Derfor har Skat ret til at snage i dine teledata

Skat overholder loven, når myndigheden vil tvinge følsomme kundeoplysninger ud af teleselskab uden en dommerkendelse, mener professor i skatteret. "Men det er et paradoks," siger han.

Artikel top billede

Læs også: Skat kræver dine teledata uden retskendelse.

"Jeg mener, at det er helt i orden. Men det er et paradoks."
 
Sådan lyder konklusionen fra professor i Skatteret ved Århus Universitet, Jan Pedersen, om Skats krav til et teleselskab om at få udleveret detaljerede oplysninger om, hvem konkrete kunder har snakket og sms'et med uden at indgive en dommerkendelse.

"Generelt er it-teknologi jo virkelig en gave for skattemyndighederne i forbindelse med indhentning af skatteoplysninger til kontrol af, om nu folk husker at få det hele med," siger Jan Pedersen.
 
Han fortæller, at den såkaldte Skattekontrollovs paragraf 8d giver en række pligter for eksempelvis virksomheder om at stille oplysninger til rådighed for Skat i forbindelse med undersøgelser af, om borgere eller virksomheder har betalt det rigtige beløb i skat. 

"Skat kan indhente disse oplysninger, hvis det er led i en skattesag. Men hvis det er som led i en skattestraffesag, hvor bøde eller fængsel kan komme på tale, så er vi ovre i retsplejeloven. Og i sådanne straffesager, der er der krav om, at oplysninger indhentes på grundlag af dommerkendelser," siger Jan Pedersen. 
 
Oplysninger interessante for Skat
Et klassisk eksempel er ifølge professoren, at Skat kan afkræve papkasseleverandør oplysninger om, hvor mange papkasser til pizzabrug, firmaet har leveret til et bestemt pizzeria.

Og stemmer antallet ikke med pizzeriaejerens regnskab over antallet af solgte pizzaer, så har pizzeria-ejeren et problem. 

På samme måde kan oplysninger fra teleselskaberne om en kundes telefonsamtaler have interesse for Skat, fortæller professoren.
 
Han gætter på, at sagerne har sammenhæng med kontrolaktioner, hvor Skat er i færd med at kontrollere en række borgere, som siger, at de bor i udlandet og derfor ikke betaler skat til Danmark.
 
"Det kan jo så være interessant, hvis man kan spore samtalerne og se, hvordan en telefon er brugt. Og hvis man kan se, at personen har opholdt sig i Danmark i en bestemt periode, så kan man jo stille spørgsmålstegn ved, om den pågældende person ikke bor i Danmark alligevel," siger Jan Pedersen.   

Læs også: Skat kræver dine teledata uden retskendelse.

Skal du kræve dommerkendelse eller ej?

Læs også: Skat kræver dine teledata uden retskendelse.

Han mener som udgangspunkt ikke, at der er noget problem i Skats fremgangsmåde med at kræve oplysningerne udleveret hos teleselskabet.
 
"Overholder Skat lovgivningen? Ja, det gør man," siger Jan Pedersen. 
 
"Det er helt åbenbart, at teleselskaberne er forpligtede til at afgive de her oplysninger. Det kan så være, at teleselskaberne må kræve en dommerkendelse," siger han.
 
Det er nemlig lidt af en gråzone, om Skat skal bruge en dommerkendelse til at få oplysningerne udleveret, forklarer han. 

Kryptisk paragraf

Ifølge Jan Pedersen giver en kryptisk paragraf i den såkaldte retssikkerhedslov nemlig et juridisk problem på området.
 
"Her står, at disse kontrolforanstaltninger forudsætter, at det sker som led i Skats almindelige arbejde, mens et grundlag for mistanke om noget strafbart betyder, at Skat nu skal have en dommerkendelse," siger professoren.
 
Dermed skal en domstol altså ifølge Jan Pedersen kun have sagen forelagt, hvis Skat vil have teleoplysningerne fra en person, der er mistænkt for skattesnyd.
 
"Det er et paradoks. Det vil sådan set sige, at de personer, som er forbrydere, har en højere retssikkerhed. Men det er altså sådan, systemet er," siger han.

Læs også: Skat kræver dine teledata uden retskendelse.

Læses lige nu

    Event: Årets CISO 2026

    Sikkerhed | Kongens Lyngby

    Årets CISO 2026 hylder de sikkerhedsledere, der skaber robusthed i et sikkerhedslandskab under pres – og som formår at løfte cyber- og informationssikkerhed fra teknisk disciplin til strategisk ledelsesopgave.

    22 oktober 2026 | Gratis deltagelse

    Akademikernes A-kasse

    Udvikler til AI-platform i Akademikernes A-kasse

    Københavnsområdet

    Politiets Efterretningstjeneste

    Specialist til IT-kontraktstyring i PET's IT-Afdeling

    Københavnsområdet

    Statens IT

    Teamkoordinator til databaseteam

    Københavnsområdet

    Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

    Senior Data Engineers til dataplatform i Forsvaret

    Københavnsområdet

    Navnenyt fra it-Danmark

    T-Systems har pr. 17. august 2026 ansat Anders Christensen som Head of Digital. Anders skal især beskæftige sig med at rådgive kunder om T-Systems digitale portefølje, inkl. kunstig intelligens løsninger og services. Anders kommer fra en stilling som Senior Director, Sovereign Services hos TDC Erhverv. Anders har tidligere beskæftiget sig med at rådgive om infrastruktur platforme og digitale løsninger, som giver en reel forretningsværdi. Nyt job

    Anders Christensen

    T-Systems

    Norriq Danmark A/S har pr. 2. februar 2026 ansat Vlad-Andrei Fagarasan som Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med moderne dataplatforme og arkitekturer hvilket er med til at sikre at vi fortsat tilbyder vores kunder skræddersyede løsninger. Han har tidligere beskæftiget sig med BI- og dataprojekter i både privat og offentlig regi. Nyt job

    Vlad-Andrei Fagarasan

    Norriq Danmark A/S

    IFS Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Lasse Hounsgaard som AI Account Executive. Lasse skal især beskæftige sig med udrulning af IFS.ai Logistics i Norden. Lasse kommer fra en stilling som Manufacturing Account Executive hos Autodesk ApS. Lasse er uddannet cand.merc. i International Virksomhedsøkonomi. Lasse har tidligere beskæftiget sig med digitalisering af danske og nordiske virksomheder. Nyt job

    Lasse Hounsgaard

    IFS Danmark A/S

    Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Steffen Bendix Søjberg som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Rødekro. Han kommer fra en stilling som Systemadministr,og har været i branchen i mange år. Nyt job