Ny kontrakt styrker IT-branchen

Videnskabsministeriet har langt om længe afløseren for den udskældte K18-standardkontrakt klar. Den nye kontrakt stiller IT-leverandørerne i en bedre position end tidligere.

Videnskabsministeriet har endelig sendt den nye standardkontrakt for mindre offentlige IT-anskaffelser i høring.
Kontrakten erstatter den forældede K18 standardkontrakt fra 1992, der er blevet voldsomt kritiseret af IT-branchen for udelukkende at fokusere på kundernes behov.

Kritikken fik for to år siden Statens IT-Råd til kaste et kritisk blik på standardkontrakten, og nu har en arbejdsgruppe under Videnskabsministeriet lagt sidste hånd på et nyt kontraktudkast.

Den nye kontrakt stiller IT-leverandørerne væsentligt bedre end tidligere, når det drejer sig om erstatningsansvar, vedligeholdelsespligt, udskydelsesret, ret til ændringer og rettigheder til specialudviklede programmer.

- Et af de centrale formål med en ny udgave af K18 er at skabe balance i fordelingen af rettigheder og pligter mellem kunde og leverandør. Tidligere stod kunderne absolut stærkest, hvilket ofte gjorde brugen af K18 besværlig, siger fuldmægtig Anders Christian Boisen, fra Videnskabsministeriets IT-politiske Center, der har været med til at skrive den nye kontrakt.

Mange IT-leverandører har i de seneste år ikke brugt K18 uden standardforbehold, ændringer eller opdateringer. Eksempelvis har IT-Brancheforeningen udarbejdet flere sæt forbehold, som medlemmerne blev opfordret til at benytte.

? Vi håber på, at den nye standardkontrakt letter, og dermed øger, samarbejdet mellem kunde og leverandør. Det giver lavere priser og bedre offentlige IT-projekter, siger Anders Christian Boisen.

Fokus på øget samarbejde

En anden nyskabelse i standardkontrakten er bestemmelserne om, at kunde og leverandør skal igennem en indledende afklaringsfase, hvor kundens kravspecifikation skal gennemgås nøje for at undgå eventuelle misforståelser.

? Den gensidige forpligtelse mellem kunde og leverandør er helt central i den nye kontrakt. Et vellykket IT-projekt forudsætter, at begge parter er villige til både at give og tage lidt. Det lægger bestemmelserne i kontrakten op til, siger Anders Christian Boisen.

Derudover står der også i kontraktudkastet, at kunden fremover forpligter sig til at acceptere leverandørens ændringer i systemet, hvis det er nødvendigt for at undgå væsentlige tab for leverandøren. Dog må ændringerne ikke gå ud over kundernes nytte af systemet, og ændringerne må heller ikke gøre systemet dyrere for kunden.

Den nye kontrakt sendes i høring frem til den 2. september, hvorefter den endelige ordlyd i standardkontrakten bestemmes. Videnskabsministeriet regner med, at den nye standardkontrakt er klar til brug ved årets udgang.

Denne artikel stammer fra avisen Computerworld.

Annonce

Politiets Efterretningstjeneste

Vil du skabe sammenhæng mellem IT-systemer, data og processer i PET?

Københavnsområdet

Forsknings-, Uddannelses- og Digitaliseringsministeriet

Vil du være med at udvikle sikkerhed og compliance i CPR?

Københavnsområdet

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 14. september 2026 ansat Andreas Thorø Møller som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Aarhus. Han kommer fra en stilling som Endpoint Consultant hos Fellowmind Denmark A/S. Han er uddannet Datatekniker. Nyt job
Norriq Danmark A/S har pr. 1. april 2026 ansat Sascha Trebbien Klinggaard som Lead Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at facilitere tæt partnerskab og strategisk behovsafdækning hos vores kunder. Hun kommer fra en stilling som Senior Business Analytics Consultant hos Twoday Kapacity. Hun er uddannet hos Copenhagen Business School og har en Master's degree,Finance & Strategic Management 2014 - 2016. Nyt job

Sascha Trebbien Klinggaard

Norriq Danmark A/S

Netip A/S har pr. 17. august 2026 ansat Jesper U. Sørensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Chief Technology Officer hos NetSec ApS, hvor han også var partner. Nyt job
Norriq Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Ida Laursen som Junior Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at understøtte vores konsulenter med praktiske og analytiske opgaver på diverse kundeprojekter. Hun kommer fra en stilling som Webassistent hos PWT Group A/S. Hun er uddannet bachelor i International Virksomhedskommunikation og er i gang med en kandidat i IT-ledelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med kommunikation og webindhold. Nyt job

Ida Laursen

Norriq Danmark A/S