SAS sætter sit IT-selskab til salg

Luftfartsselskabet SAS er klar til at sælge sit selvstændige IT-selskab, Scandinavian IT Group, for bedre at kunne koncentrere sig om flyvirksomheden. SAS vil fortsat være en stor kunde hos IT-selskabet.

SAS er parat til at sætte sit IT-selskab, Scandinavian IT Group med en omsætning på 1,8 milliarder kroner, til salg.

I stedet vil luftfartsselskabet koncentrere sig om at gøre flytrafikken rentabel.

- Bestyrelsen har givet os mandat til at undersøge mulighederne for et salg, og jeg vil komme med en indstilling i november, siger koncerndirektør i SAS, John Dueholm, til Morgenavisen Jyllands-Posten.

SAS er i dag den klart største kunde i IT-selskabet og står for omkring 90 procent af omsætningen.

Koncernen forventer at kunne sælge Scandinavian IT Group til en af IT-branchens store aktører og vil efter et salg fortsat være en stor kunde.

Men SAS regner også med at kunne spare penge ved at outsource IT-opgaverne til en ekstern leverandør. I fremtiden vil mange af de IT-opgaver, SAS skal have løst, kunne klares med standardprodukter i stedet for specialudviklede systemer.

Ifølge Jyllands-Posten har andre flyselskaber som British Airways, hollandske KLM og finske Finnair allerede solgt eller outsourcet deres IT-afdelinger.

Læses lige nu

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Gutzon D. Børglum som Key Account Manager på netIP's kontor i Herlev. Han har tidligere beskæftiget sig med salg i IT-branchen - bla. med tidligere ansættelser som SE hos GlobalConnect og CSM hos Heimdal. Nyt job

    Gutzon D. Børglum

    Netip A/S

    Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Thomas Fossing som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Herlev. Han har tidligere beskæftiget sig med konsulentbranchen, og han medbringer mange års viden og erfaring som selvstændig inden for faget. Nyt job

    Thomas Fossing

    Netip A/S

    Tinne Schjoldan Gyllich, Director, CX & Services (Customer Adoption) hos TDC Erhverv, er pr. 1. juni 2026 forfremmet til Senior Director, Head of Partnerships. Tinne skal fremover især beskæftige sig med at drive strategiske partnerskaber, styrke økosystemet og skabe vækst gennem partnerbaseret omsætning. Forfremmelse
    Lauren De Ventura,  emagine Expertise A/S, er pr. 1. juli 2026 udnævnt som Chief People Officer, fast del af den globale ledelse og bestyrelsesmedlem. Hun er uddannet HR-ledelse på tværs af konsulent-, staffing- og IT-branchen. Hun beskæftiger sig med skabe rammerne for emagine som et sted, hvor IT-talenter kan opbygge meningsfulde karrierer. Udnævnelse

    Lauren De Ventura

    emagine Expertise A/S