Varslet hacker-lukning af internettet fes ud i sandet

Det store angreb på nettet lørdag blev en fuser.

Artikel top billede

Med et angreb på nettets 13 root-servere ville Anonymous slukke nettet lørdag den 31. marts. Men "Operation Global Blackout" blev ikke til noget.

Ifølge New York Times er der ingen tegn på, at de 13 DNS root-servere har været under angreb.

Anonymous har da også selv afvist at stå bag truslen og datoen - den 31. marts - lød som en tidlig aprilsnar.

Ramme DNS-serverne

Men en meddelelse på Pastebin beskrev, hvordan man ville bruge det såkaldte Reflective DNS Amplification DDoS værktøj til at ramme DNS-serverne ved at oversvømme dem med forespørgsler.

Hvis man faktisk er i stand til at blokere DNS-systemet vil alle internet-brugerne som taster google.com eller en vilkårlig anden adresse møde en fejlmeddelelse.

Nettet kører stadig, men det vil se ud som om det er nede.

Ifølge New York Times har man brugt millioner af dollar i de seneste uger for at styrke domæne-systemet, så det kan modstå et muligt angreb.

En unavngiven kilde som overvåger trafik hos en af de 13 root-servere siger til avisen, at man registrerede et lille hop i trafikken i løbet af fem minutter fredag, men ellers skete der ikke noget usædvanligt.

Manglede link

Der var flere mistænkelige ting ved opfordringen til at slukke nettet - bortset fra datoen for angrebet.

Den blev ikke spredt ikke i de sædvanlige IRC-kanaler, som Anonymous bruger, og der var ikke noget link til angrebsprogrammet.

Det ligner heller ikke Anonymous at starte et angreb, der rammer så bredt.

Det vil næppe være med til at øge hackernes popularitet. Desuden er det næppe teknisk muligt at lamme DNS-systemet.

De 13 root-servere er ikke enkelte maskiner, men store grupper af servere, der kan nås under en fælles ip-adresse. Listen hos root-servers.org indeholder 259 servere.

Disse maskiner er designet til at håndtere mindst tre gange den normale belastning, så der skal meget til, før de bukker under. DNS-systemet skulle stadig være i stand til at køre hvis to ud af tre servere falder væk.

DNS bygger også på caching, så angrebet ville kun fungere hvis serverne var nede i længere tid. Indtil nu er alle angreb mod root-serverne da også slået fejl.

Men ifølge nogle eksperter er det faktisk muligt at lamme ihvertfald dele af nettet. Mange DNS-servere er stadig ikke konfigureret rigtigt for at forhindre denne type af angreb.

"Hvis angriberen har nok båndbredde, kan man få næsten alt til at gå ned," siger Mikko Hypponen fra sikkerhedsfirmaet F-Secure.

En anden ekspert, Graham Clueley fra Sophos, sammenligner det med at "15 fede mænd forsøger at klemme sig gennem en svingdør på samme tid - ingenting bevæger sig".

Læs også:

Hackere truer: Du mister din net-adgang på lørdag.

Smart metode: Hackere planter malware via DNS.

Koks hos dansk politi: Spærrer for 8.000 websites.

Læses lige nu

    Annonceindlæg fra Thales

    AI gør de ondsindede bots både billigere og sværere at stoppe

    Kunstig intelligens har ikke bare givet virksomheder nye muligheder.

    Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

    Netværkstekniker til Forsvarets Cyberdivision i Hvidovre – Er det dig?

    Københavnsområdet

    Banedanmark

    Systemarkitekt

    Københavnsområdet

    Netcompany A/S

    IT Consultant

    Midtjylland

    Navnenyt fra it-Danmark

    IFS Danmark A/S har pr. 2. marts 2026 ansat Marlene Gudman som HR Business Partner. Hun skal især beskæftige sig med HR i Danmark og Norden og lede udvalgte internationale HR-projekter. Hun kommer fra en stilling som Nordic Lead HR Business Partner hos Salesforce. Hun har tidligere beskæftiget sig med international HR med fokus på udvikling af og udfordringer i HR ud fra et forretningsperspektiv. Nyt job

    Marlene Gudman

    IFS Danmark A/S

    Netip A/S har pr. 1. marts 2026 ansat Maria Lyng Refslund som Marketing Project Manager ved netIP Herning. Hun kommer fra en stilling som Marketing Project Manager hos itm8. Nyt job
    Pinksky ApS har pr. 1. maj 2026 ansat Jeppe Spanggaard, 29 år,  som Rådgivende konsulent, Partner. Han skal især beskæftige sig med Digitalisering med Microsoft-platformen. Han kommer fra en stilling som Microsoft 365 & SharePoint Specialist hos Evobis ApS. Nyt job

    Jeppe Spanggaard

    Pinksky ApS