Opdagelse: To super-virusser er bygget sammen

Sikkerhedsanalytikere fra Kaspersky Lab har fundet ud af, at et modul fra Flame var inkorporeret i en tidlig version af Stuxnet.

Artikel top billede

Computerworld News Service: Sikkerhedsanalytikere fra leverandøren af antivirussoftware Kaspersky Lab har fundet bevis for, at udviklingsholdene bag spionage- og sabotage-værktøjerne Flame og Stuxnet har samarbejdet.

Kasperskys analytikere har fastslået, at Flame, som menes at være blevet udviklet i 2008, og en version af Stuxnet fra 2009 har delt en komponent, der havde samme formål og lignende kildekode.

Tilbage i oktober 2010 analyserede analytikere fra Kaspersky en prøve, der var blevet klassificeret som en variant af Stuxnet af selskabets automatiske systemer.

På daværende tidspunkt afviste analytikerne dog dette som en fejlklassifikation, fordi prøvens kode slet ikke lignede koden i Stuxnet.

Men efter Flame blev opdaget i maj i år, gennemsøgte Kasperskys analytikere selskabets database efter malware-prøver, der eventuelt var relaterede til denne nye trussel og fandt i den forbindelse ud af, at den prøve, der i 2010 blev identificeret som Stuxnet, faktisk var et modul fra Flame.

Dette modul anvender et autorun.inf-trick til at inficere computere via USB-drev.

Efter yderligere analyse kunne folkene fra Kaspersky fastslå, at Stuxnet.A, som blev udviklet først på året 2009, anvender det samme autorun.inf-trick til at sprede sig via USB-drev. Faktisk er kildekoden her næsten identisk med kildekoden i Flame-modulet.

"Det ser ud som om, Flame-platformen blev brugt til at kickstarte Stuxnet-platformen," udtaler Roel Schouwenberg, der er senioranalytiker i Kaspersky Labs globale analyse-team, til pressen.

Udnytter samme sårbarhed i Windows

Kasperskys analytikere var i forvejen klar over, at Stuxnet og Flame udnyttede mindst en af de samme sårbarheder i Windows, men det var ikke noget endegyldigt bevis for en forbindelse mellem udviklerne af de to stykker malware.

Denne angrebskode kunne for eksempel være blevet udviklet af en tredjepart og efterfølgende solgt til begge team, påpeger Schouwenberg.

Den nye opdagelse peger dog på, at udviklerne bag de to malware-trusler faktisk har delt kildekode, som ellers er beskyttet som intellektuel frembringelse og derfor normalt ikke deles mellem parter, der ikke samarbejder.

"Vi er 100 procent sikre på, at grupperne bag Flame og Stuxnet har samarbejdet," siger Schouwenberg.

Analytikerne fra Kaspersky opdagede, at det Flame-modul, der var integreret i Stuxnet.A, udnyttede en sårbarhed i Windows, der gav udvidelse af rettigheder, og som ikke var offentligt kendt, på det tidspunkt malwaren blev udviklet. Det er således den femte 0-dagssårbarhed, som Stuxnet har udnyttet, forklarer Schouwenberg.

Analytikerne mener, at der her er tale om en sårbarhed, som Microsoft rettede i juni 2009 få måneder efter udviklingen af Stuxnet.A, men de er endnu ikke sikre og efterforsker stadig sagen.

Senere versioner af Stuxnet stoppede helt med at bruge Flame-modulet og begyndte i stedet at udnytte en anden sårbarhed i forbindelse med modificerede .lnk-filer (genveje) til at spredes via USB-drev.

Det er interessant at bemærke, at angrebskoden fra Flame-modulet i Stuxnet.A har meget stor lighed med angrebskoden mod en anden sårbarhed, der også giver uautoriseret udvidelse af rettigheder i Windows, som findes i senere versioner af Stuxnet. Analytikerne konkluderer ligefrem, at disse sektioner af kode er skrevet af samme programmør.

Kasperskys analytikeres tese er den, at Flame og Stuxnet er skabt af to separate team som del af to aktioner, der er finansieret af samme stat. Flame anvendes sandsynligvis til spionage, mens Stuxnet blev brugt til sabotage, forklarer Schouwenberg.

En artikel i New York Times for nylig citerer anonyme kilder fra Obama-administrationen, der hævder, at Stuxnet blev udviklet af USA og Israel som del af en hemmelig operation med kodenavnet Olympic Games, der havde til formål at forstyrre eller forsinke Irans evne til at berige uran, der udover civile formål også vil kunne bruges til atomvåben.

Oversat af Thomas Bøndergaard

Annonce

Computerworld Events

Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

Digital transformation | København

Fra teknolog til strateg: IT-ledelse i en AI- og forretningsdrevet virkelighed

Hvordan tager du ejerskab over strategi, ledelse og teknologi i en AI-drevet virkelighed? På konferencen møder du frontløbere, der transformerer IT fra servicefunktion til strategisk enabler for forretningen med fokus på cloud, sikkerhed, AI-etik...

Sikkerhed | Online

Computerworld Cyber Briefing: Cyberresiliens

De fleste organisationer har en plan for recovery. Få ved dog, hvilke systemer der skal op at køre først for at holde forretningen i gang. Kom med, når vi ser nærmere på, hvordan Cohesity, Dustin og HPE hjælper organisationer med at definere og...

It-løsninger | København

Dynamics AX og FO: Næste kapitel for din virksomhed

Få overblik over vejen fra Dynamics AX til Finance & Operations – eller løft værdien af Dynamics FO. Hør praksisnære cases om strategi, migration og optimering. Vælg spor, få dyb faglig indsigt, styrk beslutningerne. Tilmeld dig konferencen i...

Se alle vores events inden for it

Navnenyt fra it-Danmark

Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. august 2026 ansat Nathalie Kajberg Knudsen som Supportkonsulent i Evita/Forsyning. Hun skal især beskæftige sig med support af Evita/Forsyning samt bidrage til videreudviklingen af supportsetup på Evita og Appia. Hun kommer fra en stilling som support indenfor Kundeadministration og Afregning hos KMD Easy Energy. Hun har tidligere beskæftiget sig med kørselskoordinering og kørselsledelse hos FKS Slamson og Godik. Nyt job

Nathalie Kajberg Knudsen

Elbek & Vejrup A/S

Systematic A/S har pr. 1. august 2026 ansat Casper Voldstedlund, 52 år,  som Director, Products. Han skal især beskæftige sig med drive produktudvikling inden for national sikkerhed og kritisk infrastruktur (NSI). Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Stibo Systems A/S. Nyt job

Casper Voldstedlund

Systematic A/S

Netip A/S har pr. 17. august 2026 ansat Jesper U. Sørensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Chief Technology Officer hos NetSec ApS, hvor han også var partner. Nyt job
Norriq Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Ida Laursen som Junior Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at understøtte vores konsulenter med praktiske og analytiske opgaver på diverse kundeprojekter. Hun kommer fra en stilling som Webassistent hos PWT Group A/S. Hun er uddannet bachelor i International Virksomhedskommunikation og er i gang med en kandidat i IT-ledelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med kommunikation og webindhold. Nyt job

Ida Laursen

Norriq Danmark A/S