IP-telefoni: Først om 17 år er alle med

Det varer 17 år endnu, inden alle telekunder i Europa benytter IP-telefoni, anslår analysebureauet Forrester. Den traditionelle telefon synger på sidste vers, men analytikerne opfordrer alligevel teleselskaberne til at være beherskede med investeringerne i IP-telefoni.

Om 17 år er din fastnettelefon derhjemme så forældet, at du slet ikke kan bruge den længere - heller ikke selv om den benytter en digital ISDN-linie.

Det anslår analysebureauet Forrester i en ny rapport om IP-telefoni, altså telefoni sendt som datapakker på et IP-netværk.

I dag er telefoni kredsløbskoblet, hvilket vil sige, at linien står åben hele tiden. Den teknologi er ifølge Forrester-analytikerne i slutningen af sin livscyklus og kan ikke udvikles meget mere.

Når telefoni bliver sendt som datapakker, fylder det mindre, og bliver en lille mængde på et langt større netværk. Det spås at føre til lavere priser, og den nuværende struktur, hvor teleselskaberne takserer samtaler efter tid og distance, kan ikke holde i IP-verden.

Men telefonien, som vi kender den i dag, er længe om at dø, og det er der en god, økonomisk grund til. Alene i europæernes telefonregning løber op i over 1000 milliarder kroner om året, og den forretning afliver teleselskaberne ikke godvilligt lige med det samme.

Det er der heller ingen grund til, mener Forrester, som vurderer, at kun hver 20. telefonsamtale bliver IP-baseret i 2006. Teleselskaberne kan altså roligt holde sig til den gamle teknologi nogle år endnu.

Men så tager udviklingen fart, og de store teleselskaber vil blive presset af nye spillere på banen, og de stadig flere kunder, der får bredbånd i hjemmet. I første omgang handler det for teleselskaberne om at satse på de små erhvervskunder, som mangler integrerede telefonsystemer. Disse systemer er så småt på vej på markedet mange steder, blandt andet markedsført under navnet IP-centrex.

Selv om 17 år er lang tid, så skal de store teleselskaber dog forberede sig på skiftet allerede nu. Der er 100.000 telefoncentraler i EU, som skal have nyt udstyr, for at kunne levere IP-telefoni. Af dem driver TDC godt 1300 herhjemme.

Derfor bliver investeringen i det IP-baserede telefoni-udstyr enorm, men endnu er der ikke udstyr på markedet, som kan sikre teleselskaberne en ordentlig kvalitet. Det kommer dog snart, forlyder det.

Ifølge Forrester vil knap halvdelen af alle samtaler på fastnettet blive IP-baserede i 2010. Fem år senere er den gammeldags, kredsløbskoblede telefoni nede på 15 procent af markedet, men det tager altså yderligere fem år at aflive teknologien helt.

Forresters analyse handler kun om fastnet-telefoni, ikke mobilnetværk, hvor samtalerne også er kredsløbskoblede.

Annonce

Navnenyt fra it-Danmark

Norriq Danmark A/S har pr. 3. august 2026 ansat Jeppe Lindberg som Developer. Han skal især beskæftige sig med at være med til at analysere, designe og udvikle skræddersyede forretningsløsninger til vores kunder i Business Central. Han kommer fra en stilling som Business Central Developer hos Evexo. Han er uddannet hos Aalborg Universitet- Master's degree, Computer Software Engineering. Nyt job

Jeppe Lindberg

Norriq Danmark A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 1. januar 2026 ansat Allan Kimmer Jensen som Lead Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sikre vores kunder får en verdensklasse brugeroplevelse gennem stærk frontend-arkitektur og kodekvalitet. Han kommer fra en stilling som Freelance Consultant hos Remmik. Han er uddannet hos Center for Medie og Kommunikation, Roskilde. Nyt job

Allan Kimmer Jensen

Norriq Danmark A/S

Netip A/S har pr. 11. august 2026 ansat Emil Kristoffersen som IT-Supporterelev ved netIP's kontor i Thisted. Han er uddannet Fisker, - Emil har dermed valgt et karriereskifte. Nyt job

Emil Kristoffersen

Netip A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Ida Laursen som Junior Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at understøtte vores konsulenter med praktiske og analytiske opgaver på diverse kundeprojekter. Hun kommer fra en stilling som Webassistent hos PWT Group A/S. Hun er uddannet bachelor i International Virksomhedskommunikation og er i gang med en kandidat i IT-ledelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med kommunikation og webindhold. Nyt job

Ida Laursen

Norriq Danmark A/S