"Cloud vil altid være dyrere end en server i kælderen"

Det vil altid være dyrere at køre applikationer i skyen end på en server i kælderen. Gevinsten ligger et helt andet sted.

Artikel top billede

(Foto: Lars Jacobsen)

Computerworld News Service: Det kommer aldrig til at være billigere at udrulle applikationer i skyen end på en lokal infrastruktur, men der er visse service-fordele ved cloud computing, der alligevel gør det hele værd.

I en tale ved Apps World-konferencen i London i sidste uge sagde Martin Saunders, der er produktchef ved Claranet:

"Folk ved godt, at cloud ikke er billigere. Det vil altid være billigere for et selskab at købe en server, smide den i et serverrum og selv stå for driften."

Handler ikke bare om hardware

"Men hvis det er det eneste, man fokuserer på, så går man efter min mening glip af, hvad det her handler om, fordi cloud er en service. Det handler ikke bare om infrastruktur og hardware."

Saunders fortæller, at folk ofte sammenligner omkostningerne ved at drive en server lokalt med omkostningerne ved at skaffe de samme ressourcer via cloud og konkluderer, at en lokal server har betalt sig selv hjem på tre år, mens cloud-løsningen vil være en vedvarende udgift.

Dette koster også

Han påpeger dog, at man ofte glemmer at medregne for eksempel udgifter til oplæring og aflønning af medarbejdere og den strøm, der skal til for at drive en lokal server døgnet rundt.

Ron Fraser, der er teknologidirektør for cloud-services hos Microsoft, tilføjer, at cloud i første omgang blev markedsført som omkostningsbesparende og at cloud-strategien lå hos it-chefen. Nu taler cloud-leverandørerne hovedsageligt med marketingdirektører og økonomidirektører.

"Der er to perspektiver på cloud. Der er det interne perspektiv, som handler om potentielle omkostningsbesparelser, risikovurderinger og hvordan man administrerer sin portefølje af apps. Og så er der det eksterne perspektiv, der handler om den økonomi, som cloud medfører," forklarer han.

"Om ikke andet, så består den fundamentale forandring, som cloud medfører, af en demokratisering af adgangen til stordriftsfordele. Selvom man er en lille virksomhed, kan man få adgang til den samme globalt spredte, modstandsdygtige infrastruktur, som er til rådighed for selskaber i IBM's eller JP Morgans størrelsesorden, og til den samme pris per enhed," fremhæver han.

Fraser mener, at dette udligner konkurrencesituationen i rigtig mange markeder og betyder således, at mange små virksomheder kan konkurrere med de dominerende spillere uden samtidig at være tynget af forældede systemer, processer og regler eller begrænset af procedurer for risikovurdering.

Omkostningerne ved cloud vil i stigende grad blive gransket, eftersom Europa-Kommissionen har lanceret en ny strategi for at accelerere udbredelsen og øge anvendelsen af cloud computing i EU.

Kommissionen hævder, at 80 procent af alle organisationer, der bruger cloud computing, opnår omkostningsbesparelser på mindst 10 til 20 procent, og regner med, at den nye EU-strategi for cloud computing vil skabe 2,5 millioner nye job og øge EU's samlede bruttonationalprodukt med 1.193 milliarder kroner før udgangen af 2020.

Oversat af Thomas Bøndergaard

Læses lige nu

    Annonce

    Annonceindlæg fra Salesforce

    Det vigtigste AI-spørgsmål handler ikke om valg af model

    Det er mindst lige så afgørende at optimere overblik, kontekst og datakontrol som at beslutte, hvilken AI-model man skal satse på.

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Thomas B. Steffensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som Senior IT/OT Network Consultant hos Frontmatec. Nyt job
    Norriq Danmark A/S har pr. 3. august 2026 ansat Jeppe Lindberg som Developer. Han skal især beskæftige sig med at være med til at analysere, designe og udvikle skræddersyede forretningsløsninger til vores kunder i Business Central. Han kommer fra en stilling som Business Central Developer hos Evexo. Han er uddannet hos Aalborg Universitet- Master's degree, Computer Software Engineering. Nyt job

    Jeppe Lindberg

    Norriq Danmark A/S

    Netip A/S har pr. 11. august 2026 ansat Emil Kristoffersen som IT-Supporterelev ved netIP's kontor i Thisted. Han er uddannet Fisker, - Emil har dermed valgt et karriereskifte. Nyt job

    Emil Kristoffersen

    Netip A/S

    Sophie Dalsgaard Myhrmann, er pr. 1. september 2026 ansat hos Elbek & Vejrup A/S som Project Manager i Logistik & Produktion. Hun skal især beskæftige sig med projektledelse indenfor logistik og produktion. Hun er nyuddannet cand.it, i IT, kommunikation og Organisation fra Aarhus Univeristet. Nyt job

    Sophie Dalsgaard Myhrmann

    Elbek & Vejrup A/S