Utilfreds Microsoft: Ballmer får ikke hele sin bonus

Microsofts topchef, Steve Ballmer, får ikke udbetalt hele sin mulige bonus, har selskabets bestyrelse bestemt. Se her hvorfor Ballmer må vinke farvel til flere millioner kroner.

Artikel top billede

Microsofts topchef, Steve Ballmer, modtager en kontant bonus-betaling på 3,8 millioner kroner for sin indsats med selskabet i dets seneste regnskabsår, der sluttede med udgangen af juni.

Det fremgår af papirer, som Microsoft har indleveret til det amerikanske erhvervsregister.

De 3,8 millioner kroner kommer oven i Steve Ballmers faste årsløn, der ligeledes er på 3,8 millioner kroner.

7,6 millioner kroner

Steve Ballmers samlede årsløn kommer dermed til at ligge på 7,6 millioner kroner.

Steve Ballmer har i sin kontrakt mulighed for at få udbetalt to gange sin årsløn. Det er selskabets bestyrelse, der på baggrund af Steve Ballmers indsats i det forgangne år afgør størrelsen på hans bonus.

Og Microsofts bestyrelse har altså besluttet, at Steve Ballmer ikke har leveret en vare, der er god nok til at udløse den maksimale bonus.

Bestyrelsen begrunder det med, at Microsofts salg af Windows Phone 7 har været en del under det forventede - et faktum, som Steve Ballmer da også tidligere blankt har erkendt.  

Ligeledes er salget af Windows og Windows Live faldet med to procent i forhold til det foregående år, ligesom Microsofts bestyrelse understreger, at der er behov for nye "form factors".

Det gælder eksempelvis inden for tablet-computere, hvor bestyrelsen ser et behov for øget udvikling og fokus i Microsoft, da dette vækstmarked er kraftigt domineret af Microsofts konkurrenter.

Her går det godt

I de indleverede papirer anerkender Microsofts bestyrelse Steve Ballmers succesfulde indsats med lanceringen af Kinect bevægelsessensoren samt den cloud-baserede Office 365.

Ligeledes har bestyrelsen anerkendende nik til Azure samt "den fortsatte forbedring i positioneringen af selskabet som førende indenfor cloud og cloud-baseret infrastruktur," hedder det.

Microsofts driftsdirektør, Kevin Turner, kom ud af regnskabsåret med en væsentlig højere løn end sin eneste chef, Steve Ballmer.

Kevin Turner modtog i følger papirerne i alt 52 millioner kroner i årsløn.

Heraf udgør den faste løn fire millioner kroner, mens han modtager godt 10 millioner kroner i bonus. Resten udbetales som aktier.

I øvrigt har Microsofts bestyrelse for første gang i fem år hævet sit eget honorar.

Selskabets bestyrelsesmedlemmer modtager fremover et årligt honorar på 1,4 millioner kroner, der er fordelt på kontanter og aktier.

Læses lige nu

    Annonce

    Navnenyt fra it-Danmark

    Norriq Danmark A/S har pr. 3. august 2026 ansat Jeppe Lindberg som Developer. Han skal især beskæftige sig med at være med til at analysere, designe og udvikle skræddersyede forretningsløsninger til vores kunder i Business Central. Han kommer fra en stilling som Business Central Developer hos Evexo. Han er uddannet hos Aalborg Universitet- Master's degree, Computer Software Engineering. Nyt job

    Jeppe Lindberg

    Norriq Danmark A/S

    Netip A/S har pr. 17. august 2026 ansat Jesper U. Sørensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Chief Technology Officer hos NetSec ApS, hvor han også var partner. Nyt job
    Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Ronni Randrup som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Aalborg. Han kommer fra en stilling som Operations Consultant hos Complea. Nyt job

    Ronni Randrup

    Netip A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 2. februar 2026 ansat Andreas Dyngberg Pedersen som Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sætte de overordnede rammer for leverancerne med afsæt i best practice og skalerbarhed. Han kommer fra en stilling som Solution Architect hos Impact commerce. Han er uddannet Hos EUC Syd som Datatekniker og Programmering. Nyt job

    Andreas Dyngberg Pedersen

    Norriq Danmark A/S