Ementor presset af lave danske priser

Det går fortsat ikke for godt for Ementor i Danmark. Omsætningen er faldet med 12,5 procent siden sidste år, og konkurrenterne presser priserne på hardware og software ned. Direktøren glæder sig dog over fremgang siden den interne fusion i april.

Ementor i Danmark bliver presset af konkurrenterne, som tvinger priserne på hardware og software ned.

Den norske forhandler- og konsulentvirksomhed, som tidligere hed Merkantildata, har netop offentliggjort et kvartalsregnskab, der fremhæver prispresset i netop Danmark og Finland.

- I Norge er det lykkedes at få højere marginer, men vi ved ikke, om det skyldes strukturen på markedet, eller at nordmændene er dygtigere, siger den nyudnævnte administrerende direktør for det danske Ementor-selskab, Claus Thorsgaard.

Salg af hardware og softwarelicenser står for knap 60 procent af Ementors omsætning, mens konsulent- og serviceydelser udgør resten.

Omsætningen dykkede 12,5 procent i det forløbne kvartal i forhold til samme periode sidste år. Faldet svarer til nøjagtig 45 millioner kroner, og omsætningen endte på 316 millioner kroner.

Driftsoverskuddet før goodwill-afskrivninger faldt også, fra knap fire millioner kroner i tredje kvartal sidste år til 0,7 millioner kroner i år. Ementor oplyser ikke det endelige tab fordelt på lande i kvartalsregnskabet, men koncernens samlede tab blev på 16 millioner kroner.

Siden sidste år har Ementor sagt farvel til 75 medarbejdere i Danmark, hvor selskabet i dag beskæftiger 731. De fleste er røget ud som led i fusionen mellem de to søsterselskaber, konsulentfirmaet Ementor og systemintegratoren Eterra.

Fusionen fandt sted i april, og Claus Thorsgaard fokuserer på, at siden da har det danske selskab forbedret sine resultater måned for måned.

- Men det betyder ikke, at vi synes, at vi har lavet et fantastisk resultat. Derimod er vi fortrøstningsfulde både i forhold til fjerde kvartal og næste år, hvor jeg forventer et betragteligt, tocifret millionbeløb i overskud, siger Ementor-direktøren.

Annonce

Annonceindlæg fra Jysk IT

Sikkerhed skal være en del af driften

Skal virksomheder stå stærkere mod angreb og kunne udvikle sig, skal sikkerhed, drift og forretning tænkes sammen. Det er tanken bag Jysk IT’s ambition om at skabe en “sikker fremtid” for kunderne.

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 1. september 2026 ansat Michelle Sørensen som Operation Coordinator ved netIP's kontor i Hernng. Hun kommer fra en stilling som Koordinator hos Norlys koncernen. Nyt job

Michelle Sørensen

Netip A/S

Lars Erik Larsen, it-arkitekt hos Jyske Bank, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest – samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

Lars Erik Larsen

Jyske Bank

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Maria Juliane Friedrichsen, 47 år,  som Office Manager. Hun skal især beskæftige sig med at holde overblik og sikre, at alt på kontoret kører, som det skal. Hun kommer fra en stilling som Office Manager hos Kontorhotellet H2M. Hun er uddannet professionsbachelor i ernæring og sundhed og har en korrekturlæseruddannelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med korrekturlæsning og den daglige drift af kontorer. Nyt job

Maria Juliane Friedrichsen

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

Norriq Danmark A/S har pr. 2. februar 2026 ansat Andreas Dyngberg Pedersen som Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sætte de overordnede rammer for leverancerne med afsæt i best practice og skalerbarhed. Han kommer fra en stilling som Solution Architect hos Impact commerce. Han er uddannet Hos EUC Syd som Datatekniker og Programmering. Nyt job

Andreas Dyngberg Pedersen

Norriq Danmark A/S