Shorts eller reels er som bekendt korte videoer designet til at blive konsumeret serielt og sørge for, at brugerne lige bliver fem minutter længere på Instagram, Facebook og TikTok.
Men med AI-platformenes evne til at skabe naturtro videomateriale er platformene blevet oversvømmet af kunstige produktioner.
Ingen andre end folk som f.eks. Mark Zuckerberg og Sam Altman er angiveligt specielt entusiastiske omkring formatet, der jo udelukkende er designet til at fastholde brugernes interesse og vise nogle reklamer undervejs.
Alligevel bliver det set i rå mængder. Lidt som når man gumler løs fra en uudtømmelig bøtte med mellemgod bland-selv-slik, der er løbet på dato, men som stadig er nemmere at hælde ned end at spise end en rugbrødsmad.
Nu mener en producent ved navn AiMation Studios, at verden er klar til et AI-realityshow, og resultatet er ”Non Player Combat.”
Showet markedsføres som verdens første reality-format, hvor alle elementer er genereret af kunstig intelligens; både karakterer, miljøer, beslutninger og selve konkurrencen.
Her kæmper seks computergenererede personer i bedste Hunger Games-stil om overlevelse på en dødsensfarlig ø med ørken, gletchere, jungle og alt midt imellem.
Alle er de udstyret med imponerende fysik, papirstynd baggrundshistorie og en stenhård vilje til at vinde over isbjørne, ulve, giftige bær, mavesmadrende mikrober og hinanden.
Her krydsklippes på klassisk realityfacon mellem actionklip, interviews og en vært, der sammenfatter undervejs.
De fire episoder er hver 30-40 minutter lange – hvoraf to aktuelt er tilgængelige – og alt er så velproduceret, som teknologien tillader det. Her er masser af flotte klip af natur, dyr og deltagere, der nakker hinanden på spektakulær vis.
Betragtet som en teknisk øvelse er Non Player Combat faktisk imponerende, og producenterne er nået langt uden noget, der minder om et Hollywood-budget i ryggen.
Problemet er, at showet er alt for ”glat” og klinisk renset for sjæl. Hele molevitten er faktisk nærmest provokerende uinteressant og minder mest om alt, alt for lange filmiske cutscenes fra et computerspil, hvor man aldrig selv får lov at deltage.
Resultatet er, at man som seer er lige så spændt på, hvem der dør eller overlever, som om næste vingummi i den bundløse spand er orange eller grøn.
En stor del af problemet er naturligvis, at det er svært at relatere til et show, hvor alt er kunstigt. Ikke mindst historiefortællingen.
Et andet, at AI-slop til nød kan fungere i en reel, der trods alt er overstået på 20-30 sekunder. Men en halv time ad gangen er langt i overkanten og helt gudsjammerligt kedeligt.
Man kan nærmest mærke hvordan ens hjerneceller undervejs leder febrilsk efter spidse sværd at kaste sig ned på for at få pinen til at holde op.
Hvilket på sæt og vis også er fascinerende i sig selv.
Men kast et blik på traileren her eller find de aktuelt udgivne episoder i fuld længde her og vurdér selv.
