Ligegyldig nu: Krigen om dokumentformater er slut

Spørgsmålet har været diskuteret med stor passion i årevis både blandt politikere og it-folk. Nu erklæres slagsmålet mellem ODF og OOXML for afsluttet.

Artikel top billede

Illu: Lene Sekjær.

Læs også:
Microsoft: Tiden er løbet fra ODF/OOXML-balladen

Minister: Her er mulig erstatning for ODF/OOXML

"Diskussionen om dokumentformaterne ODF og OOXML er ligegyldig i dag."

Sådan lyder det nu fra den tidligere formand for open source-leverandørerne (OSL) i Danmark, Morten Kjærsgaard.

Det var ellers ham og Microsofts teknologidirektør, Jasper Hedegaard Bojsen, der gennem flere år stod med en fod i hver lejr og højlydt argumenterede for henholdsvis ODF og OOXML som danskernes åbne standard til dokumenter.

Virkeligheden har overhalet beslutningen

I dag siger den tidligere OSL-formand, at det er ligegyldigt.

"Havde du spurgt mig for et år siden, havde jeg ikke sagt den sætning, men set i bakspejlet er beslutningen blevet trukket så meget i langdrag, at virkeligheden har overhalet diskussionen," siger Morten Kjærsgaard.

Han driver i dag en virksomhed, der udvikler it-løsninger ud fra open source-software og er kun almindeligt medlem af OSL.

"Jeg havde naturligvis gerne set, at ODF for længe siden var blevet det foretrukne dokumentformat, for det havde sat yderligere spark i butikken blandt open source-leverandørerne. Men nu er vi nået så langt, at det ikke længere har betydning," vurderer han overfor Computerworld.

Politikernes konstante udsættelse af en afgørelse har betydet, at leverandørerne selv har fundet frem til en løsning, lyder det fra ham.

Slagsmålet mellem ODF og OOXML er ellers en debat, der har fået bølgerne til at gå højt både hos Microsoft og i OSL, men også blandt politikere og debattører.

"Ideologien, der tidligere var forbundet med debatten, er blevet afløst af forretning," siger Morten Kjærsgaard.

Læs også:
Microsoft: Tiden er løbet fra ODF/OOXML-balladen

Minister: Her er mulig erstatning for ODF/OOXML

Læses lige nu

    Netcompany A/S

    Linux Operations Engineer

    Københavnsområdet

    Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

    SAP logistikproces specialist til Forsvarsministeriet Materiel- og indkøbsstyrelsen

    Københavnsområdet

    Politiets Efterretningstjeneste

    Bliv applikationsspecialist hos PET og gør en forskel med IT

    Københavnsområdet

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 15. september 2025 ansat Peter Holst Ring Madsen som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Holstebro. Han kommer fra en stilling som Team Lead hos Thise Mejeri. Nyt job
    Norriq Danmark A/S har pr. 1. september 2025 ansat Alexander Bendix som Consultant. Han skal især beskæftige sig med tilføre nye, friske perspektiver og værdifuld viden til NORRIQS Data & AI-afdeling. Nyt job

    Alexander Bendix

    Norriq Danmark A/S

    Netip A/S har pr. 1. november 2025 ansat Christian Homann som Projektleder ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som Digitaliseringschef hos EUC Nordvest. Han er uddannet med en Cand.it og har en del års erfaring med projektledelse. Nyt job

    Christian Homann

    Netip A/S

    Netip A/S har pr. 1. november 2025 ansat Kristian Kveiborg Yde som BI-konsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han er uddannet med en Cand.merc. i økonomistyring. Nyt job