iPad'en er alt for dyr: Apple mister tablet-markedet

IPad'ens andel af det globale marked for tablet-pc'er har været over 96 procent, men er faldet drastisk. Den almindelige forbruger vælger billigere løsninger.

Artikel top billede

Computerworld News Service: På trods af at have leveret 20 procent flere enheder i de seneste tre måneder end i de tre foregående er iPad'ens andel af det globale marked for tablet-pc'er falmet væsentligt i lyset af den stigende konkurrence fra Android.

Under fremlæggelsen af det seneste kvartalsregnskab i sidste uge afslørede Apple, at leverancerne af iPad i det seneste kalenderkvartal er oppe på over 11,1 millioner enheder sammenlignet med 9,2 millioner i forrige kvartal.

Den nyhed blev dog modvægtet af en ny rapport fra Strategy Analytics om, at iPad'ens andel af det globale marked for tablet-pc'er - der tidligere har været helt oppe på dominerende 96 procent - nu er faldet til bare 67 procent. Samtidig er andelen af tablet-pc'er med Android steget til 27 procent af det globale marked.

Selvom det kan virke imponerende, at antallet af leverede iPads steg med 164 procent i årets første tre måneder, så fortæller opgørelserne for de efterfølgende måneder en anden historie. Fra første kvartal til andet kvartal steg antallet af leverancer kun med 96,4 procent. Og fra andet kvartal til tredje kvartal var stigningen af antallet helt nede på 20 procent.

"Det er tydeligt, at iPad'ens vækst er ved at fortage sig," observerer analytiker Tom Mainelli fra IDC.

En af årsagerne til den lavere vækst i leverancerne er, at Apple nu har plukket alle de lavt hængende frugter i markedet for tablet-pc'er, vurderer han.

"Mange af de købedygtige forbrugere, der med størst sandsynlighed vil bruge 2.700 kroner eller derover på en iPad i markeder som USA har allerede gjort det, og disse købere befinder sig nu i en udskiftnings-købecyklus," forklarer han.

Derudover er det muligt, at iPad'en nu er ved at bevæge sig ind i en periode, hvor det sæsonmæssige vil begynde at påvirke salget, sådan at en stor del af årets vækst bliver pakket ind i fjerde kvartal, påpeger Mainelli.

For dyre til den almindelige forbruger

Hvis Apple ønsker at fastholde det tidligere niveau af leverancer, så er selskabet derfor nødt til at appellere til de almindelige forbrugere, vurderer han. Og for dem er 2.700 kroner (eller i Danmark minimum 3.700 kroner ved køb uden abonnement) mange penge for en tablet-pc.

Endnu værre ser det ud, hvis man sammenligner med prisen på omkring 1.000 kroner i USA for Amazons kommende Kindle Fire.

"Amazons strategi med at minimere prisen på hardwaren vil puste til ilden i det billige segment af markedet for tablet-pc'er og således tiltrække flere massemarkeds-forbrugere," udtaler director Neil Mawston fra Strategy Analytics i en pressemeddelelse.

Så hvis Apple ønsker at konkurrere i mainstream-markedet, er selskabet ifølge Mainelli nødt til at udvide sin portefølje af tablet-pc'er med lavere prissatte produkter. Det indebærer ikke nødvendigvis at introducere for eksempel en iPad på syv tommer, som foreslået af visse analytikere. Apple kan i stedet blot vælge at følge samme strategi som for iPhone, bemærker Mainelli.

Oversat af Thomas Bøndergaard

Annonce

LB Forsikring

Product Owner til medlemsrelationen

Københavnsområdet

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

Senior specialister (Datacenter Network) til Forsvarets nye Digitale Backbone

Midtjylland

BEC Financial Technologies

Business Continuity Manager - Technical

Region Sjælland

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Ronni Randrup som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Aalborg. Han kommer fra en stilling som Operations Consultant hos Complea. Nyt job

Ronni Randrup

Netip A/S

IFS Danmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Gustav Olsen som Business Development Representative. Gustav skal især beskæftige sig med forretningsudvikling & identificering af muligheder med fokus på AI, automatisering og optimering af forretningsprocesser. Gustav kommer fra en stilling som Business Development Specialist hos SAP Danmark A/S. Gustav er uddannet Cand.merc Sales Management. Gustav har tidligere beskæftiget sig med forretningsudvikling og salgsstrategi inden for ERP-teknologi. Nyt job

Gustav Olsen

IFS Danmark A/S

Netip A/S har pr. 1. september 2026 ansat Michelle Sørensen som Operation Coordinator ved netIP's kontor i Hernng. Hun kommer fra en stilling som Koordinator hos Norlys koncernen. Nyt job

Michelle Sørensen

Netip A/S

Allan Hougaard, der arbejder med softwareudvikling og -arkitektur hos Sparinvest, har pr. 30. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

Allan Hougaard

Sparinvest