Sådan får du (ret) nemt styr på it-sikkerheden

ComputerViews: Sikkerhedsfirmaerne råber hele tiden "ulven kommer", men det er faktisk ikke så svært at holde den glubske angriber på behørig afstand af pc'en. Se her hvordan.

Artikel top billede

ComputerViews: Sikkerhedsfirmaerne kommer med advarsler på daglig basis, og medierne bugner med historier om personer, der er blevet hacket, har fået stjålet identiteten eller med statistikker, der beviser, at truslerne bliver flere og rykker tættere på dig.

Langt hovedparten af advarslerne er dog af typen: Ulven kommer.

Tager man nej-hatten på, kan man få fornemmelsen af, at frygt bruges i markedsføringen af sikkerhedsprodukter.

Men der er et klart dilemma.

Hvordan skal man sørge for, at net-brugeren på den ene side har en oplevelse af, at man kan arbejde med eget udstyr og selv styre opsætningen, mens man samtidig sørger for at sikkerheden er i top?

Det kan du få et bud på en løsning nederst i denne artikel.

It-sikkerhed er billig

Ser man positivt på de mange sikkerhedsudmeldinger, kan man argumentere for, at de er med til at sætte fokus på problemerne og oplyse hr. og fru Danmark om, at der er et område indenfor it, som man bliver nødt til at forholde sig til.

Og oplysning er en nødvendighed for bedre sikkerhed.

På den anden side kan djævlens advokat forklare dig, at de konstante opråb også har den modsatte effekt.

Net-brugeren bliver enten ligeglad, fordi vedkommende ikke kan overskue, hvordan man skal forholde sig til problemerne, eller skræmt fra vid og sans og går derved glip af de mange muligheder, som nettet tilbyder.

Og det bliver sværere og sværere, at tage budskabet alvorligt, hvis der bliver råbt, at ulven kommer uden, at den så stikker sin behårede krop og spidse tænder frem fra buskadset.

Trumf på hånden

Sikkerhedsbranchen har dog den afgørende trumf på hånden:

Din computer er i fare, og hvis det går galt, kan leverandøren sige: "Se hvad jeg sagde. Du var ikke blevet hacket, hvis du havde brugt vores produkt."

Da truslen er reel, bliver man derfor nødt til at forholde sig til sikkerheden, men det er faktisk ikke så kompliceret.

En sikker maskine behøver hverken koste noget særligt i hverken tid eller kontanter. 

Få programmerne på plads

Som udgangspunkt bør du have en sikkerhedspakke på din Windows-computer, men der er ganske udmærkede gratis programmer, der kan opfylde rollen som ulve-skræmmer.

Hvis man vil købe et antivirus-produkt, er omkostningen relativ lille.

Her kan du finde de bedste antivirusprogrammer til Windows XP og til Windows 7.

Der er både testet programmer til firmanetværket og til privatmaskinen.

Det næste du bør sørge for er, at dine programmer er opdaterede.

Det gælder både for dit styresystem, dine faste applikationer som tekstbehandling, dine tredjepartsprogrammer og plugins til eksempelvis browseren.

Det kan lyde som en krævende proces, men der er hjælp at hente.

Windows-styresystemet og eksempelvis Office-pakken opdateres ganske automatisk via Windows Update, mens du kan anvende gratisprogrammer som Heimdal og The Secunia Personal Software Inspector (PSI) til at få de nyeste opdateringer til tredjepartprogrammer og plugins installeret på maskinen. Igen helt automatisk.

Tag fornuften med på råd - hver gang

Det tredje sikkerhedsben er din sunde fornuft, der indebærer en skepsis overfor ting, du ikke kender.

Kogt ned i en enkelt sætning: Er du i tvivl, så lad være.

Den sunde fornuft indebærer også en backup af de ting, som du ikke kan tåle at miste.

På Netsikker.dk er der samlet information om, hvordan din net-færden bliver sikker.

Kan du sætte flueben ved disse tre trin, kan du med god samvittighed surfe løs.

Firmanetværket kræver lidt mere opmærksomhed, og du kan finde en stribe gode råd her.

Annonce

Fødevarestyrelsen

DevOps-medarbejder til .NET løsninger

Københavnsområdet

Politiets Efterretningstjeneste

Fagkoordinator til Netværkssektionen i PET

Københavnsområdet

Netcompany A/S

Data Management Consultant

Midtjylland

Annonceindlæg fra HP

Det hybride kontor kræver personlig teknologi

Ingen vil dele tastatur med ti kolleger. HP EliteBoard samler computeren i tastaturet og gør det personlige udstyr mobilt på det hybride kontor.

Navnenyt fra it-Danmark

Systematic A/S har pr. 1. august 2026 ansat Casper Voldstedlund, 52 år,  som Director, Products. Han skal især beskæftige sig med drive produktudvikling inden for national sikkerhed og kritisk infrastruktur (NSI). Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Stibo Systems A/S. Nyt job

Casper Voldstedlund

Systematic A/S

LCG har pr. 1. september 2026 ansat Thomas Wong, 47 år,  som Director of Cyber & Risk Advisory. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for at udvikle LCG’s rådgivning inden for cybersikkerhed, cyberrisiko og GRC. Han kommer fra en stilling som VP of security hos Atea. Nyt job
Sophie Dalsgaard Myhrmann, er pr. 1. september 2026 ansat hos Elbek & Vejrup A/S som Project Manager i Logistik & Produktion. Hun skal især beskæftige sig med projektledelse indenfor logistik og produktion. Hun er nyuddannet cand.it, i IT, kommunikation og Organisation fra Aarhus Univeristet. Nyt job

Sophie Dalsgaard Myhrmann

Elbek & Vejrup A/S

Allan Hougaard, der arbejder med softwareudvikling og -arkitektur hos Sparinvest, har pr. 30. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

Allan Hougaard

Sparinvest