Microsoft vil levere software til alle nye biler

Softwaregiganten Microsoft vil nu for alvor ind på markedet for software til bilcomputere. Målet er, at Microsofts software i fremtiden skal holde styr på bilers IT-systemer verden over. Markedet bliver i fremtiden på størrelse med pc-markedet, spår Microsoft.

Først ville Microsoft levere software til stationære og bærbare computere i alle verdens hjem. Nu melder softwaregiganten ud, at selskabet også vil levere software til computere i biler verden over.

- Vi vil gerne have et af vores operativ-systemer i enhver bil overalt på kloden, siger Dick Brass, vicedirektør for Microsofts automobile enhed til Reuters.

Brass kom med udmeldingen på en konference i USA om teknologi og transport i sidste uge.

Biler med Microsoft-systemer gør selv føreren opmærksom på, når motoren mangler olie, advarer ham om uheld og trafikpropper længere fremme, og foreslår bilisten alternative ruter.

50 millioner nye biler om året

Markedet for bilcomputere er stort og i vækst. På verdensplan er der mere end 650 millioner biler. Derudover produceres der 50 millioner nye biler om året, hvilket ifølge Microsoft nogenlunde svarer til produktionen af kontor pc'er.

Microsofts software til biler findes allerede i 23 forskellige modeller fra så forskellige bilmærker som BMW, Subary, Daimler og Volvo.

Mikroprocessorer kontrollerer allerede flere væsentlige funktioner i biler i dag, og Microsoft har i årevis trængt længere og længere ind på markedet for bilcomputere.

Ifølge Microsofts Dick Brass handler det om at få kombineret de mange computere i bilen med telekommunikation, så det bliver enklere for bilisten at koncentrere sig om kørslen i stedet for at få trafikinformationer på den bærbare, mobilen eller lommecomputeren.

- Ideen er, at det skal være let at bringe andre apparater ind i bilen og koble dem på bilens netværk, sagde Brass.

Læses lige nu

    Event: Årets CISO 2026

    Sikkerhed | Kongens Lyngby

    Årets CISO 2026 hylder de sikkerhedsledere, der skaber robusthed i et sikkerhedslandskab under pres – og som formår at løfte cyber- og informationssikkerhed fra teknisk disciplin til strategisk ledelsesopgave.

    22 oktober 2026 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 1. april 2026 ansat Claus Berg som Account Manager ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Client Manager hos itm8. Nyt job

    Claus Berg

    Netip A/S

    Immeo har pr. 16. marts 2026 ansat Honey Arora som Senior Manager. Han kommer fra en stilling som Data Product Owner hos Centrica Energy. Nyt job

    Honey Arora

    Immeo

    Pinksky har pr. 1. maj 2026 ansat Alexander Skou Henkel, 39 år,  som Rådgivende konsulent. Han skal især beskæftige sig med optimering af forretningsprocesser i Microsoft platformen. Han kommer fra en stilling som IT forretningskonsulent hos Evobis ApS. Han har tidligere beskæftiget sig med forretningsudvikling i Microsoft platformen. Nyt job
    Oliver Dirks-Steinmoen, softwareudvikler hos Folketingets administration, har pr. 30. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

    Oliver Dirks-Steinmoen

    Folketingets administration