Nyt mobilt superbredbånd vil ramme dit tv-signal

Det nye mobile superbredbånd, LTE, vil forstyrre dit tv-signal, når det sendes i luften om ganske få år. Tv-udbyderne er på randen af panik.

Artikel top billede

Danskerne kan forvente, at deres tv-signal bliver forstyrret, når en ny type mobil-signal, LTE, bliver sendt i luften i 2013, skriver Børsen.

Det fremgår ifølge avisen af en ny rapport, der netop er blevet sendt i høring af det, der indtil fornylig hed IT- og Telestyrelsen.

Ifølge rapporten vil tv-signalerne blive forstyrret på samme måde, som mobiltelefoner i dag kan få radioer til at knitre og brumme.

"Det her kommer til at ramme hver eneste, der har et tv-apparat," siger formand for det tekniske udvalg i antenneforeningernes sammenslutning, Allan Jusjong, til Børsen.
Frygter protest-storm
Husstande med almindelige antenner står midt i farezonen.

Ifølge Allan Jusjong kan kabeludbydere som YouSee og Stofa ganske vist sørge for, at det mobile bredbånd ikke forstyrrer tv-signalerne i kabelnettet.

"Men vi kan kun styre det ud til den første dåse i hjemmet. Derefter har folk alt muligt mærkeligt, som kan give problemer," siger han til Børsen.

Direktør i YouSee, Niels Breining, mener, at tv-udbyderne står overfor et kolossalt problem.

Han frygter, at der vil rejse sig en storm af protester mod selskaberne, når LTE rulles ud.

"Alle vil tro, at vi er skyld i problemerne," siger han til Børsen.

Kontorchef i telemyndighedernes frekvenskontor, Søren Johansen, siger til Børsen, at der ikke er noget at gøre.

"I dag er situationen, at mange hjem har tv-udstyr, som er utæt og lader andre signaler trænge ind. Og hvor træls og ærgerligt det end lyder, så er det noget, som tv-seerne selv må gøre noget ved fremover," siger han til Børsen.

Læs også: Superbredbånd til danske landområder i senest 2014

Navnenyt fra it-Danmark

Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Mikkel Bernt Buchvardt som AI Architect & Product Manager. Han skal især beskæftige sig med udviklingen af AI-Services og AI-Agenter i og omkring Business Central. Han kommer fra en stilling som Lead Data & Analytics hos IBM. Han er uddannet MSc. i softwareudvikling fra ITU. Han har tidligere beskæftiget sig med Data og BI hos KMD og Seges Innovation. Nyt job

Mikkel Bernt Buchvardt

Elbek & Vejrup A/S

Netip A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Kristina Svingel Jeppesen som bogholder ved netIP's kontor i Thisted. Hun kommer fra en stilling som Kontorassistent hos DFI Geisler. Nyt job
Immeo har pr. 16. marts 2026 ansat Honey Arora som Senior Manager. Han kommer fra en stilling som Data Product Owner hos Centrica Energy. Nyt job

Honey Arora

Immeo

Pinksky har pr. 1. maj 2026 ansat Alexander Skou Henkel, 39 år,  som Rådgivende konsulent. Han skal især beskæftige sig med optimering af forretningsprocesser i Microsoft platformen. Han kommer fra en stilling som IT forretningskonsulent hos Evobis ApS. Han har tidligere beskæftiget sig med forretningsudvikling i Microsoft platformen. Nyt job