Prisen for særlig type pc'er styrtdykker

Snart vil du kunne få en virtuel computer langt billigere end en klassisk pc.

Artikel top billede

Barcelona: For 30 år siden kostede verdens første pc, IBM 5150, helt op mod 75.000 kroner.

Selv om prisen siden 1981 er faldet markant, ser det nu ud til, at pc'en rent prismæssigt er ved at blive overhalet indenom af en ny computer-platform for slutbrugerne.

Det mener softwareselskabet Citrix i hvert fald, der på sin Synergy-konference i Barcelona påstår, at prisen på en virtuel desktop i 2011 er lavere end prisen på en pc.

"Jeg forudsiger, at allerede til næste år vil vi nedbringe prisen yderligere," siger Citrix-direktør Mark Templeton på scenen i det spanske CCIB-konferencecenter.

Det betyder, at prisen for, at du kan sidde med en fuldfed pc-oplevelse på arbejdet via din Mac, mobiltelefon, medbragte computer eller såkaldte zero-klient - også kendt som en tynd klient uden computer-kraft - bliver lavere end en pc med et prisskilt på omkring 3.000 kroner.

Chippen gør det muligt

En af de vigtigste motorer i det regnestykke er et strategisk samarbejde mellem Citrix og de to hardware-producenter Texas Instruments og NComputer, der udvikler en chip til Citrix' leveringsteknologi, HDX, der bygger på selskabets ICA-protokol.

Den HDX-klare ARM-chip har indbygget en lille CPU og nogle få megabyte RAM til at afvikle den virtuelle desktop via XenDesktop eller XenApp på eksempelvis en tynd klient.

"Vi har haft forespørgsler fra Ford Trucks, der gerne ville have indbygget skærme med chippen i deres trucks, så chaufførerne kunne arbejde i Windows og tilgå deres computer-programmer på farten," fortæller Sumit Dhawan, vicepræsident og general manager for Citrix' slutbruger-services.

Samarbejdet med Ford Trucks er dog i første omgang ikke blevet til noget, men Citrix har indgået strategisk partnerskab med selskaber som Dell, HP, Huawei og en håndfuld andre producenter om at implementere chippen i flere produkter fra 2012.

Sumit Dhawan fortæller til Computerworld, at Citrix også arbejder på at få et selskab som LG ombord, så kunderne forvente mobiltelefoner og fjernsyn, der kan bruges som tynde klienter til en fuldfed pc-oplevelse.

Ingen kannibaler på de tynde klienter

Hvis de tynde klienter for alvor får medvind på samlebåndet, anser Sumit Dhawan ikke, at pc-producenter som HP og Dell vil kannibalisere på deres egne pc-forretninger ved at bygge de tyndeklienter med den HDX-køreklare chip.

"Men det er klart, at i vores cloud-tid, så kan HP og Dell da godt se, hvilken vej vinden blæser. Vores ide er, at chippen og de virtuelle desktops skal gøre vores kunders mobile medarbejdere endnu mere mobile, og intet tyder på, at den udvikling stopper," forklarer Sumit Dhawan.

Han erkender samtidig, at kunderne kan risikere at blive stavnsbundet til Citrix' XenDesktop og XenApp, fordi chippen har indarbejdet selskabets HDX-teknologi.

"Det kommer dog i høj grad an på, hvordan producenterne bygger deres udstyr," siger han.

Få en endnu lavere pris

Sumit Dhawan tilføjer, at prisen naturligvis bliver lavere, hvis medarbejderne medbringer deres egne enheder som pc'er, smartphones og tablets.

Dermed bliver det heller ikke nødvendigt at skelne til HDX-chippen, fordi de enheder snildt har nok computerkraft til at trække en virtuel desktop.

"Derefter vil der kun være udgifter i form af løbende services, men det ville man jo også have på pc'erne," siger Sumit Dhawan.

Læses lige nu

    Annonce

    Annonceindlæg fra Lector

    AI kan effektivisere, højne kvaliteten og øge transparensen

    Med version 7 af TeamShare tager Lector næste skridt og bygger en platform for AI-agenter, der i højere grad kan følge medarbejderen gennem hele arbejdsprocessen.

    Navnenyt fra it-Danmark

    Norriq Danmark A/S har pr. 2. marts 2026 ansat Kristoffer Hyltoft Overlund som Consultant ERP. Han skal især beskæftige sig med understøtte vores kunders forretning og vækstambitioner. Han kommer fra en stilling som Salgskonsulent hos D´Wine. Han er uddannet hos Aalborg Universitet hvor hvor han har taget en cand.it, IT-ledelse. Nyt job

    Kristoffer Hyltoft Overlund

    Norriq Danmark A/S

    Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. august 2026 ansat Nathalie Kajberg Knudsen som Supportkonsulent i Evita/Forsyning. Hun skal især beskæftige sig med support af Evita/Forsyning samt bidrage til videreudviklingen af supportsetup på Evita og Appia. Hun kommer fra en stilling som support indenfor Kundeadministration og Afregning hos KMD Easy Energy. Hun har tidligere beskæftiget sig med kørselskoordinering og kørselsledelse hos FKS Slamson og Godik. Nyt job

    Nathalie Kajberg Knudsen

    Elbek & Vejrup A/S

    Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Thomas B. Steffensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som Senior IT/OT Network Consultant hos Frontmatec. Nyt job
    Arctic Wolfs Network har pr. 1. september 2026 ansat Victor Dohlmann som Sales Director for Nordics. Nyt job

    Victor Dohlmann

    Arctic Wolfs Network