Dansk undersøgelse frikender musearbejde

Verdens hidtil mest omfattende undersøgelse af computerskader slår fast, at museskader er et meget lille problem. Meget musearbejde giver ikke nerveskader, men kun forbigående smerter. Dog bør arbejde med en computermus begrænses til højst 25 timer om ugen, konkluderer forskerne.

Det er stort set ufarligt at arbejde med en computermus, og de skader, der opstår, er forbigående. Sådan lyder en af konklusionerne i verdens hidtil mest omfattende undersøgelse af computerskader.

Undersøgelsen er foretaget i regi af det danske NUDATA-projekt, der igennem flere år har undersøgt flere tusinder tekniske assistenter og maskinteknikeres fysiske og psykiske problemer ved at arbejde foran en computerskærm.

En af undersøgelsens konklusioner er, at der ikke er flere tilfælde af museskader forårsaget ved overbelastning af muskler og sener i arme og skulder, som klemmer på nervebanen, end der er af den slags nerveskader i befolkningen som helhed.

Med andre ord er der ingen beviser for, at musearbejdet skal have skylden for smerterne. Undersøgelsen viser nemlig, at de gener, der opstår ved intensivt musearbejde, i langt de fleste tilfælde er muskel- og senesmerter, der forsvinder, når man har været væk fra musearbejdet et stykke tid.

Højest 25 timer med musen om ugen

Allan Petersen, arbejdsmiljøkonsulent i Teknisk Landsforbund, anerkender undersøgelsens resultater, men gør samtidig opmærksom på, at undersøgelsen slår fast, at arbejdsgiverne bør begrænse medarbejdernes musearbejde kraftigt.

Det bekymrer Allan Petersen, at en tredjedel af de godt 340 museskadede teknikere, hvis sag Teknisk Landsforbund har indberettet til Arbejdsskadestyrelsen, har været nødt til at forlade deres teknikerjob og via omskoling eller revalidering finde andet arbejde, eller i nogle tilfælde helt er blevet udstødt af arbejdsmarkedet på grund af museskader.

- Det viser, hvor belastende smerter ved computerarbejdet er. Derfor er det vigtigt, at der bliver lyttet til forskerne, når de advarer mod mere end 20-25 timers computerarbejde om ugen. Det er et enkelt og let forståelig budskab, som virksomhederne og teknikerne kan forholde sig til, siger Allan Petersen.

Annonce

Forsvarets Efterretningstjeneste

Teknisk assistent til dokumentation af kritisk infrastruktur

Københavnsområdet

Capgemini Danmark A/S

Open Application (Denmark)

Københavnsområdet

Roskilde Universitet

Roskilde Universitet søger to erfarne IT-arkitekter

Region Sjælland

Navnenyt fra it-Danmark

Systematic A/S har pr. 1. august 2026 ansat Casper Voldstedlund, 52 år,  som Director, Products. Han skal især beskæftige sig med drive produktudvikling inden for national sikkerhed og kritisk infrastruktur (NSI). Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Stibo Systems A/S. Nyt job

Casper Voldstedlund

Systematic A/S

Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Ronni Randrup som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Aalborg. Han kommer fra en stilling som Operations Consultant hos Complea. Nyt job

Ronni Randrup

Netip A/S

IFS Danmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Gustav Olsen som Business Development Representative. Gustav skal især beskæftige sig med forretningsudvikling & identificering af muligheder med fokus på AI, automatisering og optimering af forretningsprocesser. Gustav kommer fra en stilling som Business Development Specialist hos SAP Danmark A/S. Gustav er uddannet Cand.merc Sales Management. Gustav har tidligere beskæftiget sig med forretningsudvikling og salgsstrategi inden for ERP-teknologi. Nyt job

Gustav Olsen

IFS Danmark A/S