Regeringen takker iværksættere

Regeringen har offentliggjort en ny plan for at styrke iværksætterkulturen. Seks ministre er klar til at indrykke takkeannoncer for hædre danskere som starter egen virksomhed. De succesrige iværksættere kan også se frem til morgenmad og håndtryk fra erhvervsminister Bendt Bendtsen.

Flere gange om året vil regeringen indrykke annoncer i de danske aviser, hvor de hædrer succesrige iværksættere som dagens danske helte.

Samtidig får iværksætterne mulighed for at trykke økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen (K) i hånden og spise morgenmad med ham.

Der er sat en million kroner af til iværksætter-hæderen i den plan for at styrke iværksætterkulturen, som fem danske ministre i dag offentliggjorde.

Hovedsigtet er, at det skal være lettere at starte egen virksomhed i Danmark. Bendt Bendtsens plan indeholder 20 punkter og hilses velkommen af foreningen af danske venturekapitalister (DVCA).

- Vi har fortalt regeringen, hvordan vi kan styrke iværksætteri og selvstændighed herhjemme. Det er en glæde at se denne dialog afspejlet i konkrete og gode forslag til, hvordan rammerne for iværksættere i Danmark kan blive bedre, siger den tidligere Canon-direktør Lars Bruhn, formand for DVCA.

Krumtappen i regeringens nye udspil er, at der skal være mere plads til det frie initiativ.

- Den danske selvstændigheds- og iværksætterkultur skal styrkes. Regler og systemer, der har taget initiativet fra danskerne, skal fjernes, siger Bendt Bendtsen om planen, der er opfølgning på regeringens iværksætterplan fra januar i år.

Planen er udarbejdet i samarbejde med skatteminister Svend Erik Hovmand (V), videnskabsminister Helge Sander (V), undervisningsminister Ulla Tørnæs (V), trafikminister Flemming Hansen (K) og kulturminister Brian Mikkelsen (K). Hovedpunkterne er: Bedre økonomisk basis for at starte virksomhed - Den åbne skole - Fra klienter til helte - Staten som garant for åbne markeder - Stop for unødig forskelsbehandling.

Holdningsændring

- Det skal være attraktivt for danskerne at spare op til at etablere egen virksomhed eller investere i små virksomheder. Og hele uddannelsessystemet skal åbnes, så elever og studerende i løbet af et uddannelsesforløb møder flere selvstændige og initiativrige mennesker, siger Bendt Bendtsen.

- Vi gør op med 90'ernes iværksætterpolitik, der byggede på en grundtanke om, at iværksættere stod over for en række økonomiske, administrative, sociale og psykologiske barrierer. Svaret var dengang ofte nye offentlige støtteordninger og nye offentlige systemer, tilføjer han.

Netop holdningsændringen finder formanden for venturekapitalistforeningen Lars Bruhn meget positiv.

- Danskere vil gerne være selvstændige. Der er derfor behov for de bedst mulige rammebetingelser, så Danmark kan ændre sig fra en lønmodtagerkultur til også at være en stærk iværksætterkultur, siger han.

Iværksætter-akademi
Som et af de første initiativer har regeringen netop afsat 10 millioner kroner til etablering af et Iværksætterakademi, der skal styrke iværksætterpotentialet blandt universitetsstuderende i Danmark.

Ifølge en undersøgelser fra Greens og Videnskabsministeriet vil hver tredje studerende, gerne starte egen virksomhed. Ligesom hver tredje mand og hver sjette kvinde i arbejde gerne starter for sig selv.

- Vi har sat ti millioner kroner af til etableringen af iværksætterakademiet, der senest skal være i gang med undervisning og forskning i iværksætteri i 2005. Aktiviteterne vil komme iværksættermiljøet og studerende fra hele landet til gode, blandt andet gennem uddannelsestilbud over internettet, siger Helge Sander.

Blandt de øvrige initiativer er der øget adgang til aktieoptioner og skattefordele ved investeringer fra tidligere topchefer i erhvervslivet, også kaldet business angels. Desuden skal iværksætterkulturen ind i hele undervisningssystemet

Undervisningsministeriet vil prøve at udvikle en iværksættersimulator, der vil give unge mulighed for at prøve at arbejde som iværksætter. De kan blandt andet udarbejde forretningsplan, udvikle produktionen, kontakte mulige investorer, fastlægge ejerforhold og udvikle pressestrategi.

Event: Computerworld Cloud & AI Festival

Digital transformation | Ballerup

Med den eksplosive udvikling indenfor cloud & AI er behovet for at følge med og vidensdeling større end nogensinde før. Glæd dig til to dage, hvor du kan netværke med over 2.500 it-professionelle, møde mere end 60 leverandører og høre indlæg fra +90 talere. Vi sætter fokus på emner som AI; infrastruktur, compliance, sikkerhed og løsninger for både private og offentlige organisationer.

16. & 17. september 2026 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 15. september 2025 ansat Jimmi Overgaard som Key Account Manager ved netIP's kontor i Viborg. Han kommer fra en stilling som Sales Executive hos Globalconnect A/S. Nyt job

Jimmi Overgaard

Netip A/S

Netip A/S har pr. 15. september 2025 ansat Peter Holst Ring Madsen som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Holstebro. Han kommer fra en stilling som Team Lead hos Thise Mejeri. Nyt job
Norriq Danmark A/S har pr. 1. september 2025 ansat Ahmed Yasin Mohammed Hassan som Data & AI Consultant. Han kommer fra en stilling som selvstændig gennem de seneste 3 år. Han er uddannet cand. merc. i Business Intelligence fra Aarhus Universitet. Nyt job

Ahmed Yasin Mohammed Hassan

Norriq Danmark A/S

Netip A/S har pr. 15. september 2025 ansat Benjamin Terp som Supportkonsulent ved netIP's kontor i Odense. Han er uddannet IT-Supporter hos Kjaer Data. Nyt job

Benjamin Terp

Netip A/S