Læs også:
Politiet: Derfor kan vi ikke fange Microsoft-svindlere
Sådan fandt politiet Steve Jobs' stjålne iPads
Snart er det et overstået kapitel, at danske forbrydere skal stikke klør fem ned i tryksværten.
For det er både en tidskrævende og langt fra sikker procedure efterfølgende at få scannet fingeraftrykkene ind, sendt dem til politiets centrale fingeraftryksregister og derefter få aftrykket lagret og sammenlignet med andre fingeraftryk i registret.
Derfor vil rigspolitiet med al sandsynlighed til næste år kunne rulle et nyt fingeraftryk-system ud i det ganske land, der giver mulighed for lynhurtigt at tage, lagre og slutteligt sammenligne fingeraftryk.
Det fortæller politidirektør fra rigspolitiets nordsjællands-kreds, Thorkild Fogde, om et udbud, som lovens lange arm har lagt sidste hånd på.
Pudsigt prisspænd
Udbuddet har den noget besynderlige prisangivelse på "mellem 20 millioner og 80 millioner kroner."
"Ja, vi har selvfølgelig internt et mere præcist estimat, men da det drejer sig om et specialsystem, hvor vi selvfølgelig ønsker den højest mulige kvalitet til den lavest mulige pris, så har vi angivet vores prisestimat så bredt, at vi får mest mulig konkurrence," fortæller Thorkild Fogde.
Udbuddet om at bygge politiets fremtidige specialsystem bliver afrundet mandag den 24. september med forventelig udrulning i slutningen af 2013 af en femårig kontrakt.
Tre fluer med ét smæk
Politidirektøren forklarer, at den kommende AFIS-løsning (Automated Finger-print Identification System) med lagring, avancerede søge- og matchfunktioner skal slå tre fluer med ét smæk.
"Først og fremmest skal alle politikredse have elektronisk fingeraftryksudveksling med scannere, hvilket sparer dobbeltarbejdet med først at tage fingeraftrykket manuelt og dernæst lægge aftrykket manuelt ind i vores centrale database. Fremover skal fingeraftrykket sendes direkte ind i registret."
Næste flue bliver smækket ved, at politiet i sit udbud får et nyt, elektronisk system med højere pixelkvalitet, der alt andet lige gør det nemmere at identificere og dermed fange personer, der har begået flere forbrydelser, hvor politiet har kunnet gemme fingeraftryk fra.
Udover de faste fingeraftryksscannere på politistationerne åbner udbuddet også for muligheden, at betjente kan køre rundt med mobile fingeraftryksscannere i deres patruljebiler.
Bekæmper grænseoverskridende forbrydelser
"Den tredje gevinst er, at vi får mulighed for at udveksle fingeraftryk med andre europæiske lande," siger Thorkild Fogde.
Udvekslingen af fingeraftryk mellem EU-landenes politikontorer sker som følge af den såkaldte Prüm-aftale, der giver EU-politibetjente mulighed for at søge fingeraftryk hos hinanden med henblik på at bekæmpe grænseoverskridende kriminalitet.
"Tidligere skulle vi indscanne fingeraftryk og eksempelvis sende dem med mails til et politikontor i Italien, hvor de så tjekker vores afsendte fingeraftryk med deres nationale register og derefter mailer svar tilbage. Snart vil danske betjente kunne søge direkte i de italienske databaser," forklarer politidirektøren.
DNA- og nummerpladesøgning på vej
Udover et stærkt forbedret fingeraftryksregister internt i det danske politi indeholder den fælleseuropæiske Prüm-aftale også muligheden for at udveksle DNA- og nummerplade-oplysninger mellem de europæiske politienheder.
"Fremover vil det være sådan, at når en betjent søger i det danske DNA-register, så vil vedkommende også kunne søge i andre EU-landes registre. Det forventer jeg faktisk vil ske allerede ved udgangen af 2012 på både DNA- og motorregisterområdet," siger politidirektør Thorkild Fogde.
Det vil sige, at andre europæiske politibetjente omvendt også vil kunne søge i det danske motorregister med hundredetusindevis af biler, i det danske fingeraftryksregister, hvor der ligeledes af hundredetusindevis af aftryk, samt i det danske DNA-register med "mange tusinde" profiler.
Flere af disse profiler er blot blevet registreret, men selve søgningen og sammenligningen går ud på, om man har at gøre med folk, der tidligere har været på kant med loven.
Skal være 100 procent sikker
Ingen kan dog blive direkte fældet for en tidligere forbrydelse ud fra eksempelvis fingeraftryksdatabasen. I hvert fald ikke i første omgang.
Det skyldes, at politiet benytter sine fingeraftryksdatabaser ud fra et såkaldt hit - no hit-princip, hvor betjenten ved fingeraftryksafgivelse får besked på, om personen med fingeraftrykket i forvejen er kendt i databasen fra en anden og eventuelt uopklaret forbrydelse.
Hvis vedkommende er kendt forvejen, vil politiet få verificeret fingeraftrykkene ved en manuel kontrol med specialisters hjælp med henblik på en eventuel varetægtsfængsling og efterfølgende retssag.
Betjenten får først oplysninger om, hvad vedkommende er kendt for i forvejen, når fingeraftrykket er blevet manuelt verificeret. Det skyldes, at hvis man er søgt for en alvorlig forbrydelse, så har det nogle retsvirkninger, som politiet meget nødigt skal kunne iværksætte på et forkert grundlag.
"Hvis vi eksempelvis står med et fingeraftryk, der er kendt fra en voldtægtssag, og man er bragt ind på stationen i forbindelse med gadeuorden en lørdag aften, så er det jo ekstremt vigtigt, at oplysningen om et match med en voldtægtssag er 100 procent vandtæt, før man bliver anholdt på det grundlag," forklarer Thorkild Fogde.
Han siger samtidig, at det ifølge Retsplejelovena betingelser kun er muligt at tage fingeraftryk fra folk, der er mistænkt for konkrete forbrydelser.
Læs også:
