Som en sand apostel forkynder Finn Helmer ufortrødent det gode budskab, at en fiberforbindelse på 10 gigabit i sekundet burde være hver husstands eje.
Hvor langt verden er nået på vejen derhen, fremgår af den undersøgelse, han netop har udarbejdet for Intel, chip-giganten der blev hans arbejdsgiver ved overtagelsen af danske Giga i rekord-handlen i 2000.
? I projektet ser jeg på, hvad der sker med fiberforbindelser i forskellige verdensdele. Udviklingen ser meget spændende ud og er godt i gang med at accelerere, fortæller Finn Helmer.
- De store spørgsmål er, hvor hurtigt kan man grave fiber ned; hvor hurtigt kan man etablere netværk. Mit bud er, at inden for fem år vil det udvikle sig til noget spændende. Da er forbrugerne klar, og det er prismæssigt tilgængeligt, uddyber han. Rapporten, hvori han præsenterer sine opdagelser og diskuterer, om det er realistisk med 10 gigabit til private hjem, er ved at blive fremlagt for Intel og kunderne. De skal finde ud af, om der er et marked at bære produkter til. Mere vil Finn Helmer ikke sige om Intels engagement.
Helmer helmer ikke
Sin personlige entusiasme lægger han imidlertid hverken skjul eller en dæmper på. Som vanligt lægger han heller ikke fingrene imellem i forhold til regeringen.
- Danmark burde være verdensleder på det område. Vi kunne etablere et landsdækkende net og på den måde løfte hele samfundet til gavn for økonomien. Ad den vej ville vi sætte Danmark på IT-verdenskortet og få andre til at komme her efter viden og erfaring. Det burde være regeringens opgave, siger Finn Helmer og fortsætter:
- I øjeblikket tager græsrødderne mange initiativer. Antenneforeninger, boligforeninger og andre sammenslutninger lægger fiberforbindelser ind, så de får, hvad de skal bruge. Fremsynede folk, der er så interesserede, at de selv går ud med skovl og spade, driver værket. Det står og falder således ikke med en politisk beslutning og bevilling. Men sådan bliver vi bare ikke verdensleder.
Finn Helmer fremhæver det arbejde, som det nordvestsjællandske el-selskab NVE og også NESA har sat i gang for at give danskerne fiber, mens teleselskaberne er nærmest usynlige i den sammenhæng. Men mener, at der skal mere til.
? Det er bedst, hvis det er politisk drevet, som det for eksempel er tilfældet i Korea. Jeg har forsøgt at så ideen så mange steder som muligt. Vinduet er åbent i måske to år. Vi er allerede overhalet af Sverige og Italien, der er virkelig langt fremme med fiber til hjemmet med henholdsvis omtrent 140.000 og 170.000 opkoblinger. Også Norge er længere fremme end Danmark, lyder advarslen.
Som en Storebæltsbro
Investeringen i et landsdækkende fibernetværk anslår han til omtrent samme størrelse som en Storebæltsbro. Blot er den lettere at finansiere, argumenterer Finn Helmer, som peger på, at indtægterne vil begynde at rulle ind, så såre den første lille del er på plads og de første brugere koblet på.
? Man burde stille krav om at få lagt fiber ned, hver gang man alligevel graver et hul i jorden til el, vand, fjernvarme og så videre. Sådan gør man i Holland. Så er det ikke dyrt. Fiber i sig selv koster ikke noget særligt. Det er arbejdskraften til at grave hullerne, der løber op, fra 200-300 kroner til 1100 kroner pr. meter i byområder, forklarer Finn Helmer.
Han husker tilbage til Giga-dagene i 1998, da ingeniørerne højlydt morede sig over tanken om 10 gigabit til hjemmene, i 1999, da de begyndte at tage muligheden alvorligt, og i 2000, da den første kunde var parat til at tage skridtet. Da var besparelsen kun 30-40 procent på ADSL i forhold til fibernetværk.
Som det er nu, er en gigabit den højeste fiberhastighed til private hjem mod 6-13 megabit på ADSL. Finn Helmer beretter om kunder, internetudbydere, der siger, at 100 megabit er ved at være belastet 80 procent. Hans mission er at give folk 10 gigabit fra starten.
? Så kan man sende alt til folk i deres hjem, uden at teknologien ? men kun fantasien ? sætter grænsen.
Udenlandske initiativer
I det globale perspektiv er Europa meget længere fremme end USA, når det gælder fiber. Asien er også godt med.
Blandt de udenlandske initiativer fremhæver Finn Helmer det, der blev taget af Stockholms kommune i 1994 med etableringen af det kommunalt ejede selskab Stokab, som lagde et lokalt fibernetværk. Det har givet Stockholm-regionen et af Europas mest udbyggede fibernetværk til bredbåndskommunikation, der i dag omfatter en million kilometer fiber, som knytter 29 forstæder i regionen sammen. Senest er det udvidet med 35.000 undersøiske fiberkilometer til Gotland.
Hvad selskabet angår, har Stockholm by lagt 50 millioner kroner i egenkapital, udbygningen af nettet er lånefinansieret, og Stokab har siden 1998 haft overskud på driften gennem leasing af fiber til teleselskaber, internetudbydere og kabel-tv-selskaber.
I Frankrig har den lille by Pau i Pyrenæerne etableret sit eget netværk, Pau Broadband Country. Baggrunden var lukningen af store lokale virksomheder. Der var behov for et incitament til at trække nyt erhvervsliv til, og her brugte man fibernetværket som trækplaster.
Også for de lokalområder i USA, der har satset på fiber, såsom Greene County ved Boston, har udgangspunktet været et ønske om at tiltrække erhvervsliv. For nogle har en isoleret beliggenhed skærpet behovet.
I Holland er det universiteterne, der har ført an. Her er 11 universiteter og højere læreanstalter bundet sammen i et netværk med 20.000 brugere, der er knyttet op med forbindelser på 1 gigabit. De er ved at undersøge muligheder og omkostninger ved at få det opgraderet, fordi behovet ? især i forskningsorganisationerne ? er begyndt at vise sig.
Denne artikel stammer fra avisen Computerworld.
