Microsoft åbner for Linux på vigtig platform

Microsoft begynder efter langt tilløb at tilbyde Linux-baserede systemer.

Artikel top billede

Computerworld News Service: Efter i årevis at have bekæmpet Linux som en konkurrencemæssig trussel tilbyder Microsoft nu Linux-baserede styresystemer på sin cloud-service Windows Azure.

Disse Linux-services går i luften klokken 10 torsdag formiddag dansk tid.

Fra da af vil Azure-portalen tilbyde et antal Linux-distributioner heriblandt Suse Linux Enterprise Server 11 SP2, OpenSuse 12.01, CentOS 6.2 og Canonical Ubuntu 12.04.

Som Azure-bruger vil man kunne vælge at udrulle en Linux-distribution fra Microsoft Windows Azure Image Gallery og betale på timebasis.

Suse inde i varmen

Med hensyn til Suse bliver Azure-brugerne i stand til at provisionere den seneste version af enten Suse Linux Enterprise Server eller OpenSuse.

"For at opsætte en instance vælger man blot Suse-afbildningen og provisionerer den ligesom på enhver anden cloud-service," forklarer Doug Jarvis, der er produktmarketingchef for cloud hos Suse.

Suse kan automatisk opdatere disse virtuelle distributioner med sikkerhedsrettelser, fejlrettelser og nye funktioner.

Som Azure-bruger vil man også kunne udrulle applikationer bygget med Suse Studio IDE direkte på Azure uden at skulle bekymre sig om afbildningen af maskinen.

I stedet indtaster man bare sit Azure ID i Suse Studio, før man udruller sin applikation til Azure-cloud'en.

Dette tiltag vil nok overraske en del, da Microsoft traditionelt har anset sig selv som en platforms-virksomhed, der er bygget op omkring Windows' enorme succes.

Derfor har selskabet set Linux som en konkurrencemæssig trussel især i server-markedet, hvor Linux konkurrer med Windows Server om at erstatte de traditionelle Unix-servere.

Med cloud-servicen Azure står Microsoft dog overfor stærk konkurrence fra den populære Amazon Web Services, der udover Windows tilbyder Linux-distributioner såsom Canonical Ubuntu og Red Hat Enterprise Linux.

Sådan reagerer Linux-miljøet

"Vi ser dette som et vendepunkt, især når man husker på, hvordan det har været tidligere, men overraskende er det ikke," siger Amanda McPherson, der er vice president for marketing og udvikler-services ved The Linux Foundation, i et e-mailinterview.

"Cloud computing har hidtil hovedsagligt foregået på Linux og open source-software. Microsoft er en fornuftig virksomhed og vil gøre, hvad der er nødvendigt for at blive en spiller i cloud-markedet, og i dette tilfælde betyder det at gøre noget, der tidligere var bandlyst: Erkende at der er brug for et andet styresystem for at være teknisk relevant. Jeg er sikker på, at mange i Redmond ikke er alt for glade for dette tiltag, men det er godt for brugerne."

Skal fungere med Linux

I det forløbne års tid har udviklere fra Microsoft gjort et stort stykke arbejde for at sikre, at selskabets Windows-baserede hypervisor, Hyper-V, der er Azures underliggende hypervisor, fungerer sammen med Linux.

Som del af en tidligere aftale om samarbejde med Suse har Microsoft også samarbejdet en hel del med Suse om at tilpasse Linux, så det fungerer på Hyper-V.

"Microsoft er klar over, at selskabets kunder kører andet og mere end blot Windows i deres virksomheder, og dette er en oplagt mulighed for at få Windows Azure til at køre så mange opgaver som muligt," siger Wade Wegner, der er teknologidirektør hos Microsoft-partner Aditi Technologies.

"Med cloud er det let at samle alle disse forskellige platforme og teknologier, og i mine øjne forsøger Microsoft at gøre Windows Azure til det bedste og enkleste sted at køre sine applikationer uanset platform eller teknologi."

Læs også:

Fedora Linux overgiver sig til Microsoft.

Træt af dyr software? Her er seks gratis alternativer.

VMware: Her er fremtidens operativsystem.

Microsoft opretter open source-datterselskab.

Derfor er Linux død som en sild på din pc.

Microsoft blandt verdens største Linux-bidragsydere.

Oversat af Thomas Bøndergaard

Læses lige nu

    Annonce

    Event: Platform X 2027: AI, skalering og vækst

    It-løsninger | København V

    Mød verdens stærkeste og mest effektive platforme der driver den digitale transformation samlet i København - og dyk ned i den nyeste teknologi.

    22. april 2027 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    Genetec har pr. 1. august 2026 ansat Jan Julin som Channel Account Executive. Han skal især beskæftige sig med styrke samarbejdet med partnere og kunder i Danmark, Finland og Baltikum. Han kommer fra en stilling som Senior Business Development Manager hos Dahua Technology. Han har tidligere beskæftiget sig med videoovervågning, adgangskontrol, sikkerhedsteknologi, salg og forretningsudvikling. Nyt job

    Jan Julin

    Genetec

    Sophie Dalsgaard Myhrmann, er pr. 1. september 2026 ansat hos Elbek & Vejrup A/S som Project Manager i Logistik & Produktion. Hun skal især beskæftige sig med projektledelse indenfor logistik og produktion. Hun er nyuddannet cand.it, i IT, kommunikation og Organisation fra Aarhus Univeristet. Nyt job

    Sophie Dalsgaard Myhrmann

    Elbek & Vejrup A/S

    Lars Erik Larsen, it-arkitekt hos Jyske Bank, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest – samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

    Lars Erik Larsen

    Jyske Bank

    Vektus A/S har pr. 22. oktober 2026 ansat Jim Neble som Consultant Manager. Han skal især beskæftige sig med konsulentchefopgaven i Jylland. Han kommer fra en stilling som ERP Manager hos Kvik. Han er uddannet indenfor økonomi og Business Andministration samt Cand.merc. i strategi, organisation og ledelse. Han har tidligere beskæftiget sig med Konsulentopgaver indenfor Business Central i partnerkanalen. Nyt job

    Jim Neble

    Vektus A/S