsjælland, hvor Dixa Net holdt til.

Politiet mener, at han selv iscenesatte milliontyveriet - en anklage, som Basse Bergqvist hele tiden har afvist.

Basse Bergqvist oplyser, at han forsøger at indbringe politiets behandling af sagen for Menneskerettighedsdomstolen.

I sin tid som formand for de danske internetudbydere var Basse Bergqvist en af hovedkræfterne bag Dansk Internet Forum (DIFO), som i dag fastlægger retningslinierne for .dk-domænet.

Relevant link

Basse Bergqvists nye selskab Orza.

Annonceindlæg fra SuperOffice

Succesfuld AI-implementering kræver langt mere end teknologien

Hvis offentlige organisationer skal lykkes med AI, skal de først have styr på adoption, datakvalitet og datasuverænitet.

Netcompany A/S

IT Consultant

Nordjylland

PlanBørnefonden

Full Stack Developer

Københavnsområdet

Netcompany A/S

Data Management Consultant

Midtjylland

Netcompany A/S

Erfaren Linux Operations Engineer

Københavnsområdet

Navnenyt fra it-Danmark

Immeo har pr. 1. maj 2026 ansat Sofie Amalie Buur som Consultant. Hun kommer fra en stilling som Frontend Engineer & UI/UX Designer hos Valyrion. Hun er uddannet Cand.it. Softwaredesign ved ITU. Nyt job
Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Ida Hyllested Friis som Key Account Manager ved netIP's kontor i Thisted. Hun kommer fra en stilling som Key Account Manager hos Københavns erhvervshus. Nyt job
Sharp Consumer Electronics har pr. 1. april 2026 ansat Daniel Eriksson som salgsdirektør for de nordiske lande. Han skal især beskæftige sig med at accelerere virksomhedens vækst i Norden. Han kommer fra en stilling som nordisk salgsdirektør hos Hisense. Han har tidligere beskæftiget sig med detailhandel, kommerciel strategi og markedsudvidelser med bemærkelsesværdige resultater til følge. Nyt job

Daniel Eriksson

Sharp Consumer Electronics

Trafikstyrelsen har pr. 1. maj 2026 ansat Nihad Hodzic som IT og Digitaliseringschef. Han skal især beskæftige sig med med IT-projekter og digital transformation, herunder især det strategiske løft af Trafikstyrelsens digitale niveau. Han kommer fra en stilling som Kontorchef hos Udviklings og Forenklingsstyrelsen. Han er uddannet i statskundskab og har en lederuddannelse fra MIT Sloan, samt en igangværende Master i IT-Ledelse. Han har tidligere beskæftiget sig med IT-udvikling og større projekter på momsområdet, hvor han har ledet et projekt- og udviklingskontor. Nyt job

Nihad Hodzic

Trafikstyrelsen