Derfor kan Stofa-køb tvinge SE ud af Waoo

Waoos samarbejde med en af alliancens storaktionærer og absolutte vækstmotorer, SE, kan hænge i en tynd tråd efter Stofa-opkøb. Læs forklaringen her.

Artikel top billede

Læs også:
SE: Stofa-køb er et frontal-angreb på TDC

Telenor-salg til 100 millioner kollapser

Da pressemeddelelsen om SE's køb af Stofa tikkede ind fornylig, gik der ikke mange minutter, før en pressemeddelelse fra fiberselskabernes fælles flagskib, Waoo, fulgte efter.

"Som jeg ser det, så indledes et nyt og spændende kapitel med SE's køb af Stofa. Det er gode nyheder. Købet giver nye muligheder for selskaberne i fiberalliancen, der står bag Waoo!," lød det i pressemeddelelsen fra Waoos direktør, Anders Christjansen.

Samme melding lød fra SE's direktør Niels Duedahl, der dog samtidig erkendte, at opkøbet var en følge af, at det gik for langsomt med at få tv-kunderne om bord i Waoo.

"Dette er ikke et opgør med Waoo, tværtimod, det er et bidrag til alliancen. Men transitionen er ikke godkendt endnu, og derfor er det lige nu svært at sige, hvordan det kan folde sig ud," lød det fra Niels Duedahl, som uddybede sin tilbageholdenhed.

"Vi kender heller ikke det konkurrencemæssige og regulatoriske råderum endnu."

Konkurrencemyndighederne kan spænde ben

Og netop det faktum, at SE's køb af Stofa er betinget af konkurrencemyndighedernes godkendelse, kan vise sig at få afgørende betydning for et kommende samarbejde mellem SE og Waoo, som SE er storaktionær i.

Så sent som sidste år satte konkurrencemyndighederne en kæp i hjulet for Stofa-ejeren, den svenske kapitalfond Ratos, da denne forsøgte at købe Canal Digital med henblik på en fusion mellem Stofa og den Telenor-ejede Canal Digital.  

"Problemstillingen med Stofas køb af Canal Digital var, at det ville reducere antallet af mulige partnere for antenneforeninger fra tre til to - og det til trods for, at Canal Digital var en meget lille aktør på markedet. Konkurrencemyndighederne fandt ikke dette var ønskværdigt og sagde nej til konsolideringen," forklarer Poul Ernst Jessen, analytiker i Danske Markets.

En afgørelse, som flere steder i branchen vakte megen undring, da Canal Digitals hidtidige ejere, Telenor, alligevel ikke længere var voldsomt aktive i kabel tv-markedet. Spørgsmålet var derfor, om opkøbet reelt ville have gjort en forskel.

Men har man først sagt a, må man også sige b, og selv om de to opkøb måske ikke er helt sammenlignelige, har Konkurrencestyrelsen med Canal Digital-dommen lagt en linje, som måske kan vise sig svær at fravige.

"Det primære spørgsmål nu er ikke, om Syd Energi (SE, red). får lov at købe Stofa. Det store spørgsmål er, om Konkurrencestyrelsen som en betingelse for købet tvinger SE til at trække sig ud af Waoo," lyder det fra Poul Jessen.

Mens den mislykkede handel mellem Telenor og Ratos sidste år var prissat til 100 millioner kroner, er SE-købet i en hel anden prisklasse. Intet mindre end 1,9 milliarder kroner har SE smidt på bordet for Stofa.

Men købet mangler altså stadig konkurrencemyndighedernes såvel som SE's repræsentantskabs godkendelse.

Læses lige nu

    Annonce

    Politiets Efterretningstjeneste

    Sektionsleder til AI-implementering i PET

    Københavnsområdet

    Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

    DevOps Engineer (AI) til Forsvarets nye IT-platform

    Nordjylland

    Netcompany A/S

    Linux Operations Engineer

    Nordjylland

    Annonceindlæg fra Salesforce

    Det vigtigste AI-spørgsmål handler ikke om valg af model

    Det er mindst lige så afgørende at optimere overblik, kontekst og datakontrol som at beslutte, hvilken AI-model man skal satse på.

    Navnenyt fra it-Danmark

    Sophie Dalsgaard Myhrmann, er pr. 1. september 2026 ansat hos Elbek & Vejrup A/S som Project Manager i Logistik & Produktion. Hun skal især beskæftige sig med projektledelse indenfor logistik og produktion. Hun er nyuddannet cand.it, i IT, kommunikation og Organisation fra Aarhus Univeristet. Nyt job

    Sophie Dalsgaard Myhrmann

    Elbek & Vejrup A/S

    Wireless Logic Nordic, der leverer sikre IoT-forbindelser til erhverv, har pr. 28. oktober 2026 ansat Wanig Le Pennec som direktør. Han skal især beskæftige sig med udviklingen af den nordiske forretning med fokus på vækst og strategiske partnerskaber. Han er uddannet MBA fra IAE Paris – Sorbonne Business School og har en ingeniøruddannelse fra ENSEEIHT i Frankrig. Han har tidligere beskæftiget sig med globale partnerskaber og kommerciel udvikling inden for telekommunikation, software og IoT. Nyt job

    Wanig Le Pennec

    Wireless Logic Nordic, der leverer sikre IoT-forbindelser til erhverv,

    Dansk AM Hub har pr. 1. november 2026 ansat Rasmus Pedersen som Chief Digital Officer. Rasmus skal især beskæftige sig med fokusudviddelse fra additive manufacturing til produktinnovation gennem AI, automatisering og andre nye teknologier. Rasmus er uddannet maskiningeniør med speciale i produktudvikling og med ph.d. i udvikling af modulære produktplatforme. Rasmus har tidligere beskæftiget sig med transformation og digitalisering i værdikæden fra produktudvikling til produktion. Nyt job

    Rasmus Pedersen

    Dansk AM Hub

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. august 2026 ansat Maria Binger, 44 år,  som CFO. Hun skal især beskæftige sig med den finansielle styring i takt med Iduras vækst i Danmark og internationalt med fokus på blandt andet forecasting. Hun kommer fra en stilling som Director Business Finance hos Danelec. Hun er uddannet cand.merc.aud. fra Copenhagen Business School. Hun har tidligere beskæftiget sig med finance hos Agillic, Cobham SATCOM og Saxo Bank. Nyt job

    Maria Binger

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,