KMD-topchef efter salg: Her er KMD's fremtid

Interview: Flere KMD-bosser kan se frem til en klækkelig gevinst efter mandagens salg af selskabet. Se her, hvor topchef Lars Monrad-Gylling mener, at KMD's fremtid ligger.

Artikel top billede

(Foto: Torben Klint)

KMD's administrerende direktør, Lars Monrad-Gyllin,g er svært tilfreds efter salget af it-giganten til kapitalfonden Advent International. Du kan læse mere om salget her.

Så du er en glad direktør nu?

"Det har jeg sådan set været længe," siger han til Computerworld.

KL blev tilbage i 2008 tvunget til at sælge kommunernes it-selskab, fordi Folketinget besluttede det.

Vurdering af vækstpotentialet

Dengang var prisen i omegnen af to-tre milliarder kroner, hvilket den svenske kapitalfond EQT og ATP betalte.

Prisen for videresalget til Advent International er ikke offentliggjort, men er tidligere blevet skudt til at være i omegnen af syv milliarder kroner.

KMD-direktøren ønsker ikke at røbe prisen.

Men prisen afgøres vel blandt andet af, hvor stor en vækst, man vurderer, at KMD leverer i fremtiden? Hvordan ser du på det?

"I min optik er der stadigvæk et stort dansk offentligt marked, hvor vi ønsker at have en stærk position. Og det er et marked, der i sig selv er i vækst," siger Lars Monrad-Gylling.

Direktøren peger på, at selskabet netop har fokus på velfærdsteknologi, omsorgssektoren, skolesektoren og i det hele taget områder, som måske ikke er helt så digitaliseret endnu.

"I tillæg til det, så tænker vi også på at komme ud over landets grænser. Nu er vi så småt i Sverige. Så det venter også," fortæller Lars Monrad-Gylling.

Strid med stor-kunder

Igennem det seneste år har KMD været i en verbal konflikt i medierne med Kombit og KL på vegne af landets kommuner, der står for 70 procent af omsætningen hos KMD, om hvorvidt priserne på de såkalde monopol-systemer har været for høje.

Har det påvirket salgsforløbet og prisen?

"Jeg kan i hvert fald sige, at det er et faktum, at vi står her i dag. Og er blevet solgt. Så det er vel en del af svaret," siger Lars Monrad-Gylling.

Og så peger KMD-direktøren også på, at kun 25 procent af omsætningen stammer fra ikke-konkurrenceudsatte områder.

"Mens de 75 procent stammer fra områder med konkurrence," siger direktøren.

Endvidere er der en meget klar aftale i form af transitionsaftalen på monopol-området, som KL udformede, inden KMD blev solgt, påpeger han.

"Den har vi overholdt til punkt og prikke. Og det har vi også tænkt os fremover," lover Lars Monrad-Gylling.

Samtidig pointerer KMD-direktøren, at køberen naturligvis er vidende om den pågældende struktur og de udbudsplaner, der foreligger på monopol-området. 

"Det er ingen ukendt faktor for en køber," siger Lars Monrad-Gylling.

Læs også:

KMD-bosser åbner for hanerne til et sandt guld-bad

KMD solgt: Her er den nye ejer.

Det kommer der til at ske med KMD efter salget

KMD-tillidsfolk til møde om salg til ny ejer.

Forlist KMD-salg led i et strategisk spil.

Ledende KMD-ansatte tjener kassen på salget

Så KMD´s kunder vil heller ikke mærke en forskel, når der kommer en ny ejer til?

"Nej, vi er købt som en velkørende virksomhed, og ledelsen fortsætter. Og det er sådan set udtryk for at, at vores nye ejere køber ind til, at "det ser ganske fornuftigt ud"," siger KMD-direktøren.

"Derfor er der heller ikke lagt op til, at der skal være nogen større revolution fra dag et," siger han.

Kunderne vil opleve, at KMD udvikler sig.

KMD-direktøren peger i den sammenhæng på, at Advent faktisk er repræsenteret i 17 lande, har en betydelig størrelse og er kendt for netop at drive it-virksomheder.

