Artikel top billede

Her er it-industriens gaver til ministrene

Lidt af hvert kunne landets nye ministre finde på gavebordet fra it-firmaer og -organisationer, da de for små to måneder siden tiltrådte i den nye regering.

Da SRSF-regeringen i starten af oktober trådte til med sit nye ministerhold lå der flere gaver fra it-brancheforeninger og it-selskaber på den nyfødte regerings gavebord.
 
Det viser en gaveoversigt fra Åbenhedsordningen.dk
 
Blandt de glade givere var brancheforeningen IT Branchen, it-leverandøren Nets og Dansk IT, som alle har givet gaver til en eller flere ministre.
 
It-relateret topscorer over gavegivere er IT Branchen, hvor direktør Morten Bangsgaard i otte tilfælde har sendt bogen 'Javel, Hr. Minister' baseret på en britisk tv-serie af samme navn til blandt andre statsminister Helle Thorning-Schmidt (S), finansminister Bjarne Corydon (S) og økonomi- og erhvervsminister Margrete Vestager (R).
 
God skik med gaver
Morten Bangsgaard mener, at gaverne er ganske uskyldige.
 
"Vi har givet bogen for at byde de nye ministre velkommen. Vi mener, det er god skik og brug at give en gave, og så er gaven en bog baseret på en tv-serie, som mange sikkert husker, med et vist glimt i øjet," fortæller Morten Bangsgaard.
 
Han forventer ikke direkte modydelser for de otte bøger, der koster omkring 250 kroner hos boghandleren.
 
"Vi forventer at få et godt samarbejde," siger Morten Bangsgaard.

Han siger, at gaverne er givet til de ministerier og nye ministre, som IT-Branchen har tættest samarbejde med.
 
Takker for indsatsen
Også Nets pressemanager, Søren Winge, betragter det som almindelig høflighed at byde velkommen med en lille erkendtlighed i form af blomster til flere forskellige ministre.
 
Dansk IT's formand Klaus Kvorning Hansen har købt en enkelt flaske æblebrændevin til Morten Østergaard (R), minister for forskning, innovation og videregående uddannelser.
 
"Flasken er egentlig bare ment som tillykke med udnævnelsen og tak for samarbejdet omkring vores Danmark 3.0-projekt. Vi giver ikke gaver for at få noget igen. Det er generelt min opfattelse, at gaver ikke flytter noget i et land som Danmark, heldigvis kan man roligt sige," lyder det fra Klaus Kvorning Hansen.
 
"Ministrene får da løn"
Mens gavegiverne altså slår på, at gaverne er et udslag af ren høflighed, så understreger andre it-brancheforeninger og -selskaber, at de da ikke er uhøflige, når de nøjes med at sende et lykønskningskort.
 
"Vi har aldrig givet gaver, og jeg troede da også, at ministrene fik deres egen løn," forklarer direktør i Dansk Industris it-brancheforening, ITEK, Tom Togsverd.
 
Han mener, det er mere end rigeligt at sende en velkomsthilsen til it-relevante ministre og derefter følge op med længere skrivelser omkring de vigtigste sager på it-området.
 
"Gaver er ikke nødvendige, med mindre vi taler om en fødselsdags- eller jubilæumsreception. Mangel på gaver ved en ministerindtrædelse er ikke dårlig opdragelse, det er bare ikke noget, vi gør os i," fastslår ITEK-direktøren.
 
Ingen gaver fra giganter
Heller ikke it-giganter som IBM og KMD står på gavelisten.
 
IBM forklarer sit manglende gavegiveri med en generel global gavepolitik, hvor donationer til offentligt ansatte er yderst beskedne, og Danmark er åbenbart ingen undtagelse.
 
KMD mener, at et tillykke med udnævnelsen må være mere end rigeligt.
 
"Man skal ikke lægge så meget i, at vi ikke har givet en mindre gave i forbindelse med de nye ministres indtræden. KMD har løbende en god dialog med de centrale politikere, der beskæftiger sig for it-området, og det er det vigtigste for os. Men jeg kan afsløre, at vi nok kommer til at sende dem et julekort," fortæller KMD's pressechef, Christoffer Hellmann.

Se de gaver, som ministrene har fået af it-branchens organisationer og selskaber

Finansminister Bjarne Corydon (S)

Gave modtaget fra daværende kommunikationsdirektør i Microsoft, Martin Rossen: 1 buket blomster.

Gave modtaget fra Nets: 1 buket blomster.

Gave modtaget fra IT Branchen: Bog.

Justitsminister Morten Bødskov (S):
Gave fra IT Branchen: Bog.

Minister for By, Bolig og Landdistrikter Carsten Hansen (S):
Gave fra Nets: Buket blomster.

Minister for Børn og Undervisning, Christine Antorini (S):
Gave fra IT Branchen: Bog

Minister for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser Morten Østergaard (R):
Fra Dansk IT, Klaus Kvorning Hansen: En flaske æblebrændevin.

Fra Nets Denmark, Tina Füssel og Chresten
Heide-Anderson: En buket blomster.

Fra IT Branchen, Morten Bangsgaard: En bog: Javel Hr. Minister.

Skatteminister Thor Möger Pedersen (SF):
Gave fra IT-Branchen: Bog.

Statsminister Helle Thorning-Schmidt (S):
Gave fra administrerende direktør Morten Bangsgaard, IT Branchen: En bog.

Transportminister Henrik Dam Kristensen (S):
Gave fra Nets: Blomster.

Udenrigsminister Villy Søvndal (SF):
Morten Bangsgaard, IT-Branchen: Bog.

Økonomi- og Indenrigsminister Margrethe Vestager (R):
Nets, Tina Füssel, Chresten Heide-Anderson: Blomster.

IT Branchen, Morten Bangsgaard: 1 bog, Javel, Hr. Minister

Kilde: Åbenhedsordning.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

23. april 2024 | Læs mere


AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere