IT-Brancheforeningen finder det nødvendigt at få udenlandsk arbejdskraft til danske IT-virksomheder for at sikre forbindelsen til datterselskaber og samarbejdspartnere rundt om i verden, men fagforeningerne køber ikke argumentet.
I går fremlagde Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Industri og IT-Brancheforeningen i fællesskab et forslag til Ministeriet for flygtninge, indvandrere og integration om igen at sætte udenlandske IT-folk på den såkaldte positiv-liste over specialiseret arbejdskraft, der kan få særtilladelse til at arbejde i Danmark, de såkaldte jobkort.
Udlændingestyrelsen lukkede tidligere på sommeren for ordningen, når det gjaldt IT-folk.
Det skete efter pres fra både Arbejdsmarkedsstyrelsen, Arbejdsformidlingen og fagforeningerne HK og Prosa, som pegede på dels stigende arbejdsløshed blandt danske IT-folk, dels en tendens til lavere lønninger blandt de inviterede IT-specialister.
Udlændinge skal knytte virksomheder sammen
I stedet har ansøgninger om at ansætte udenlandsk arbejdskraft skullet sonderes af fagforeningerne. PROSA og HK vender sig da også i mod forslaget om genåbning for IT-jobkort. Men det er en stor misforståelse, mener direktør i IT-Brancheforeningen, Jakob Lyngsø.
Han forklarer, at de udenlandske IT-folk, som IT-virksomhederne gerne vil have til Danmark, har det til fælles, at de skal tilknyttes datterselskaber og samarbejdspartnere i de lande, de kommer fra.
Enten ved at blive videreuddannet i den danske virksomhed og derefter sendt tilbage til et udenlandsk datterselskab, eller ved at supportere det udenlandske datterselskab her fra Danmark. Sprog- og lokalkendskab er altså nøglefaktorer, påpeger han.
- Du kan ikke bare sætte en dansker på skolebænken for at løse disse ting, så man kan ikke vælge arbejdskraften blandt de arbejdsløse IT-folk, siger Jakob Lyngsø, der ærgrer sig over, at arbejdsløsheden i IT-branchen er blevet fokuspunktet i jobkort-debatten.
- Lad os ikke blande det her sammen med arbejdsløsheden. Det er en anden snak, som vi skal løse, men det har ikke noget med behovet for udlændinge at gøre, siger direktøren.
Men det er politisk ordfører i HK, Karin Retvig, ikke enig i.
- Det er meget bekvemt at ville holde tingene adskilt, men argumentationen for jobkort har været svingende. Først var det flaskehalsene i IT-job, og nu, hvor der er nok udbud af arbejdskraft, bliver det noget andet, og det er ikke specielt overbevisende, siger hun.
Lønnen er for lav
Hun ser ikke de argumenter løftet i de ansøgninger om udenlandsk arbejdskraft, som fagforeningerne får lov til at godkende eller afvise.
Lønniveauet i de foreslåede ansættelser er for lavt, og det drejer sig ikke om specialister, der ikke kunne findes herhjemme, mener Karin Retvig, der heller ikke tror på, at det er tilknytningen til et andet land, der er udslagsgivende.
Til gengæld finder Karin Retvig det positivt, at Jakob Lyngsø vil indgå i en dialog om løsningen af arbejdsløshedsproblemet. Det blev på mødet i Integrationsministeriet foreslået at lave en match-ordning for virksomheder og danske arbejdsløse, og det vil HK gerne tale mere med IT-Brancheforeningen om, siger Karin Retvig.
