Erhvervsskoler desperate over IT-rod

Landets erhvervsskoler slås med tusindvis af bilagssider, som de ikke kan få afstemt, efter de er gået over til statens nye lønsystem, SLS. Politikerne er rystede.

Statens nye lønsystem er på vej ind i en ny skandale. Først var systemet over 10 år om at blive udviklet og kom til at koste næsten 500 millioner kroner, og siden gik Rigsrevisionen ind og kritiserede udviklingen af systemet sønder sammen.

Men nye kræfter kom til, og i forsommeren 2003 trykkede Økonomistyrelsen på kør-knappen. Men samtidig begyndte problemerne blandt brugerne.

- Vi får 1300 siders udskrift med hver lønkørsel, og hverken kontonumre eller beløb stemmer. Vi er desperate, siger personalechef i Teknisk Erhvervsskole Center (TEC) Alice Walander.

Problemet skyldes, at SLS ikke kan håndtere udbetalingerne til de elever, der er i elevpraktik. Dem har TEC over 1000 af.

Selv om TEC påfører en kontering i indberetningen til SLS, kommer denne kontering ikke med tilbage, når TEC skal indrapportere lønoplysningerne i sit eget økonomisystem. Resultatet er, at hverken kontonumre eller beløb kommer rigtigt ind i erhvervsskolernes økonomisystemer.

- Vi gjorde allerede tidligt opmærksom på, at vi ikke havde samme kontoplan som staten, og at det kunne gå hen og blive et problem. Men vi er ikke blevet hørt, fortæller Alice Walander.

I Økonomistyrelsen bekræfter udviklingschef Annelone Jensen, at der er problemer med erhvervsskolernes konti.

- Det skyldes jo i vid udstrækning, at erhvervsskolerne kører med et andet økonomisystem end Navision Stat, som vi bruger i staten, fortæller hun.

Men erhvervsskolerne har allerede tidligt gjort opmærksom på, at der er forskel på kontoplanerne i de to systemer, hvorfor er det så ikke blevet løst?

- Nu skal vi først se på problemet. Allerede i næste uge har vi et arbejdsmøde, hvor vi vil se på, hvor stort problemet er. Men jeg er sikker på, at vi nok skal finde en løsning for erhvervsskolerne, siger Annelone Jensen.

Hun oplyser, at en løsning kan være, at SLS også kommer til at indeholde erhvervskolernes kontonumre.

I TEC understreger Alice Walander, at kritikken ikke går på selve lønsystemet SLS, der en nemt at betjene og udbetaler den korrekte løn.

- Men vi forventer, at Økonomistyrelsen sørger for at genoprette vores indberetninger, så vi kan få data rigtigt ind i vores system, siger hun.

Rystede politikere

På Christiansborg er politikerne rystede over at høre, at der igen er problemer med SLS.

SF's IT-politiske ordfører, Anne Grete Holmsgaard, er fortørnet over situationen og mener, at lederne bør uddannes bedre.

- Man overser alt for ofte, hvad omlægning af nye IT-systemer betyder for de mennesker, der skal bruge dem. Jeg vil derfor opfordre Videnskabsministeriet til at etablere en taskforce for de offentlige ledere - også for de private såmænd, for der er også mange derude, der har store IT-systemer - og så uddanne dem i, hvad det vil sige at indføre nye IT-systemer. Der er behov for, at lederne får den fornødne kompetence til at kunne træffe de rigtige beslutninger, siger hun.

Også Socialdemkraternes IT-politiske ordføre, Thomas Adelskov, er overrasket over, at der fortsat er problemer med SLS.

- Det er helt urimeligt, at man i dag manuelt skal sidde og taste ind mellem to offentlige systemer. Vi har lige haft store Edag, og man burde forvente, at når man sætter den slags systemer i drift, så havde man taget højde for den slags problemer, siger han.

- Man kan undre sig over, hvad hulen der tænkes på, for når man indfører den slags systemer, så er det ikke kun af hensyn til staten, der kan få nogle ordentlige og valide oplysninger. Det er også for at smidiggøre alle indberetninger mellem stat og uddannelsessteder. Men jeg går ud fra, at direktørerne på erhvervsskolerne bringer det op for ministeren, så der kommer en hurtig løsning, tilføjer den socialdemokratiske ordfører.

Har skrevet til ministeren

Og skolelederne har allerede taget aktion på situationen. I et brev til Undervisningsministeriet har skolelederne gjort opmærksom på problemerne og bedt om at få dem løst.

- Det er noget, vi ser meget alvorligt på, og noget, som vi forventer, ministeriet går ind. Det er jo altid alvorligt, når det drejer sig om folks løn. Vi frygter, at systemet bliver for stort og uhåndterligt, siger formanden for Foreningen af Skoleledere, Per Skovgaard Andersen.

Læses lige nu

    Annonce

    Politiets Efterretningstjeneste

    Sektionsleder til AI-implementering i PET

    Københavnsområdet

    KMD A/S

    Senior SAP Architect

    Københavnsområdet

    Event: SAP Excellence Day 2027

    It-løsninger | Nordhavn

    Oplev stærke cases og de nyeste muligheder med SAP, fysisk eller online.

    9. februar 2027 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. august 2026 ansat Maria Binger, 44 år,  som CFO. Hun skal især beskæftige sig med den finansielle styring i takt med Iduras vækst i Danmark og internationalt med fokus på blandt andet forecasting. Hun kommer fra en stilling som Director Business Finance hos Danelec. Hun er uddannet cand.merc.aud. fra Copenhagen Business School. Hun har tidligere beskæftiget sig med finance hos Agillic, Cobham SATCOM og Saxo Bank. Nyt job

    Maria Binger

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

    Wireless Logic Nordic, der leverer sikre IoT-forbindelser til erhverv, har pr. 28. oktober 2026 ansat Wanig Le Pennec som direktør. Han skal især beskæftige sig med udviklingen af den nordiske forretning med fokus på vækst og strategiske partnerskaber. Han er uddannet MBA fra IAE Paris – Sorbonne Business School og har en ingeniøruddannelse fra ENSEEIHT i Frankrig. Han har tidligere beskæftiget sig med globale partnerskaber og kommerciel udvikling inden for telekommunikation, software og IoT. Nyt job

    Wanig Le Pennec

    Wireless Logic Nordic, der leverer sikre IoT-forbindelser til erhverv,

    Dansk AM Hub har pr. 1. november 2026 ansat Rasmus Pedersen som Chief Digital Officer. Rasmus skal især beskæftige sig med fokusudviddelse fra additive manufacturing til produktinnovation gennem AI, automatisering og andre nye teknologier. Rasmus er uddannet maskiningeniør med speciale i produktudvikling og med ph.d. i udvikling af modulære produktplatforme. Rasmus har tidligere beskæftiget sig med transformation og digitalisering i værdikæden fra produktudvikling til produktion. Nyt job

    Rasmus Pedersen

    Dansk AM Hub

    T-Systems har pr. 1. september 2026 ansat Mikael Falk som Business Development Director. Mikael skal især beskæftige sig med forretningsudvikling indenfor Manufacturing & Life Science og styrke T-Systems position med fokus på Cloud, AI og sikkerhed. Mikael kommer fra en stilling som Regional Business Development Director hos DXC Technology. Nyt job

    Mikael Falk

    T-Systems