Derfor får danske datakriminelle ikke politi-besøg

Politiet udfører stort set ingen ransagninger mod datakriminelle. Det er der en helt bestemt grund til.

Artikel top billede

Læs også:

Sådan sprængte hackere NemID med smart trojaner

Politiet foretog ingen ransagninger i sager om datakriminalitet noget sted i landet i 2011.

Det viser tal fra Rigsadvokaten, som har optalt, hvor mange
gange politiet har foretaget indgreb i meddeles-hemmeligheden og ransagninger i det forløbne år.

Dermed er tallet faldet til ingenting efter i 2010 at have
udgjort fire tilfælde og i 2009 fem tilfælde, viser talmaterialet.

Det er i stedet narkokriminalitet og tyverier, der i de fleste
tilfælde får politiet til at foretage ransagninger af adresser herhjemme.

Ofre tør ikke anmelde angreb

Det meget lille antal ransagninger i en periode med masser af historier om hackerangreb, generelle sikkerhedstrulser og indbrud i netbanker antyder, at ofrene for datakriminalitet ikke er gode nok til at anmelde sagerne til politiet.

Det vurderer Thomas Kristmar, der er leder af sikkerhedsorganisatinonen GovCert, som rådgiver offentlige myndigheder om it-sikkerhed og som hele tiden holder øje med trusselsbilledet. 

"Jeg tror, at et af grundproblemerne er, at der er meget få anmeldelser. At de, som bliver ramt, ikke er glade for at anmelde det," siger Thomas Kristmar.

Han fortæller, at en fast del af processen i dialogen med organisatinonens kunder netop er en opfordring til at få sagen anmeldt.

"For det er jo klart, at hvis der ikke kommer nogen anmeldelse, så kan politiet i sagens natur ikke gøre noget," siger Thomas Kristmar.

For pinligt at anmelde

Han vurderer, at årsagerne til den manglende lyst fra ofrene til at anmelde sager om datakriminalitet kan være mange. Men det er oplagt, at det blandet andet handler om renomeet.

"Man er bange for, at det så skal blive offentligt kendt, at man har haft et problem. Hvis det er en virksomhed, kan det være lidt pinligt, og så siger man, 'ej, hvis vi nu kan klare det uden om, så vil det være meget godt'," siger Thomas Kristmar. 

Men han fastholder, at den holding ikke er vejen frem.

"Vejen frem er, at man anmelder det," siger han.

Hvorvidt kunderne så rent faktisk gør det efter at have fået rådet af Govcert, ved Thomas Kristmar ikke.

"Der kan være forskellige hensyn, der vejer tungt. Det kan vi ikke være dommere over," siger han.

Resultatet er mørketal

Han fortæller, at effekten problemet med de manglende anmeldelser kan blive, at man ikke får fokus på problemets omfang.

"Vi er basalt set ramt af, at der, når vi taler om hacking, er ufatteligt mange mørke tal i spil. Den ene leverandør af sikkerhedsløsninger prøver at komme med et støtte og mere skræmmende tal end den anden," siger han.

"Og man kan sige, at det står jo lidt i kontrast til fire eller fem faktiske ransagninger," siger han.

Læs også:

Sådan sprængte hackere NemID med smart trojaner

Læses lige nu

    Annonceindlæg fra Trustworks

    Tillid i en Zero-Trust verden

    Med voksende trusler, nye EU-krav og øget kompleksitet er cybersikkerhed nu en central ledelsesopgave på linje med strategi og økonomi.

    Navnenyt fra it-Danmark

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. oktober 2025 ansat Rasmus Stage Sørensen som Operations Director. Han kommer fra en stilling som Partner & Director, Delivery hos Impact Commerce. Han er uddannet kandidat it i communication and organization på Aarhus University. Han har tidligere beskæftiget sig med med at drive leveranceorganisationer. Nyt job

    Rasmus Stage Sørensen

    Norriq Danmark A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. september 2025 ansat Ahmed Yasin Mohammed Hassan som Data & AI Consultant. Han kommer fra en stilling som selvstændig gennem de seneste 3 år. Han er uddannet cand. merc. i Business Intelligence fra Aarhus Universitet. Nyt job

    Ahmed Yasin Mohammed Hassan

    Norriq Danmark A/S