Kan blive en stærk partner

"Så det kan blive en stærk partner for os i de kommende år," vurderer Lars Monrad-Gylling, der samtidig peger på, at det også kan blive en gevinst for de mange KMD-ansatte.

Du har stået i spidsen for selskabet siden 1998? Først med KL som ejere, så EQT/ATP og nu en amerikansk kapitalfond. Hvor længe bliver du i selskabet?

"Jeg er en ung mand på 52 år. Så jeg har tiden foran mig," svarer KMD-direktøren.

Bliver KMD-chefer millionærer?

Det er fremgået af tidligere regnskaber, at flere ledende medarbejdere har købt aktieoptioner, der er bundet op imod et salg? Er der flere KMD-chefer, der nu går hen og bliver millionærer på det her salg?

"Der er sket det, at bestyrelsesmedlemmer, direktion og en række ledende medarbejdere i 2009 investerede i KMD parallelt med, at de nuværende ejere købte aktier."

"Så vi fik tilbuddet om at købe aktier parallelt med de nuværende ejere. Og når ejerne tjener penge på salget, så gør denne her gruppe af mennesker det også," fortæller Lars Monrad-Gylling.

"Så vi får en fornuftig forretning af vores investering, parallelt med hvad EQT og ATP får," siger Lars Monrad-Gylling.

KMD har en årlig omsætning på mere end 4 milliarder kroner og har cirka 3.400 medarbejdere.

Salget skal formelt godkendes af myndighederne, inden det kan gennemføres endeligt.

Læs også:

KMD-bosser åbner for hanerne til et sandt guld-bad

KMD solgt: Her er den nye ejer.

Det kommer der til at ske med KMD efter salget

KMD-tillidsfolk til møde om salg til ny ejer.

Forlist KMD-salg led i et strategisk spil.

Læses lige nu
    Computerworld Events

    Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

    Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
    Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
    Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
    Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

    It-løsninger | Nordhavn

    SAP Excellence Day 2026

    Få konkrete erfaringer med S/4HANA, automatisering og AI i praksis. Hør hvordan danske virksomheder realiserer gevinster og etablerer effektive SAP-løsninger. Vælg fysisk deltagelse hos SAP eller deltag digitalt.

    Infrastruktur | København

    Datacenterstrategi 2026

    Denne konference bidrager med viden om, hvordan du balancerer cloud, on-premise og hybrid infrastruktur med fokus på kontrol, compliance og forretning.

    Sikkerhed | Aarhus C

    Identity Festival 2026 - Aarhus

    Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

    Se alle vores events inden for it

    KMD A/S

    Product Manager - Customer Engagement

    Københavnsområdet

    Politiets Efterretningstjeneste

    Er du vores næste iOS hacker?

    Midtjylland

    Netcompany A/S

    Data Management Consultant

    Københavnsområdet

    Navnenyt fra it-Danmark

    Renewtech ApS har pr. 1. februar 2026 ansat Kirsten Skriver som Warehouse Team Lead. Hun skal især beskæftige sig med udviklingen af det globale lagersetup hos Renewtech. Hun kommer fra en stilling som Lagerchef hos BORG Automotive Reman A/S. Nyt job

    Kirsten Skriver

    Renewtech ApS

    Renewtech ApS har pr. 1. februar 2026 ansat Mads Linné Kaasgaard, 31 år,  som Marketing Specialist. Han skal især beskæftige sig med med at løfte Renewtechs brand og kommunikation yderligere ud globalt. Han kommer fra en stilling som Marketing Manager hos Induflex A/S. Han er uddannet fra Aalborg Universitet og har en Cand. Merc. i Sprog & International Virksomhedskommunikation. Nyt job

    Mads Linné Kaasgaard

    Renewtech ApS

    Adeno K/S har pr. 2. februar 2026 ansat Rikke Badsberg som ServiceNow Specialist. Hun kommer fra en stilling som ServiceNow administrator and developer hos Kamstrup. Nyt job

    Rikke Badsberg

    Adeno K/S