Vi kårer Årets it-fuser 2011 - hvem vil du nominere?

Nu har du igen muligheden for at lade din harme og retfærdighed gå hånd i hånd, når du skal være med til at udpege årets værste it-fuser. Læs her, hvordan du deltager.

Artikel top billede

Læs også:
It-fuseren 2010: Vi takker for prisen

Ffffssshh.
 
Du kender måske lyden af en fuser, der bare fræser rundt på gulvet og aldrig blev det store, flotte fyrværkeri, som ellers var meningen.
 
Sådanne fusere findes også i den fagre, voksne it-verden, hvor selv storslåede koncepter sommetider bliver reduceret til nedslående projekter og produkter. Eller aldrig blev til noget som helst.
 
Nogle gange skyldes fuseriet, at virksomheder ændrer verden til det katastrofale, andre gange har rettidig omhu været en mangelvare, så man først lugter røgen, når der er ild i hele butikken.
 
I lighed med sidste år kårer Computerworld årets it-fuser, og DU er velkommen til at nominere den begivenhed, det produkt eller projekt, der fortjener at blive hevet frem som it-gyserhistorien, der helst ikke skal gentages alt for mange gange.
 
Sidste år var det NemID, der fik Computerworlds læsere til at krumme tæer langt ind i januar og "vandt" prisen som årets it-fuser 2010.

Hvem skal det være i år?
 
Multimedieskatten fusede ud
Det kunne eksempelvis være den nye regerings velvillighed til at droppe den forhadte multimedie-skat sammen med Enhedslisten - blot for at indføre en anden og lige så tåbelig smartphone-skat.
 
Også den langstrakte og nærmest forsvundne fejde mellem de åbne dokumentstandarder ODF og OOXML er en anden mulighed. Fem år er gået, og mange offentlige ressourcer er blevet brugt på ingenting, da hverken det ene eller det andet format endnu er blevet indført i det offentlige Danmark. Er ODF/OOXML lyden af en fuser?
 
Fuseren kunne også finde vej ind på hospitalet, hvor lægerne skriver under på, at sundheds-it'en sejler, fordi de kittelklædte skal kæmpe med sløve computere og mangel på integrationer mellem programmer, der godt nok er på tværs - men ikke mellem landets fem regioner. Er det godt nok?
 
Eller var årets it-fuser i virkeligheden krigen mellem it-fagforeningen Prosa og it-giganten CSC, der endte i de helt store selvmål fra begge angribere, og i sidste ende virkede som en gigantisk tabersag for begge parter.
 
It-giganter på slingrekurs
CSC kunne måske også tage æren for årets fuser helt alene, da selskabet udover at være part i strejkesagen også funklede med regnskabsfusk i den halve milliardklasse og underskud i den hele milliardklasse på verdensplan. 
 
Samtidig med medarbejderrod og regnskabsrod stod CSC også bag it-rod med stærkt forsinkede offentlige projekter til Rigspolitiet og til Skat, hvor sidstnævnte åbenbart bevidst blev ført bag lyset. 
 
Et andet selskab, der var på gigantisk slingrekurs i det forgangne år, var den finske mobilgigant Nokia, der alene i Danmark måtte sige farvel til knap 1.000 medarbejdere blandt andet som følge af en fejlslagen strategi på smartphone-markedet.
 
Måske kunne verdens største it-selskab, HP, også kandidere til titlen, efter virksomheden i internationalt farvand sejlede forvirret rundt i øst og vest, og slutteligt fyrede sin direktør.
 
Sådan nominerer du en kandidat
I mindre målestok kan den danske mobilfabrikant Lumigon kanske kandidere til prisen for årets it-fuser for en smartphone, der blev udskreget til en kommende Android-supermobil, men som aldrig fandt frem til forbrugerne.
 
Det er i sidste ende helt op til Computerworlds læsere, og måske har I nogle helt andre end ovenstående kandidater i tankerne.

Mulighederne for at nominere årets it-fuser er mange - og måden er simpel. 

Du nominerer din egen kandidat eller et af ovenstående forslag til Årets It-Fuser 2011 ved enten at skrive i kommentarfeltet under artiklen eller ved at sende en mail til Computerworlds redaktion. 

Du er meget velkommen til at begrunde din nominering.

Læs Computerworlds debatregler

Annonce

Event: Cyber Security Festival 2026

Sikkerhed | København

Mød Danmarks skrappeste it-sikkerhedseksperter og bliv klar til at planlægge og eksekvere en operationel og effektiv cybersikkerhedsstrategi, når vi åbner dørene for +1.700 it-professionelle. Du kan glæde dig til oplæg fra mere end 80 talere og møde mere end 50 leverandører over to dage.

18 & 19. november 2026 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. august 2026 ansat Nathalie Kajberg Knudsen som Supportkonsulent i Evita/Forsyning. Hun skal især beskæftige sig med support af Evita/Forsyning samt bidrage til videreudviklingen af supportsetup på Evita og Appia. Hun kommer fra en stilling som support indenfor Kundeadministration og Afregning hos KMD Easy Energy. Hun har tidligere beskæftiget sig med kørselskoordinering og kørselsledelse hos FKS Slamson og Godik. Nyt job

Nathalie Kajberg Knudsen

Elbek & Vejrup A/S

Netip A/S har pr. 11. august 2026 ansat Emil Kristoffersen som IT-Supporterelev ved netIP's kontor i Thisted. Han er uddannet Fisker, - Emil har dermed valgt et karriereskifte. Nyt job

Emil Kristoffersen

Netip A/S

Sophie Dalsgaard Myhrmann, er pr. 1. september 2026 ansat hos Elbek & Vejrup A/S som Project Manager i Logistik & Produktion. Hun skal især beskæftige sig med projektledelse indenfor logistik og produktion. Hun er nyuddannet cand.it, i IT, kommunikation og Organisation fra Aarhus Univeristet. Nyt job

Sophie Dalsgaard Myhrmann

Elbek & Vejrup A/S