Intranet-selskab standser betalingerne

Den nystartede IT-virksomhed Wizdom, der blev etableret af IT-veteran Steen Louis Reinholdt på resterne af intranet-selskabet Business IT, sendte torsdag alle medarbejdere hjem. Der var ikke penge til lønnen.

Det blev kun til et lille år for IT-entreprenøren Steen Louis Reinholdts nye selskab Wizdom, der blev dannet på resterne af intranet-selskabet Business IT.

Torsdag blev alle 18 medarbejdere sendt hjem, da der ikke var penge i kassen til løn. Da Wizdom overtog Business IT's aktiviteter, var der 28 medarbejdere.

I dag er Wizdoms hjemmeside nede, og Wizdom er gået i betalingsstandsning.

- Vi har valgt at sende medarbejderne hjem, da der ikke var til lønnen. Nu arbejder vi så på at finde en løsning for selskabet, siger Steen Louis Reinholdt.

Han håber inden en måned at kunne hente ny kapital til virksomheden, der med sine intranetløsninger er på det pressede marked for system til styring af webindhold, content management (CMS).

Steen Louis Reinholdt oplyser, at betalingsstandsningen kommer efter en hård sommer og som følge af, at en række kunder har valgt at udskyde betalingerne.

Netop etableringen af Wizdom skabte vrede blandt kreditorerne i Business IT tidligere i år. Kreditorerne mente, at Steen Louis Reinholdt havde trukket værdierne med over i Wizdom og efterladt Business IT uden en krone til at betale gælden.

Wizdom deler kontorer med hardware-forhandlingen Commitment Data, men ud over at kunne henvise kunder til hinanden har Wizdom og Commitment Data ikke noget med hinanden at gøre.

- Vi havde en aftale om, at vi (Commitment Data og Wizdom, red) til nytår skulle gennemføre et krydsejerskab, hvor vi ville eje 25 procent af aktierne i hinandens selskaber. Men med Wizdoms nedtur bliver det ikke til noget nu, siger Steen Louis Reinholdt.

Steen Louis Reinholdt er en af veteranerne i den danske IT-branche. Han stod sammen med Peter Warnøe bag hardwareforhandleren Complet, som de i 1997 solgte til norske Merkantildata, der i dag markedsfører sig under navnet Ementor.

Læses lige nu

    Annonce

    Navnenyt fra it-Danmark

    Systematic A/S har pr. 1. august 2026 ansat Casper Voldstedlund, 52 år,  som Director, Products. Han skal især beskæftige sig med drive produktudvikling inden for national sikkerhed og kritisk infrastruktur (NSI). Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Stibo Systems A/S. Nyt job

    Casper Voldstedlund

    Systematic A/S

    Netip A/S har pr. 17. august 2026 ansat Jesper U. Sørensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Chief Technology Officer hos NetSec ApS, hvor han også var partner. Nyt job
    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. august 2026 ansat Maria Binger, 44 år,  som CFO. Hun skal især beskæftige sig med den finansielle styring i takt med Iduras vækst i Danmark og internationalt med fokus på blandt andet forecasting. Hun kommer fra en stilling som Director Business Finance hos Danelec. Hun er uddannet cand.merc.aud. fra Copenhagen Business School. Hun har tidligere beskæftiget sig med finance hos Agillic, Cobham SATCOM og Saxo Bank. Nyt job

    Maria Binger

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

    IFS Danmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Gustav Olsen som Business Development Representative. Gustav skal især beskæftige sig med forretningsudvikling & identificering af muligheder med fokus på AI, automatisering og optimering af forretningsprocesser. Gustav kommer fra en stilling som Business Development Specialist hos SAP Danmark A/S. Gustav er uddannet Cand.merc Sales Management. Gustav har tidligere beskæftiget sig med forretningsudvikling og salgsstrategi inden for ERP-teknologi. Nyt job

    Gustav Olsen

    IFS Danmark A/S