Fyringstruede it-folk: Ingen vil kaldes inkompetente

Region Midtjylland vil fyre 40 it-medarbejdere, fordi de er inkompetente. Manglende navne fra ledelsen betyder, at alle føler sig ramt. Medarbejderne er frustrerede.

Artikel top billede

Læs også: Region til it-ansatte: 40 skal fyres - I er ikke gode nok

"Vi synes, det er frustrerende."
 
Sådan siger næstformand i it-medarbejdernes lokale samarbejdsudvalg i Region Midtjylland, Connie Waldstrøm, efter udmeldingen om, at regionen i værste fald vil afskedige 40 medarbejdere, fordi de ikke er kompetente nok.    
 
"Der er jo ikke sat navne på endnu. Så alle føler sig ramt. Og der er ikke nogen, der ønsker at få at vide, at man er inkompetent. Derfor er man frustreret," siger Connie Waldstrøm til Computerworld.    
  
Blev forelagt beslutningen
Hun fortæller, at det lokale samarbejdsudvalg har været inddraget i beslutningen om at organisere de mange medarbejdere på den måde, at repræsentanterne har fået planen forelagt af ledelsen.
 
"Det er en ledelsesbeslutning, vi får forelagt på det lokale medarbejderudvalg, og der går vi ind i en konstruktiv dialog," siger hun og forklarer, at scenariet for medarbejderne er en intern rokade i Region Midtjylland eller eventuelt et farvel.  
 
Connie Waldstrøm fortæller, at det lokale samarbejdsudvalg stoler på it-chef Jørn Lodahls udmelding om, at omorganiseringen og i yderste konsekvens de forestående fyringer, ikke grunder i besparelser.
 
"Det er ikke det, der står i oplægget," siger hun.
 
Hun fortæller, at medarbejderne tidligere har været igennem en sammenlægning af 12 it-afdelinger til én, uden at det medførte afskedigelser. 
 
Støtte til berørte medarbejdere
Connie Waldstrøm siger, at der gennem Koncern HR er sørget for støtte til medarbejderne i form af mulig psykologhjælp og bistand tiden frem til, at ledelsen beslutter, om nogle af 40 medarbejdere skal fyres. Noget, der ifølge Jørn Lodahl kan ske i december eller januar. 
 
Ud fra Region Midtjyllands aktivitets- og tidsplan for omstruktureringen kan hun dog ikke se, om det er tanken at efteruddanne nogle af de fyringstruede medarbejdere. 

"Der kan blive tale om en intern rokering inden for it eller i resten af Region Midtjylland - og i sidste ende også om afskedigelser," siger Connie Waldstrøm.

Læses lige nu

    Annonce

    Annonceindlæg fra Computerworld

    Cyber Security Festival 2026:

    Årets program sætter fokus på cybersikkerhed som samfundssikkerhed

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 11. august 2026 ansat Emil Kristoffersen som IT-Supporterelev ved netIP's kontor i Thisted. Han er uddannet Fisker, - Emil har dermed valgt et karriereskifte. Nyt job

    Emil Kristoffersen

    Netip A/S

    Systematic A/S har pr. 1. august 2026 ansat Casper Voldstedlund, 52 år,  som Director, Products. Han skal især beskæftige sig med drive produktudvikling inden for national sikkerhed og kritisk infrastruktur (NSI). Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Stibo Systems A/S. Nyt job

    Casper Voldstedlund

    Systematic A/S

    EG Danmark A/S har pr. 17. august 2026 ansat Michael Banegas Madsen, 32 år,  som Senior Account Executive. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for nysalg og vækst af eksisterende kunder, samt opbygning af kunderelationer på tværs af Jylland og Fyn. Han kommer fra en stilling som Senior Talent Attraction Specialist hos Danske Commodities A/S. Han er uddannet Kandidat i Corporate Communication fra Aarhus BSS. Han har tidligere beskæftiget sig med 6 års erfaring med rekruttering af tech-profiler i bl.a. Danske Commodities. Nyt job

    Michael Banegas Madsen

    EG Danmark A/S

    Lars Erik Larsen, it-arkitekt hos Jyske Bank, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest – samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

    Lars Erik Larsen

    Jyske Bank