SAP-topchef: Her er vores tre store satsninger

Madrid: SAP har tre klare budskaber til de 10.000 deltagere, der lige nu er samlet til årets europæiske udgave af SAP's megaevent Sapphire.

Artikel top billede

Madrid: Det var ikke som ventet CEO Jim Hagemann Snabe, som tog scenen først på årets europæiske Sapphire, men i stedet The Ususal Suspects-skuespiller Gabriel Byrne.

Han talte til de 10.000 tilhørere i konferencecenterets gigantiske auditorium om innovationshastighed, produktivitet, mobilitet, in-memory teknologi og automatiserede supply chains, med samme drama, som havde han stået og reciteret Shakespeare.

Da Snabe gik på, var buskabet imidlertid klart og tydeligt: SAP's fremtid handler om mobilitet, in-memory teknologi og cloud.

Når det kommer til cloud, hedder SAP's bud Business by Design. Tanken er, at hele virksomheden skal kunne køres fra skyen.

Det vil SAP med cloud

"Der er mange forståelser af, hvad Cloud er. For SAP handler cloud om enkelthed. Ingen infrastruktur, ingen software-installationer on premise. Det er cloud for SAP." 

Foreløbig er Business by Design kun lanceret i 10 lande og er endnu ikke nået til Norden, men det skulle ifølge Snabe være på vej.

"Vi tror på produktet til de mindre markeder, blandt andet til datterselskaber til store virksomheder, men vi har gerne villet bevise for verden først, at det kan lade sig gøre at køre forretningen i skyen, og du kommer til at se en øget hastighed i udrulningen af Business by Design."

In-memory computing

Fra scenen blev cloud efterfulgt af det store dyr i åbenbaringen: In-memory computing, hvor lagring og databehandling sker i den direkte hukommelse og ikke fra diske.

Det giver blandt andet mulighed for realtids dataanalyse langt hurtigere end tidligere. SAP's satsning her hedder Hana, og fra scenen annoncerede Snabe blandt andet en række in-memory acceleratorer til eksisterende Business Suite-applikationer, herunder til dækningsbidrags-analyse, der er en af de beregninger, som i store virksomheder er ekstremt tidskrævende.

"Mængden af data eksploderer til en grad, hvor der næsten er tale om forurening. Men hvad hvis vi kan analysere det i realtid, se behov i markedet før konkurrenterne og lave realtids-risikoanalyser i bankerne?"

Alt skal være mobilt

Også mobiltet er en klar satsning for virksomheden og det sidste af de tre innovationsområder.

Her præsenterede Snabe den ny lancerede App Store kopi - SAP Store - til download af mobile applikationer, som SAP siden købet af Sybase og ikke mindst Sybases Unwired platform har lanceret 30 stykker af. Oven i det kommer de mere end 200 applikationer, der er skabt i virksomhedens partnerunivers.

"Mobilitet handler ikke bare om at udstyre arbejdsstyrken med nye mobile enheder og mobil adgang til systemerne."

"Det handler om at kunne se perspektivet og innovationsmulighederne i, at du som virksomhed nu har mulighed for at nå og interagere med 75 procent af de syv milliarder mennesker, vi er i verden. Alle dem, der har en mobiltelefon," var blandt de afsluttende ord fra Jim Hagemann Snabe.

Læses lige nu

    Red Barnet

    Software developer til Red Barnets IT-team

    Københavnsområdet

    Netcompany A/S

    IT Consultant

    Midtjylland

    Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

    Cyberdivisionen søger IT-supporter til lokal IT støtte i Oksbøl

    Sydjylland

    Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

    IT-anskaffelseskonsulent til gennemførsel af IT-anskaffelser og udbud i Forsvaret

    Københavnsområdet

    Navnenyt fra it-Danmark

    Mohamed El Haddaoui, er pr. 7. april 2026 ansat hos Dafolo A/S som IT-systemudvikler. Han skal især beskæftige sig med udviklingsopgaver relateret til Brugerklubben SBSYS. Han er nyuddannet datamatiker og har erfaring med udvikling af REST API'er og integreret databaser. Nyt job

    Mohamed El Haddaoui

    Dafolo A/S

    Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Steffen Bendix Søjberg som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Rødekro. Han kommer fra en stilling som Systemadministr,og har været i branchen i mange år. Nyt job
    Alexander Hoffmann, SVP, Technology & IT hos GlobalConnect, er pr. 1. maj 2026 forfremmet til EVP, Tech, IT & Security. Han skal fremover især beskæftige sig med at lede den fortsatte udvikling af en mere integreret og software-drevet infrastrukturplatform. Forfremmelse

    Alexander Hoffmann

    GlobalConnect

    Pinksky ApS har pr. 1. maj 2026 ansat Dan Toft, 29 år,  som Rådgivende konsulent, Partner. Han skal især beskæftige sig med digitalisering med Microsoftplatformen. Han kommer fra en stilling som Microsoft 365 & SharePoint Specialist hos Evobis ApS. Han er uddannet datamatiker. Han har tidligere beskæftiget sig med Microsoft 365 og SharePoint udvikling. Nyt job

    Dan Toft

    Pinksky ApS