Derfor lander du så nemt i dyr smartphone-fælde

Se hvor nemt det er at blive snydt og bedraget af malware til mobilen, der koster kassen i form af overtakserede sms'er.

Artikel top billede

Læs også:
Denne app kan koste dig kassen

Pas på farlig kode: Har du downloadet denne app?

Android-platformen er for svindlere, hvad turister er for lommetyve. Lige til at plukke.

Brugerne af verdens mest udbredte styresystem er nemlig konstant udsat for angreb.

I god tro henter de apps ned på telefonen, der ikke er, hvad de giver sig ud for at være.

Det kan betyde, at de står tilbage med en kæmpe telefonregning.

Det har blandt andet været tilfældet for polske Android-brugere, der har hentet porno-app'en Vid4Droid, som viser sig at være en dyr fornøjelse.

I stedet for pornofilm på mobilen har de uheldige brugere fået installeret en app, der automatisk sender sms'er til overtakserede tjenester, uden at brugerne er klar over det.

Sms-trojanere vælter frem

Den type angreb er langt fra nye, og der vil komme flere af dem, spår Denis Maslennikov, der er malware-forsker ved Kaspersky Lab.

Vid4Droid blev opdaget for et par dage siden og har ifølge Denis Maslennikov ramt et par hundrede brugere på få dage.

Kaspersky-forskeren vurderer, at fup-app'en er tiltænkt flere lande end Polen, hvor de første tilfælde af svindelen med Vid4Droid er set. 

"Endnu har vi kun set angreb i Polen, men de cyberkriminelle har en evne til at ændre de overtakserede numre i konfigurationsfiler, så de kan målrette brugere i et andet land, hvis det er det, de ønsker," siger Denis Maslennikov

Det kan skyldes, at brugerne ikke hidtil har oplevet særlig meget malware på mobilen og derfor ikke er lige så opmærksomme på antallet af trusler, der bliver flere og flere. 

"For to år siden var sms-trojanere rettet mod brugere i Rusland og Kina, og nu ser vi flere angreb i en anden del af verden, blandt andet inden for EU," forklarer Denis Maslennikov.

Han tror, at trusselsbilledet vil nærme sig niveauet i Rusland og Kina inden udgangen af 2012.

Event: Cyber Security Festival 2026

Sikkerhed | København

Mød Danmarks skrappeste it-sikkerhedseksperter og bliv klar til at planlægge og eksekvere en operationel og effektiv cybersikkerhedsstrategi, når vi åbner dørene for +1.700 it-professionelle. Du kan glæde dig til oplæg fra mere end 70 talere og møde mere end 50 leverandører over to dage.

18 & 19 november 2026 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

Lector ApS har pr. 2. februar 2026 ansat Jacob Pontoppidan som Sales Executive i Lectors TeamShare gruppe. Jacob skal især beskæftige sig med vækst af TeamShare med fokus på kommerciel skalering, mersalg og en stærk go to market eksekvering. Jacob har tidligere beskæftiget sig med salg og forretningsudvikling i internationale SaaS virksomheder. Nyt job

Jacob Pontoppidan

Lector ApS

Immeo har pr. 1. marts 2026 ansat Theo Lyngaa Hansen som Consultant. Han kommer fra en stilling som Data Manager hos IDA. Han er uddannet i Business Administration & Data Science. Nyt job
Norriq Danmark A/S har pr. 1. februar 2026 ansat Michael Benner som Senior Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med Microsoft Fabric Accelerator Framework herunder videreudvikling af frameworket, kundeimplementeringer og pre-sales opgaver. Han kommer fra en stilling som løsningensarkitekt hos Columbus Data & AI. Han er uddannet Økonomistyring fra Aalborg Universitet. Han har tidligere beskæftiget sig med at være ansat i revisionsbranchen hos PwC Forensic og Deloitte Forensic. Nyt job

Michael Benner

Norriq Danmark A/S