Der er ingen sammenhæng mellem udbetaling af lønbonus til danske, statslige topchefer og opfyldelse af de mål, som de forventes at nå.
Det konkluderer en forsker-rapport ifølge Politiken.
Professor Jørgen Grønnegaard og Anne Skorkjær Binderkrantz fra Institut for Statskundskab ved Aarhus Universitet, der står bag undersøgelsen, har tjekket 124 direktører i statslige styrelser.
"I teorien er der fin sammenhæng mellem de bonusser, der bliver udbetalt ved årets udgang, og målopnåelsen. Men sådan forholder det sig bare ikke i praksis," fortæller Anne Storkjær Binderkranz til Politiken.
Fagforeningen DJØF mener ordningen har brug for et "serviceeftersyn."
Og hos Moderniseringsstyrelsen, der udstikker retningslinjer på området, erkender man også, at der kan laves tættere kobling mellem resultater og lønnen.
Bizar bonus for Polsag
På it-området har flere debattører og politikere da også undret sig over de bonusser, der er blevet udbetalt til ledere, der har haft ansvaret for fejlslagne it-projekter.
Senest har Computerworld beskrevet, hvordan Rigspolitichefen på trods af at bære det formelle ansvar for Polsag, der kostede en halv milliard skattekroner, men blev droppet, fik næsten hele sin bonus på 100.000 kroner udbetalt i både 2009 og 2010.
Også anden ledende medarbejder hos politiet med ansvar for projekt fik udbetalt bonus.
Tinglysnings-bosser fik bonus
Også de ansvarlige for den Digitale Tinglysning, hvor der fortsat verserer en erstatningssag rejst af borgere, som følge af massive problemer, fik løn-bonus.
Faktisk skrev Computerworld, at projektlederen for det skandaleramte projekt over fire år fik 390.000 kroner i bonus.
Også direktøren for Domstolsstyrelsen fik bonus på trods af skandalen. På tre år fik han tilsammen 265.000 kroner.
Dengang forsvarede bestyrelsen for Domstolsstyrelsen bonussen med, at det var en indsats på hele Domstolsstyrelsens virkeområde.
